Tre tidligere finansministre om forhandlingsreserven: Den lokker støttepartierne ud af busken

FINANSLOV: Den får finanslovsforhandlinger til at glide, lokker støttepartier til bordet og røber, om regeringen er stærk eller svag, fortæller tre tidligere finansministre om finanslovsforhandlingernes centrale ”forhandlingsreserve”.

Et løft af psykiatrien, minimumsnormeringer i daginstitutionerne, jordfordeling i landbruget og en milliard til folkeskolen.

Det er blot nogle af de efterhånden velkendte ønsker til finansloven, som regeringens støttepartier i disse dage forhandler med regeringen om.

Men pengene skal passe, og i regeringens eget finanslovsforslag er der blot afsat 2,1 milliarder kroner i såkaldt forhandlingsreserve til at give støttepartierne indrømmelser på deres mange krav og ønsker.

Det vil dog være en overraskelse, hvis støttepartiernes samlede indflydelse på finansloven ikke kommer til at overskride forhandlingsreservens ramme, vurderer den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der var finansminister i både Lars Løkke Rasmussens første og anden regeringsperiode.

"Alle er klar over, at det beløb ikke er den ultimative sandhed. Dels kan man jo finde nogle flere penge, dels bliver en regering nødt til at pille nogle af sine forslag ud, og så har man jo så også de penge at forhandle om," siger Claus Hjort Frederiksen. 

Finanslovens forhandlingsbuffer
I de seneste seks års finanslovsudspil har forhandlingsreservens størrelse været på mellem 1,35 og 2,5 milliarder kroner.

Puljen er regeringens måde at lokke støttepartierne til forhandlingsbordet, så der kan dannes det afgørende flertal for finansloven. Samtidig fungerer den som en forhandlingsbuffer, der betyder, at regeringen kan slippe for at droppe initiativer i dens eget finanslovsudspil.

Det fortæller Kristian Jensen, der var finansminister fra regeringsudvidelsen i 2016 og indtil folketingsvalget i 2019.

"Forhandlingsreserven betyder, at oppositionen kan få opfyldt nogle af sine ønsker uden at pille nogen af regeringens ønsker ud af finansloven," siger Kristian Jensen og tilføjer:

”Det er her, man signalerer: 'Prøv at se her. Det er det her, I har til jeres initiativer, hvis I støtter det andet'. Derfor skal puljen være stor nok til at være så attraktiv for støttepartierne, at de vil komme ind i forhandlingslokalet, men samtidig ikke større, end at den stadig er økonomisk ansvarlig,” siger Kristian Jensen.

En stor forhandlingsreserve kan være tegn på, at regeringen står svagt i forhold til sine støttepartier, mener Jensen. 

"Hvis man er stærk som regering, behøver man ikke så stor en forhandlingsreserve. Så har støttepartierne en helt naturlig lyst til at bakke op om regeringen. Men hvis regeringen har behov for at købe meget goodwill af støttepartierne, skal forhandlingsreserven være stor," siger Kristian Jensen. 

Jensen: Vi vidste, at det ville blive svært
Gennem de tre finanslovsforhandlinger, Kristian Jensen stod i spidsen for som finansminister i VLAK-regeringen, var forhandlingsreserven størst i det udspil, der blev fremlagt i efteråret 2017.

Her havde regeringen afsat hele 2,5 milliarder kroner til forhandlingerne med støttepartiet Dansk Folkeparti. Og det var ingen tilfældighed, at puljen netop det år var så stor, fortæller Jensen.

Det var det første fulde finanslovsforløb for den nye VLAK-regering, der samtidig med finansloven forsøgte at lande en skattereform med støttepartiet Dansk Folkeparti. 

"Vi vidste, at det ville blive et vanskeligt forhandlingsforløb. Vi havde puljet alt muligt sammen det efterår: bilbeskatning, erhvervsudspil, skatteforslag, trepartsforhandlinger og en finanslov. Fem store økonomiske forhandlinger, der lå lige oven i hinanden. Derfor var vores håb, at puljen kunne være så attraktiv, at det kunne få tingene til at glide nemmere ned," siger Kristian Jensen. 

Alligevel endte forhandlingerne med flere gange at gå i hårdknude og landede først historisk sent 8. december 2017.

Kristian Jensen, var puljen i virkeligheden for lille i 2017?

"Emnerne var for store, og der var for mange af dem. Vi havde en forventning om, at presset ville ligge på Dansk Folkeparti, fordi de kunne se, at der lå en forhandlingspulje, som de kunne komme i spil til. Men der skete det omvendte. Vi kom under pres, fordi man som regering skal have vedtaget en finanslov. Derfor endte det så dramatisk og med en historisk sen aftale," siger Jensen. 

Efter det første langstrakte finanslovsforhandlingsforløb begyndte et nyt drama, hvor regeringspartiet Liberal Alliance helt indtil kort før jul truede med ikke at stemme for regeringens egen finanslov, hvis ikke der samtidig blev givet "historiske skattelettelser".

Det endte som bekendt med, at Liberal Alliances daværende formand, Anders Samuelsen, trak kravet tilbage og stemte for finansloven. 

Corydon: Vi lagde pengene ”meget tydeligt frem” 
Tre år tidligere forhandlede daværende finansminister i SR-regeringen Bjarne Corydon sin sidste finanslov på plads. 

Dengang havde regeringen gjort sig grundigt upopulær hos støttepartierne efter en række økonomiske reformer af blandt andet kontanthjælpen, førtidspensionen og topskatten, hvor den sidstnævnte aftale havde fået Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til at anklage regeringen for at "pisse på" vælgerne. 

Reformerne havde tæret på samarbejdet i rød blok, og forhandlingsviljen hos særligt Enhedslisten var derfor begrænset, da Bjarne Corydon i 2014 skulle samle partierne til venstre for midten i en finanslovsaftale inden det kommende års folketingsvalg. 

”Ved de sidste finanslove, jeg lavede, var det relativt klart, at alt det væsentlige og bærende havde vi lavet hen over midten med Venstre. Når vi så skulle gøre skibet klar til folketingsvalg, var det med at få lidt samling på tropperne og lave de sidste aftaler for ligesom at binde en sløjfe på perioden,” siger han og fortsætter:

”Derfor var det en del af mit spil at sørge for at være meget omhyggelig med at udstille i opspillet til forhandlingerne, at det eneste, der i virkeligheden var krævet af dem, var, at de gik ind ad døren og brugte nogle penge,” siger han.

Corydon gjorde dengang et stort nummer ud af at præsentere forhandlingsreserven som frie reserver, som støttepartierne kunne råde så godt som frit over.

”Jeg prøvede at lægge pengene meget tydeligt frem på bordet til dem og sige: ’Kan det virkelig være rigtigt, at man i almindelig barnlig surhed og destruktiv fløjparti-adfærd ikke vil komme ind og bruge to milliarder kroner på ting, vi er enige om, er godt for velfærden, de svageste, miljøet og så videre.”

SR-regeringen lukkede midt i november 2014 en finanslov med SF og Enhedslisten.
 
Så stor var forhandlingsreserven i finanslovsudspillene for 2015-2020
 

  

,

Forrige artikel Regeringen sparer 22 millioner på at have færre ministre end Løkke Regeringen sparer 22 millioner på at have færre ministre end Løkke Næste artikel Mette Frederiksen skal mødes med den kommende formand for Det Europæiske Råd Mette Frederiksen skal mødes med den kommende formand for Det Europæiske Råd