Lea Korsgaard fylder 40 år: Hvad skal der ske nu med Zetland?

Lea Korsgaard, chefredaktør, Zetland, forfatter, journalist fylder 40 år i dag. Altinget bringer i dagens anledning her et kort fødselsdagsinterview.

Lea Korsgaard
Lea Korsgaard

 

Hvad er du allermest optaget af lige nu på dit arbejde?

At planlægge en stor ambassadørkampagne. Vi beder til august vores mere end 10.000 medlemmer af Zetland om at være med til at skaffe yderligere 1.400 medlemmer, og det er både vildt spændende og dybt meningsfuldt at kommunikere med dem om, hvordan de mener, de bedst støtter Zetlands vej mod break-even.

 

Hvad bliver din vigtigste arbejdsmæssige udfordring det kommende år?

At blive ved at udvikle Zetland som en tidssvarende avis. Vi har haft stor succes med at fusionere tekst og lyd ved at læse alle vores artikler op – omkring 70 procent af vores artikler bliver i dag lyttet til af vores medlemmer. Så hvad nu? Hvad er det næste efter lyd? Hvad skal der ske nu for udvikle Zetland, så vores indhold og teknologi forbliver et svar på et af tidens store spørgsmål: Hvordan skaber vi overblik og sammenhæng i en stadigt mere fragmenteret informationshav?

 

Hvordan skal du fejre din fødselsdag?

Jeg får 70 børn og endnu flere voksne til fest på Krogerup Højskole, hvor jeg bor. Det bliver grillmad i mængder, badetur i Øresund og galliano hot shots under blodbøgen.




CV

Navn: Lea Korsgaard
Alder og fødested: 40 år, Gerlev
Titel: chefredaktør, Zetland, forfatter, journalist
Uddannelse: BA i journalistik (Syddansk Universitet 2005), MA i sociologi (The New York School of Social Research 2009)

Læs mere
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Korsgaard

Ansvarshavende chefredaktør, Zetland, bestyrelsesformand, DMJX
BA i journalistik (Syddansk Uni. 2005), MA i sociologi (The New York School of Social Research 2009)









0:000:00