Satspuljen er truet: To modeller i spil

FINANSLOV: Ved de sidste møder om finansloven forhandler Dansk Folkeparti intenst med regeringen om at tage pensionisterne ud af satspuljen eller helt afskaffe den.

Enten skal satspuljen afskaffes helt. Eller også skal pensionister og førtidspensionister tages ud af systemet, så de stiger mere i indkomst, mens puljen til udsatte bliver mere end halveret.

De to muligheder forhandler Dansk Folkeparti intenst og stadig mere detaljeret med regeringen om her, hvor finanslovsforhandlingerne er i sin sidste fase. Det bekræfter flere kilder tæt på forhandlingerne.

”Det allervigtigste er at fjerne pensionisterne og førtidspensionisterne fra satspuljesystemet, men hvis regeringen gerne vil, så vil vi helst fjerne det for alle. Det har vi på bordet derinde,” siger finansordfører René Christensen (DF) på vej ind til forhandlinger uden sluttidspunkt med finansminister Kristian Jensen (V) onsdag.

Han forklarer, at der ikke er en endelig aftale om noget endnu, for regeringen foretrækker at bevare satspuljen, som den er i dag. Men alle de nødvendige regnestykker er lavet – både for den totale afskaffelse af satspuljen og for det, han kalder ”den halve løsning”.

”Det er de to modeller, der er, og nu kender vi alle pengene, og vi kender konsekvenserne, hvis vi gør det,” siger han.

”Nu skal vi så bare blive enige om, hvad vi gør.”

Regeringen vil ikke kommentere spørgsmålet, mens forhandlingerne kører.

"Der er ikke dårlig stemning"
Dansk Folkepartis indvending mod satspuljen er, at det er nogle af landets fattigste, der leverer penge til den.

Der er nemlig sat et loft for, hvor meget overførselsindkomsterne må stige i forhold til den almindelige lønudvikling. Og hver gang folkepensionen, førtidspension, kontanthjælp og dagpenge stiger mindre end de almindelige lønninger, ryger de penge, staten sparer, i stedet ind i satspuljen.

Hovedkravet fra DF er at få pensionister og førtidspensionister ud af systemet, fordi de er på overførselsindkomsten for livet, mens dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at komme i job.

Og Dansk Folkeparti bevarer optimismen i forhold til at få kravet om et opgør med satspuljen helt eller delvis igennem.

”Der er ikke dårlig stemning, når vi taler om det,” som René Christensen siger.

"Men jeg tror, regeringen sidder og tænker på – og det har de jo også sagt – at hvis de ikke har satspuljen, hvor skal de så sidde henne og give en million til et eller andet mandecenter ovre i Jylland,” siger DF-ordføreren.

Permanent støtte til organisationer vil fortsætte
Hvis pensionisterne bliver pillet ud af satspuljen - så den bliver mere end halveret - eller hvis puljen bliver helt afskaffet, vil det berøre alle de organisationer, der arbejder for hjemløse, voldsramte, børn af misbrugere og mange andre udsatte grupper.

Men de har ingen grund til bekymring, forsikrer René Christensen.

Størstedelen af satspuljen, som er på omkring 15 milliarder, er låst i permanente bevillinger. Og der er ikke snak om nogen model, hvor der bliver pillet ved de penge.

”Overhovedet ikke,” siger finansordføreren.

”Vi har også uddelt satspuljen for 2019, så de vil også blive uddelt som aftalt,” fastslår han.

Læs hele historien på Altinget: social eller Altinget: civilsamfund, hvor René Christensen forklarer, hvordan projekter for socialt udsatte fremover skal finansieres, hvis det står til DF.

Forrige artikel Bagmandspolitiet sigter Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven Bagmandspolitiet sigter Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven Næste artikel Løkke i Bruxelles: EU er en god deal – og danskerne ved det Løkke i Bruxelles: EU er en god deal – og danskerne ved det
Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

COP24: Ud over ulandsbistand skal også private midler kunne tælles med i klimahjælpen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.