Løkke bruger misvisende tal for Thornings milliardhul i statskassen

UNDERSKUD: Regeringen overtog ifølge Venstre et truende milliardunderskud fra Thorning-regeringen og måtte derfor begrænse de offentlige udgifter. Men det gik aldrig så galt, og Lars Løkke Rasmussen kritiseres nu for at vildlede og manipulere.

Lars Løkke Rasmussen (V) og Venstre bruger tal i valgkampen, som ifølge økonomer giver et skævt billede af den økonomiske arv fra Thorning-regeringen.
Lars Løkke Rasmussen (V) og Venstre bruger tal i valgkampen, som ifølge økonomer giver et skævt billede af den økonomiske arv fra Thorning-regeringen.Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen giver i valgkampen et skævt indtryk af den økonomiske virkelighed, som man overtog fra den socialdemokratisk ledede regering i 2015.

Fakta
Faktisk saldo vs. strukturel saldo
Ud over at være et udtryk for den årlige balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, så har den faktiske offentlige saldo også betydning i forhold til kravene i EU's finanspagt om at holde det årlige underskud på under 3 pct. af BNP.
  

Den danske finanspolitik lægges dog først og fremmest fast i forhold til den såkaldte strukturelle saldo, der ifølge budgetloven højst må udgøre 0,5 pct. af BNP. 

Den strukturelle saldo er en beregningsmetode, hvor udsvingene i den årlige indtægter og konjunkturer er forsøgt 'neutraliseret' på baggrund af en række antagelser om blandt andet de forskellige indtægtskilders 'normalniveau'.

Kilde: Finansministeriet

Det siger en række eksperter til Altinget.

Da Lars Løkke Rasmussen i sidste uge præsenterede Venstres velfærdsløfte sagde han samtidig, at Venstre i 2015 overtog et "truende budgetunderskud" på 50 milliarder kroner fra den tidligere regering.

"Det er ikke retvisende, hvis man bliver ved med at kommunikere de 50 milliarder, som man skønnede i 2015," siger Niels Knigge, senioranalytiker hos tænketanken Kraka.

Det er ikke retvisende, hvis man bliver ved med at kommunikere de 50 milliarder, som man skønnede i 2015.

Niels Knigge
Senioranalytiker hos tænketanken Kraka

Underskuddet på statsregnskabet i 2015 endte reelt på godt det halve, og i 2016 ramte bundlinjen tæt på 0.

"Når vi kender regnskabstallene, så er det dem, man må bruge til at beskrive økonomien. Budgetter og prognoserne rammer ofte forbi og kan derfor være misvisende," siger også Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab fra Aalborg Universitet, til Altinget.  

S: Bevidst manipulation 
Udsigten til et stort milliardunderskud på de offentlige budgetter stod centralt, da Claus Hjort Frederiksen (V) som ny finansminister gennemførte et såkaldt kasseeftersyn kort tid efter valget i 2015.

 

Den forudgående socialdemokratiske regering gik da også til kanten af EU's underskudsgrænser, erkender fungerende politisk ordfører Peter Hummelgaard Thomsen.

Men han mener, at Venstre i den verserende valgkamp vildleder offentligheden. Også selv om Løkke taler om et "truende" budgetunderskud.

"Der er ikke nogen formidlende omstændighed ved bevidst at forsøge at fordreje og manipulere befolkningen til at tro, at han overtog et meget stort underskud fra den daværende regering. For det gjorde han ikke," siger Peter Hummelgaard Thomsen.

V: Kritik er kontrafaktisk historieskrivning 
Venstre afviser kritikken.

"Virkeligheden var, at vi så ind i et underskud, som var på kanten af EU's underskudsgrænse. At påstå det modsatte er kontrafaktisk historieskrivning. Det passer simpelthen ikke," skriver Claus Hjort Frederiksen i en mail.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal, hvor der blandt andet er uddybende kommentarer og perspektiveringer fra Cepos, AE Rådet og økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.

 

Dokumentation

Det sagde Løkke om den økonomi, Venstre overtog

"Da vi overtog ansvaret i 2015, da overtog vi et årligt truende budgetunderskud på 50 milliarder kroner. 50 milliarder kroner."

"Derfor har vi holdt igen på de offentlige udgifter."

"Derfor strammede vi ydelserne. Integrationsydelsen. Kontanthjælpsloftet. 225-timers-reglen."

"Derfor indførte vi omprioriteringsbidrag på uddannelsessektoren og kultursektoren."

"Men nu er der ryddet op. Forårsrengøringen er overstået, og det giver handlefrihed."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Niels Storm Knigge

Seniorøkonom, Kraka
cand.polit. (Københavns uni. 2013)

0:000:00