S bryder med 25 års europapolitik

Denne artikel blev første gang bragt på Altinget: eu 19. juni 2018

BRUXELLES: Dansk europapolitik, som vi kender den, er død. Den gik bort årets Folkemøde på Bornholm, da S-partiformand Mette Frederiksen erklærede, at hun ikke længere var enig i, at de danske EU-forbehold skal væk.

Med sit udsagn om, at "forbeholdene er grundlaget for den danske europapolitik", fjernede hun en af grundstenene i det samarbejde i EU-spørgsmål, som i flere årtier har domineret midten af dansk politik.

Det er den foreløbige kulmination på den socialdemokratiske rejse fra de EU-begejstrede Helle Thorning-Schmidt-dage til et S, der er markant mere kølig over for Bruxelles.

Forbeholdene er konsekvent blevet set som skadelige, hvad enten regeringsmagten lå til højre eller venstre. Det har danske regeringer sagt til befolkningen og til resten af EU. Det er et meget markant brud med den konsensus i ja-partiernes europapolitik, at Socialdemokratiet ikke længere vil arbejde for at overbevise vælgerne om at afskaffe forbeholdene.

Rebecca Adler-Nissen
Professor, Institut for Statskunskab, Københavns Universitet

Det sår tvivl om den brede europapolitiske aftale, der godt nok er ved at blive noget gulnet i kanten, eftersom den blev vedtaget helt tilbage i 2008 af alle de daværende folketingspartier undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti, men som stadig bliver brugt som rettesnor af den siddende regering.  

Fundamentalt nyt syn på EU
Aftalen og dens forgængere har været med til at sikre 25 års EU-politisk borgfred over midten, siden det såkaldte nationale kompromis og de medfølgende fire EU-forbehold blev indgået i kølvandet på nej'et til Maastricht-traktaten i 1992.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der forsker i de danske EU-forbehold, kalder det et fundamentalt nyt syn på EU-politikken, som Mette Frederiksen lægger for dagen.

"Forbeholdene er konsekvent blevet set som skadelige, hvad enten regeringsmagten lå til højre eller venstre. Det har danske regeringer sagt til befolkningen og til resten af EU. Det er et meget markant brud med den konsensus i ja-partiernes europapolitik, at Socialdemokratiet ikke længere vil arbejde for at overbevise vælgerne om at afskaffe forbeholdene," lyder det fra professoren.

Ikke længere tæt på kernen
Det kommer måske ikke som den store overraskelse, at det sker nu. Hele den europapolitiske konsensus har knaget i fugerne længe. Det så man allerede, dengang Mette Frederiksen selv sad i en regering, der i to år forsøgte at lave en ny, bred EU-aftale uden held.

I stedet enedes S, R, SF, V og K om en light-udgave i form af aftalen om Danmark i Europol, der lagde rammerne om den afstemning om retsforbeholdet, som ja-partierne efter et regeringsskifte et år senere i december 2015 tabte på gulvet.

Selv om den aftale var forholdsvis let på detaljer om EU-politikken generelt, bekendte partierne sig dog stadig til at holde "Danmark så tæt på kernen som muligt" og "have færre – og ikke flere – forbehold".

En flygtningekrise, Brexit og et socialdemokratisk formandsskifte senere er S nu slået ind på en helt anden kurs. I Jyllands-Posten har Mette Frederiksen for eksempel taget afstand til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i starten af maj blæste til et opgør med forbeholdene. 

Samtidig leverer hun i selskab med Dansk Folkeparti nogle sønderlemmende hug til statsministeren for ikke at lykkes med at begrænse adgang til velfærdsydelser for vandrende EU-arbejdskraft. Det gælder for eksempel adgang til dagpenge og børnecheck, som regeringen på trods af ihærdig indsats ikke er kommet igennem med at begrænse i de forhandlinger om en opdatering af de fælles regler for sociale ydelser på tværs af grænserne, som et flertal blandt EU-landene efter alle solemærker at dømme når til enighed om, når de mødes i Luxembourg på torsdag.  

Deja-vu
Det ironiske ved det er, at Mette Frederiksen i dag kritiserer Lars Løkke for præcis de ting, som Venstre dengang i 2012-2014 ikke kunne få en rød regering med på at skrive ind en europapolitisk aftale.

Her var kravet fra Venstre, at der skulle opsættes "værn" mod det, partiet konsekvent beskrev som velfærdsturisme fra andre EU-lande, hvilket var en af de vigtigste årsager til, at forhandlingerne strandede uden resultat.

Dengang insisterede Venstre også på, at den røde regering skulle overholde de danske regler om kun at give udenlandske ansatte i Danmark fuld adgang til børnecheck efter to år, på trods af at EU-Kommissionen underkendte det princip i 2013. Det holdt, lige til Løkke selv overtog regeringsmagten og prompte rettede ind.

I dag er det Mette Frederiksen, der er interesseret i at teste EU's grænser på det spørgsmål. Blandt andet ved at se til Østrig, hvor regeringen i januar meldte ud, at den vil trodse EU og gå enegang ved at indeksere børnepenge efter leveomkostninger i modtagerlandet.

Ingen EU-entusiasme
Det har aldrig været nogen hemmelighed, at det ikke var EU-klaphatten, der trykkede hos Mette Frederiksen. I sin ministertid var hun kendt som én, der nærmest skulle slæbes til EU-rådsmøder, og som ikke kunne komme hurtigt nok med flyveren hjem igen.

Det blev tydeligt, at S havde skiftet EU-kurs, da partiet i foråret 2016 indgik i en overraskende alliance med en række østlande om at forsøge at sætte en stopper for opdateringen af EU's udstationeringsdirektiv, der skulle sørge for, at europæiske udsendte fik lige løn for lige arbejde i det land, de opholdt sig i.

Sammen med et flertal uden om regeringen sendte S et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen. På papiret for at opponere imod det, de så som indblanding i medlemslandenes ret til selv at bestemme løn på egne territorier. Men ifølge kilder i partiet så sandelig også for at cementere, at S var på vej til at blive mere EU-kritisk.

Siden da er tonen kun blevet skærpet.

Vil ikke tage slæbet
Det overraskende er, at S samtidig står på en EU-politisk platform, som er ekstremt vidtgående. Socialdemokraterne har efterlyst traktatændringer, indførsel af en social protokol, fælles EU-skattepolitik, for ikke at tale om gruppeformand Henrik Sass Larsens voldsomt omdiskuterede idé om at lukke EU's ydre grænser og flytte hele Unionens asylbehandling til lejre uden for Europa på trods af, at Danmark slet ikke deltager i EU's fælles asylpolitik på grund af retsforbeholdet. 

Til gengæld har de formodentlig luret det, som en meningsmåling foretaget for Altinget i juni også kunne afsløre. At danskerne er ganske fint tilfredse med deres EU-forbehold og ikke ser nogen grund til at skille sig af med dem. Uanset hvad Venstre – og Socialdemokratiet selv indtil for ganske nyligt – har at sige om, at de udelukker Danmark fra indflydelse på nogle af de vigtigste områder i samarbejdet netop nu.

Som professor Rebecca Adler-Nissen påpegede i samme artikel, så er forbeholdene blevet en del af den danske identitet på linje med Margretheskålen og kolonihavehuset.

Der er det klart lettere for S at lade statsministeren selv ligge og rode med at få overbevist danskerne om, at der skal laves om på det.