Danske skoleelever er blevet dårligere til at læse og stave

NYE TAL: Skoleelevernes karakterer i læsning og retskrivning falder. Særligt læsningen halter. ”Grotesk”, siger Danske Skoleelever og skoser implementering og finansiering af skolereformen.

Placeholder image
Karaktersnittet i læsning falder i folkeskolen.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Karaktererne i læsning og retskrivning ved folkeskolens afgangsprøve falder.

For læsningen går det ekstra hurtigt nedad.

Fra et samlet karaktersnit på 6,8 i 2016, røg det i 2017 ned på 6,5. Sidste skoleår landede det så på blot 6,0.

Dermed er læsning den disciplin af alle, hvor eleverne får de laveste karakterer.

Det viser de seneste karakterdata, som bliver offentliggjort torsdag 25. oktober af Undervisningsministeriet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder udviklingen for ”kritisk”.

”Læsning er grundstammen i tilegnelsen af færdigheder og kundskaber," siger hun og fortsætter:

"Dykket i karakterne skal huske os politikere på, at hvis vi bliver for optaget af nye projekter og på at rejse politiske monumenter over os selv, så går det væsentligste nogle gange tabt.”

Læs mere om prøverne i læsning og retskrivning her.

Eleverne: Ikke fulgt reform til dørs
Dansk Skoleelever mener, at politikerne har svigtet.

Det siger organisationens formand Sarah Gruszow Bærentzen, som kalder de nye tal for ”groteske”.

”Det er overhovedet ikke acceptabelt i forhold til, hvad vi er blevet lovet. Det nemme argument at smide nu ville være at konkludere, at reformen var en kæmpe stor fejl, og at den lange skoledag har ført det her med sig."

"Men samtidig er det indlysende, at man blev enig om en stor reform, som man ikke havde vilje til at implementere og finansiere ordentligt,” siger hun.

Sarah Gruszow Bærentzen tilføjer, at hun mangler at se reformens intentioner om åben skole, mere bevægelse og elevinddragelse tage form ”ude i virkeligheden”.

Lærerne: Vi ved, hvad der skal til
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, er klar til at tage fat om problemet.

Han nævner projektet ’Læs for livet’ som et eksempel på en af de tidligere indsatser, der har fungeret godt.

”Lad os nu bruge den viden, vi har, som kan løse skolernes udfordringer – herunder med læsning. Jeg håber, at man fremover vil bruge vores viden mere seriøst i stedet for at lave lovgivning, som man håber, tror og beder til vil skabe resultater,” lyder opfordringen fra Anders Bondo.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse.

Tabel 1. Sammenlignet med sidste skoleår er karaktergennemsnittet faldet i dansk læsning og retskrivning, mens gennemsnittet er steget i den skriftlige matematikprøve uden hjælpemidler.     
Karaktergennemsnit i de bundne prøver og delprøver, fordelt på skoleår. 9. klasse. 2017/2018.     
Prøve Disciplin 2014/2015 2015/2016 2016/2016 2017/2018
Skriftlig Dansk   Læsning 6,3 6,8 6,5 6
Retskrivning 7,2 7,1 7,1 6,7
Skriftlig fremstilling 6,5 6,5 6,4 6,3
Mundtlig Dansk   7,8 8 8 7,9
Skriftlig Matematik  uden hjælpemidler 7 6,8 6,7 7
med hjælpemidler 7,2 7,1 7 7
Mundtlig Engelsk   7,8 7,9 7,9 8
Fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi   - 7,3 7,4 7,4
Note: Gennemsnittet udregnes blandt elever i 9. klasse med en karakter i den respektive prøve eller delprøve. Specialklasseelever og privatister indgår ikke.
Kilde: Indberettede karakterer til Styrelsen for It og Læring     

 

 

Dokumentation

Fakta om tallene fra UVM
Fra skoleåret 2017/2018 indføres som noget nyt folkeskolens afgangseksamen med tilhørende bestå-krav.

Elever, der opnår et gennemsnit på 02 eller mere i de syv obligatoriske prøver, herunder fem bundne prøver og to prøver til udtræk, har bestået afgangseksamen.

Tidligere har UVM kun offentliggjort et gennemsnit af de bundne prøver, som fortsat er tilgængeligt i UVM’s datavarehus.

Gennemsnittene fra ’Folkeskolens afgangseksamen’, som fremgår her, kan derfor ikke sammenlignes direkte med de tidligere offentliggjorte gennemsnit i bundne prøver.

Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver. En delprøve i læsning og retskrivning og en delprøve i skriftlig fremstilling. Karakteren i læsning og karakteren i retskrivning tæller derfor hver især en kvart, mens karakteren i skriftlig fremstilling tæller en halv i forhold til den samlede karakter for skriftlig dansk.


Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982)

Merete Riisager

Direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Sarah Gruszow Bærentzen

Fhv. formand, Danske Skoleelever
folkeskole (Ådalens Privatskole 2018)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser