Politikerne tøver – men danskerne vil have gjort op med sommertiden

MÅLING: Et solidt flertal i befolkningen støtter et EU-forslag om at sløjfe omstillingen mellem vinter- og sommertid. Politikerne er dog mindre sikre. Transportministeren opfordrer til debat blandt danskerne, før regeringen tager stilling.

BRUXELLES: 59 procent af danskerne gider ikke længere at stille på urene. Det viser en ny måling, som er udført af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten.

Dermed er et flertal i befolkningen enige med EU-Kommissionen i, at det skal være slut med den halvårlige tidsomstilling.

Samme skråsikkerhed er der ikke blandt de danske politikere. Selv om forslaget blev fremlagt i midten af september, har kun ganske få af partierne i Folketinget taget stilling til, hvad de mener.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der skal levere den danske holdning på EU-plan, efterlyser en bred folkelig debat, før regeringen tager stilling.

”Vi har ikke haft debatten ordentligt i Danmark. Vi har hørt nogle interesseorganisationer og nogle erhvervsorganisationer. Af det fremgår, at nogle er interesserede i at have lys om aftenen, og andre er interesserede i at have lys om morgenen. Og disse ønsker kan jo ikke tilfredsstilles på samme tid,” siger ministeren.

Han mener, at der skal være mere offentligt fokus på fordele og ulemper ved begge modeller, før han vil lytte til meningsmålinger som den, Altinget har gennemført.

”De mennesker, der har svaret på spørgsmålet, har de været vidende om, at hvis man vælger standardtid, så er der en time mindre i foråret og sommeren, hvor man kan spille udendørs fodbold på anlæg, hvor der ikke er lamper? Eller er de blevet gjort bekendt med, at hvis man vælger sommertid hele året, så vil vi have nogle meget lange, mørke morgener om vinteren, hvor vi skal langt op ad formiddagen, før det bliver lyst. Jeg har stor respekt for, hvad danskerne mener, når man har haft en oplysende debat om det. Men jeg synes ikke, vi har haft den i dag,” siger Ole Birk Olesen.

Oplagt folkeafstemning
LA-politikeren er dog langtfra ene om ikke at vide, hvad han skal mene om sagen.

Hverken Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet eller Enhedslisten har lagt sig fast på en holdning endnu, melder partiernes EU-ordførere. Både DF’s Kenneth Kristensen Berth, Rasmus Nordqvist (ALT) og Peter Hummelgaard (S) er dog åbne for at sløjfe tidsskiftet – uden at ville tages til indtægt for, om det fremover skal være sommer- eller vintertid.

Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at det er noget, der burde lægges ud til befolkningen.

”Det er et oplagt emne at lave en folkeafstemning om,” siger han.

Venstres og Radikales EU-ordførere er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelser. Men både SF og Konservative mener, at Danmark skal gå imod forslaget.

”Vi synes, det fungerer fint, som det er nu,” siger Holger K. Nielsen (SF), mens K’s Merete Scheelsbeck frygter, at det kan blive et rodet kludetæppe af tidszoner, hvis beslutningen lægges tilbage til den enkelte medlemsstat.

”Hvis man åbner op for det, kan alle landene jo beslutte noget forskelligt, så Danmark og Sverige lige pludselig kan være i forskellige tidszoner,” siger Merete Scheelsbeck.

Taget på sengen
Også i Ministerrådet i Bruxelles er holdningen, at man bliver nødt til at slå lidt koldt vand i blodet. Sommertidsforslaget tog de europæiske regeringer på sengen. I foråret bad Europa-Parlamentet godt nok Kommissionen om at se på, hvad en sløjfning af tidsskiftet ville have af betydning. De færreste havde dog forventet, at det så hurtigt ville blive til et reelt forslag.

En offentlig høringsproces over sommeren fik Kommissionen til at reagere, efter 4,6 millioner europæere gav deres mening til kende. 84 procent støttede en aflysning af den halvårlige skruen på urene. Det er det højeste antal deltagere i den slags konsultationer nogensinde.

Kritikere har påpeget, at det stadig kun er under én procent af de over 500 millioner EU-borgere, der har svaret, og at 70 procent af svarene kom fra Tyskland.

Men EU-Kommissionen følte sig kaldet til at reagere.

”Tidsskiftet må stoppe. Medlemslandene bør selv bestemme, om deres borgere skal leve i sommer- eller vintertid. Det er et spørgsmål om nærhed,” sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker, da han i sin årlige tale om Unionens tilstand fremlagde sit forslag.

Her pressede han også på for, at de to medlovgivere i Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd sætter turbo på, så de nye regler kan vedtages, inden Parlamentet går til valg til næste forår.

Frygt for besvær for borgere og virksomheder
Det østrigske EU-formandskab, der lige nu sidder for bordenden blandt ministrene, gør dog klart, at det er de færreste af landene, der er parate til at træffe en hurtig beslutning – blandt andet i frygt for, at det kan ende i noget værre rod, hvis landene ikke vælger nogenlunde ens.

Den belgiske regering har givet udtryk for, at den både vil høre borgerne og afstemme sin holdning med Holland og Luxembourg, så de tre Benelux-lande ikke kommer på forskellig tid. 

Spørgsmålet vil blive drøftet for første gang på et uformelt transportministerrådsmøde i Graz i Østrig i næste uge. Derefter vil det komme op igen i december, når samme ministre mødes i Bruxelles.

Og selv om ideen i første omgang er født hos Europa-Parlamentet, er de heller ikke i nærheden af at nå frem til en holdning.

At spørgsmålet ikke er så ligetil, kan også ses ud af Altingets måling.

Hvor 59 procent af de adspurgte godt nok støtter forslaget, så er de mindre skråsikre, når det kommer til, hvilken tid der skal være gældende i Danmark fremover.

46 procent vil beholde Danmark på den såkaldte standardtid, mens 27 procent vil have sommertid året rundt. 28 procent ved endnu ikke, hvad de mener.



Forrige artikel Radikale begynder at hente vælgere over midten Radikale begynder at hente vælgere over midten Næste artikel Sundhedsreform kommer tidligst i november Sundhedsreform kommer tidligst i november
De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

LIGESTILLING: De traditionelle kønsroller dominerer stadig i Folketingets udvalg, hvor kvinder oftere beskæftiger sig med børn, ligestilling og sundhed, mens mændene tager sig af økonomi og udenrigspolitik. "Pilskævt og stereotypt," mener direktør i Kvinfo.