Nyt studie: Foreningernes superliga får mest politisk ørenlyd på Folkemødet

For enhver, som har, til ham skal der gives.

Den såkaldte matthæuseffekt slår igennem for fuld smadder, når man måler på den politiske indflydelse, de civile organisationer får ud af at deltage i Folkemødet.

”Hvis man har et solidt budget plus rutinemæssig kontakt til det politiske system og medierne, så får man også i højere grad opfyldt sine mål ved Folkemødet om at få ørenlyd hos de politiske beslutningstagere,” konstaterer professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier ved Copenhagen Business School.

Centret står bag en ny rapport om civilsamfundsorganisationers interessevaretagelse ved Folkemødet. 310 organisationer, der alle har arrangeret et eller flere debatarrangementer ved Folkemødet, har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Hertil kommer kvalitative interview med ti organisationer.

Artiklen fortsætter efter grafen

Store medlemsorganisationer får lidt ud af Folkemødet
Resultaterne i undersøgelsen fra CBS lægger sig tæt op ad resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse af interessevaretagelsen under det norske folkemøde, Arendalsukan. Og de kommer da heller ikke synderligt bag på Anker Brink Lund, at det er de store, stærke organisationer, der løber med hovedparten af rovet.  

”Det er ikke overraskende. Hellere rig og rask end syg og fattig,” siger han lakonisk.

Derimod undrer det professoren, at organisationer med en stor medlemsskare bag sig ikke får så meget ud af Folkemødet, som man kunne forvente.

Artiklen fortsætter efter grafen

56 procent af de små medlemsorganisationer oplevede at få udbredt et eller flere budskaber til beslutningstagerne, og nøjagtig det samme gør sig gældende for store medlemsorganisationer med flere end 100.000 medlemmer.

”Organisationer med mange medlemmer burde alt andet lige have større ørenlyd hos beslutningstagerne, fordi de i princippet kan levere mange stemmer. Men det virker, som om det ikke er en variabel,” siger Anker Brink Lund.

Det kan enten være, fordi politikerne er ligeglade med repræsentativiteten, eller fordi organisationerne er for dårlige til at bruge den styrke, deres medlemstal giver dem, mener professoren.

Se alle tal fra undersøgelsen i den fulde artikel på Altinget: civilsamfund, hvor du blandt også kan blive klogere på, hvilken betydning organisationernes kontakt med det politiske system på daglig basis har.