Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden

KAPITEL 4: Flere partiledere melder sig ind i statsministerkampen, Tour de France sætter kurs mod Danmark, og så resulterer et langt tovtrækkeri i Storbritannien i endnu en Brexit-udskydelse. Se 25 nedslag i regeringens fjerde år.

I fire kapitler ser vi tilbage på den valgperiode, der snart er omme. I fjerde og sidste kapitel dykker vi ned i et år, hvor vi har være vidne til svindel i både Danske Bank og Socialstyrelsen, hvor øen Lindholm for alvor kom på danmarkskortet, og hvor hele to nye partier blev opstillingsberettigede til Folketinget.

Læs også første kapitel her, andet kapitel her og tredje kapitel her.

Fjerde kapitel: 18. juni 2018 - 30. april 2019

76. Ulveudspillet kommer
20. juni: Ulven bliver for alvor et varmt emne på det politiske dagsorden, og efter længere tids diskussion af, hvordan man politisk skal forholde sig til dyret, præsenterer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) regeringens ulveudspil. 

Det er især udtrykket "problemulv", der vækker opsigt, hvilket dækker over en ulv, der gentagne gange har vist problematisk adfærd i forhold til omgivelserne, og som derfor må skydes. 

Efter flere måneder med langstrakte og konfliktfyldte forhandlinger må Jakob Ellemann-Jensen dog i februar 2019 smide håndklædet i ringen og erkende, at der ikke i denne omgang kommer en ny plan for håndteringen af ulven.

77. Ministerrokade #3 
21. juni: Efter 24 år i Folketinget trækker Brian Mikkelsen (K) sig som minister til fordel for en post som administrerende direktør i Dansk Erhverv. Mikkelsen har siden 2001 været minister i samtlige regeringer med konservativ deltagelse og var indtil sin afsked erhvervsminister i VLAK-regeringen.

Rasmus Jarlov overtager posten som erhvervsminister, mens Mikkelsens folketingsmandat bliver overtaget af Brigitte Klintskov Jerkel.

Læs også: Se Brian Mikkelsens politiske liv i billeder

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

78. De mange statsministerkandidater
26. juni: Alternativets leder, Uffe Elbæk, vækker mere end almindelig opsigt, da han i et tweet skriver, at han ikke vil pege på Mette Frederiksen ved det kommende valg, men derimod selv går efter statsministerposten. 

Halvanden måned senere, 15. august, melder også Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, sig ind i kampen om Statsministeriet, da hun meddeler, at hun vil pege på sig selv, såfremt der kan samles et flertal efter valget. 

Elbæk og Skipper er ikke ene om at udfordre Løkke og Frederiksen; også Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har tidligere annonceret, at hun gerne tager ansvaret som statsminister.

79. Bredt energiforlig
29. juni: Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer et bredt energiforlig, som alle Folketingets partier står bag. 

I aftalen er der blandt andet fundet penge til tre havvindmølleparker og oprettelsen af en pulje til at udbygge produktionen af grøn biogas, og så indeholder aftalen også en pulje på 500 millioner kroner, der skal fremme grøn mobilitet og transport.

80. Danmark og Venezuela i Fox News
13. august: Flere danske politikere får morgenkaffen galt i halsen, da de ser et indslag med Trish Regan, der er vært på den amerikanske tv-kanal Fox News.

I indslaget sammenligner Regan Danmark med det uroplagede land Venezuela og præsenterer en række såkaldte fakta, såsom at danskere ikke gider at arbejde, at ingen gør deres uddannelser færdig, og at staten fratager borgerne deres mulighed for at gøre, hvad de vil.

En indigneret Kristian Jensen udtaler blandt andet, at Trish Regan ikke skal “pisse på Danmark”, ligesom Socialdemokratiets Dan Jørgensen går viralt med en video, hvor han går i rette med Regan.

81. Du danske sommer ... 
31. august: Sommeren slår rekord på rekord. Det ender som både den varmeste og mest solrige, vi nogensinde har oplevet i Danmark.

De rekordhøje temperaturer giver landmændene sved på panden, da høsten bliver presset af den manglende regn. I september vedtager Folketinget derfor en hjælpepakke på 380 millioner til det tørkeramte landbrug – en hjælpepakke, der dog af Landbrug & Fødevarer bliver kaldt “et meget lille plaster på såret”.

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

82. Hvidvask i Danske Bank 
19. september: Administrerende direktør for Danske Bank Thomas Borgen stopper samme dag, som Danske Bank offentliggør, at en hvidvaskundersøgelse af bankens aktiviteter er i gang.

Kort tid efter sigter Bagmandspolitiet Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven, da der i bankens estiske filial er blevet sendt i alt cirka 1.500 milliarder kroner gennem banken, hvoraf en stor del af dette beløb betegnes som mistænkeligt.

Trods flere advarsler over en årrække fra mange forskellige aktører om mistænkelig aktivitet har Danske Bank ikke grebet ind eller undersøgt sagerne.  

83. PET på pletten
28. september: Storebæltsbroen lukker, færgerne ligger stille, og togene kører ikke. Politiet og Politiets Efterretningstjeneste er midt i en stor politiaktion, hvor helikoptere, droner og politihunde bevæger sig rundt på Sjælland og Fyn i en regulær menneskejagt.

Mens befolkningen ikke aner, hvad der foregår, har PET fået nys om, at en iransk efterretningstjeneste har planlagt et attentat i Danmark mod en række danske medlemmer af den iranske gruppe ASMLA.

Sagen resulterer senere i, at man i Danmark og EU vedtager en række sanktioner mod Iran.

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

84. Kim Larsen dør
30. september: Den folkekære musiker Kim Larsen dør, 72 år gammel.

Efterfølgende bliver Kim Larsen mindet i adskillige byer landet over, hvor titusinder samles i fakkeltog – alene i København mindes mellem 25.000 og 30.000 mennesker Kim Larsen i et optog fra Christianshavn over Langebro til Indre København, og Kim Larsen har ikke været død i mange timer, før hans portræt er blevet malet på et plankeværk uden for Christiania i København.

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Læs også: Kim Larsens liv & død – og politiske opsange  

85. Britta-sagen 
9. oktober 2018: Socialminister Mai Mercado (K) meddeler til offentligheden, at en medarbejder i Socialstyrelsen over en 18-årig periode har svindlet sig til 111 millioner kroner fra satspuljemidlerne.

Derefter går jagten ind på Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der i mellemtiden er blevet sigtet i sagen og er forsvundet. Knap en måned efter bliver hun anholdt i Johannesburg i Sydafrika, og hun bliver kort efter udleveret til Danmark.

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

86. Borgmesterafsked i København
17. oktober: Alternativets Niko Grünfeld trækker sig fra sin post som kultur- og fritidsborgmester i København.

Hans farvel til borgmesterposten sker i kølvandet på historien om, at han har opgivet fejlagtige oplysninger i sit CV, hvor han har videregivet, at han skulle have en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet, hvilket ikke er tilfældet. 

Grünfeld bliver afløst af Franciska Rosenkilde, der hidtil har siddet som Alternativets gruppeformand på Københavns Rådhus.

87. Bye bye Birch 
27. november: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) oplyser, at man ikke forlænger samarbejdet med Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen. I stedet udnævner Lilleholt professor Peter Møllgaard, der er tidligere medlem af regeringens energikommission og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics, til ny formand.

Klimarådet har ugen inden udgivet en kritisk rapport, hvori det fremgår, at regeringens initiativer reducerer tempoet på den grønne omstilling markant. Og nyheden om formandsskiftet kommer således også kun få timer efter, Lilleholt har sendt en pressemeddelelse ud, hvori han kalder Klimarådets konklusioner for “volapyk” og efterlyser, at debatten kommer “tilbage på rette spor”.        

(Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix)  

88. Flygtningeøen  
30. november: VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti bliver enige om en ny finanslov for 2019, der blandt andet indebærer, at satspuljeforliget bliver opsagt, og at pensionisterne får flere penge.

Derudover er det især udsigten til, at kriminelle flygtninge og asylansøgere, der ikke kan sendes hjem, skal flyttes ud på øen Lindholm i Stege Bugt, der får stor opmærksomhed. Øen har fra 1926 til 2013 været hjemsted for DTU’s Veterinærinstitut, men fra 2021 er det planen, at bygningerne skal huse mennesker og fungere som et udrejsecenter.

Læs også: Øen, alle snakker om – en rundtur på Lindholm

(Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget)

89. Pensionsdebatten skydes i gang
22. januar: Socialdemokratiet præsenterer et pensionsudspil, hvor partiet lægger op til, at visse grupper i samfundet skal have en forudbestemt ret til at gå tidligere på pension – en såkaldt differentieret pensionsalder.

Udspillet bliver rammen om en politisk diskussion om tilbagetrækning, hvor regeringen blandt andet betegner oppositionspartiets udspil som "valgflæsk" – og der er utvivlsomt lagt op til, at pensionsalderen bliver ét af de helt centrale emner i den kommende valgkamp.

90. Klaus Riskær Pedersen bliver opstillingsberettiget
18. februar: På blot tre en halv måned har Klaus Riskær Pedersen fået indsamlet alle de vælgererklæringer, der gør, at han kan stille op til det kommende folketingsvalg. 

Klaus Riskær Pedersen har indsamlet vælgererklæringerne på rekordtid, men han har også modtaget en påtale fra Indenrigsministeriet for ikke at respektere reglerne for indsamling af vælgererklæringerne. Således kommer det hurtigt frem, at partiet har omgået betænkningstidsreglen, der betyder, at de, der vil skrive under, skal vente syv dage, før de endeligt godkender deres vælgererklæringer.

91. Paradigmeskifte og anklager om racisme
21. februar: Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtager det såkaldte paradigmeskifte, der betyder, at der fremover skal fokus på at sende flygtninge hjem i stedet for at integrere dem i det danske samfund.

Resultatet er ikke overraskende, da det længe har stået klart, at DF og Socialdemokratiet ville stemme for regeringens lovpakke. Og selvom tredjebehandling af lovforslag normalt er en ren formsag, blev det til en to timer lang debat i salen, hvor der for alvor blev krydset politiske klinger.

Blandt andet anklagede Enhedslistens Pelle Dragsted på et tidspunkt DF's Kenneth Kristensen Berth for at udtale sig racistisk, hvilket fik Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, til at skride ind og disciplinere Dragsted.

92. Fra København til Paris
21. februar: Der bliver uddelt kram og store smil på Københavns Rådhus, da statsministeren sammen med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), annoncerer, at København bliver startby for cykelløbet Tour de France i 2021. 

Startskuddet til den 108. udgave af det franske cykelløb kommer til at lyde i København, hvor rytterne skal ud på en 13 kilometer lang enkeltstart rundt i København. Efter København fortsætter cykelrytterne ud i det danske land, hvor rytterne blandt andet skal krydse Storebæltsbroen, inden den sidste etape på dansk jord tager dem på en 170 kilometer lang tur fra Vejle til Sønderborg. 

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) 

93. Overgreb i ungdomspartier 
22. februar: Det kommer frem, at et højtstående medlem af Liberal Alliances Ungdom har forgrebet sig på nogle af foreningens kvindelige medlemmer.

Kun få dage senere rammer en lignende sag Socialdemokratiets ungdomsparti, DSU, da det kommer frem, at DSU's tidligere formand, Lasse Quvang Rasmussen, trak sig fra formandsposten på grund af "grænseoverskridende adfærd" over for flere kvindelige medlemmer. 

94. Baby-gate i Folketinget 
19. marts: Det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard står pludselig uden børnepasning på en arbejdsdag, så da der skal stemmes om et forslag, har hun sit spædbarn med ind i Folketingssalen.

Det bekommer ikke formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard, vel, og barnet bliver sendt uden for døren. Inden for få timer når sagen til de danske medier, og kort efter bliver det en global nyhed.

Få dage senere slår et flertal i Folketingets Præsidium fast, at børn ikke er velkomne i Folketingssalen. Og det er en regel, der ikke kan bøjes, pointerer Pia Kjærsgaard.  

95. En længe ventet sundhedsreform 
26. marts: Efter mere end to måneders forhandlinger præsenterer regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om en ny sundhedsreform, som blandt andet indebærer et farvel til de fem regionsråd og oprettelsen af 21 nye sundhedsfællesskaber.

Dermed har statsminister Lars Løkke Rasmussen fået landet den aftale, som han selv har sagt, skulle være på plads, før der vil blive udskrevet valg. Efter valget vil det vise sig, om der er et flertal til at vedtage reformen. Taber Løkke valget, tyder det dog på, at det bliver svært at samle et flertal, da reformen er blevet mødt af hård kritik fra oppositionspartierne.  

96. Ultimativt krav til Frederiksen
1. april: Radikales leder, Morten Østergaard, erklærer i et interview i Berlingske, at Mette Frederiksen skal tage et opgør med centrale dele af det såkaldte paradigmeskifte og dermed øge integrationen af flygtninge i Danmark, hvis hun vil være statsminister på Radikales mandater.

"Jeg har allerede givet vælgerne den garanti, at hvis vi ikke kan få en ny retning, der er uafhængig af Dansk Folkepartis politik, så kan vi ikke støtte en regering," siger Morten Østergaard til Berlingske og understreger, at han er klar til at erklære mistillid til Mette Frederiksen.

97. Mistrivsel blandt børn på Sjælsmark 
5. april: Røde Kors udgiver en rapport, der dokumenterer udbredt mistrivsel blandt børnene, der bor på udrejsecentret Sjælsmark. Ifølge rapporten har seks ud af ti børn så alvorlige symptomer, at de sandsynligvis ville få en psykiatrisk diagnose, mens omtrent halvdelen af de 11-17-årige viser symptomer på PTSD.

Efter oplysningerne kommer frem, kræver flere partier, heriblandt Konservative, Radikale, SF og Enhedslisten, at børnefamilier skal ud af Udrejsecentret, men regeringen, DF og S afviser dog at lade børnefamilier flytte ud af Sjælsmark. Flere af oppositionspartierne har siden krævet væsentlige forbedringer på Sjælsmarkcentret for at pege på Mette Frederiksen som statsminister.

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

98. Brexit udskudt – igen, igen, igen
10. april: 
34 måneder efter, at den britiske befolkning stemte sig ud af Den Europæiske Union, bliver deres exitdato endnu en gang udskudt

Ved et topmøde i Bruxelles giver EU-cheferne briterne til 31. oktober til at finde en måde at tage afsked med Unionen på for at undgå en kaotisk Brexit allerede fredagen efter.

Det står dog briterne frit for at forlade samarbejdet før, hvis det lykkes Theresa May at få det britiske Underhus til at godkende den skilsmisseaftale, som premierministeren indtil videre er mislykkedes med at finde flertal for. 

Et benhårdt krav fra EU-landene er dog, at briterne afholder valg til Europa-Parlamentet. Ellers ryger de automatisk ud per 1. juni.

99. Ny general i Red Barnet
25. april: Det bliver offentliggjort, at Enhedslistens tidligere politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, tiltræder som ny generalsekretær for Red Barnet efter folketingsvalget, hvor hun på grund af Enhedslistens rotationsprincip ikke genopstiller.

100. Kurs mod Folketinget?
27. april: Det højreekstremistiske parti Stram Kurs, der har advokat Rasmus Paludan i spidsen, har indsamlet nok vælgererklæringer til at kunne stille op til det kommende folketingsvalg.

Paludan stiftede Stram Kurs tilbage i 2017 og havde 1. april ikke indsamlet mere end godt 5.000 vælgererklæringer, men efter voldsomme reaktioner på en række demonstrationer på Nørrebro i København før påske, hvor Paludan blandt andet kastede med en koran, er antallet af underskrifter fra danskere væltet ind. 

Ligesom Klaus Riskær Pedersen har også Stram Kurs åbenlyst snydt med indsamlingen af vælgererklæringer, idet partiet har set stort på kravet om, at man skal have en uges betænkningstid, men heller ikke i dette tilfælde har Økonomi- og Indenrigsministeriet kunnet gøre noget ved det. 

,

Tema: Folketingsvalg 2019

Forrige artikel Superligaen rykker sidste spillerunde på grund af udsigt til dobbeltvalg Superligaen rykker sidste spillerunde på grund af udsigt til dobbeltvalg Næste artikel Dagens overblik: Politisk flertal vil øge antallet af organdonationer Dagens overblik: Politisk flertal vil øge antallet af organdonationer