Nye regnemetoder skal få Danmark tættere på Natos toprocentsmål

FORSVAR: Donald Trumps skærpede retorik overfor Nato-landene får nu regeringen til undersøge nye regnemetoder, der skal opjustere det samlede forsvarsbudget.

BRUXELLES: USA’s præsident, Donald Trumps, hidsige udfald mod Danmark og andre Nato-lande for ikke at bruge nok penge på deres forsvar får nu den danske regering til at støvsuge statsbudgettet for udgiftsposter relateret til militæret.

”Vi har et arbejde i gang sammen med Finansministeriet om, hvorvidt vi nu også har indrapporteret alt, hvad der er omfattet,” siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

I 2018 forventes Danmarks forsvarsudgifter at tegne sig for 1,21 procent af bruttonationalproduktet. Med forsvarsforliget vil Danmarks udgifter til forsvaret ligge omkring 1,3 procent frem til 2023.

Det er dog stadig et godt stykke fra det mål om at nå to procent i 2024, som Nato-landene gav hinanden håndslag på ved et topmøde i Wales i 2014.

Forsvarsministeren har dog hidtil set det mål mere som en rettesnor end et krav. Kun en stor håndfuld af alliancens 28 lande lever op til det i dag. Men med den skærpede retorik fra Trump er der nu behov for et kasseeftersyn.

”Det har jo ikke været aktuelt før, så vi har ikke været voldsomt nidkære med at indberette alle udgifter, fordi det havde ingen betydning. Vi skulle bevæge os mod to procent. Og lige pludselig er forståelsen blevet, at vi skal nå to procent i 2024,” siger han.

Se, hvilke poster forsvarsministeren vil overveje at inkludere i budgettet for at nærme sig to procent, i den fulde artikel på Altinget: forsvar.

Forrige artikel På onsdag begynder slagsmålet: Skal EU være CO2-neutralt i 2050? På onsdag begynder slagsmålet: Skal EU være CO2-neutralt i 2050? Næste artikel Lilleholt udskifter formanden for Klimarådet Lilleholt udskifter formanden for Klimarådet
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.