De rigeste får mest ud af håndværkerfradraget

SKATTERABAT: Folk med de højeste indkomster får størstedelen af det omdiskuterede håndværkerfradrag, som støttepartierne kræver fjernet. Ekspert kalder ordning "ulighedsskabende".

Der er ingen tvivl om, at boligjobordningen er ulighedsskabende, siger professor Bent Greve.
Der er ingen tvivl om, at boligjobordningen er ulighedsskabende, siger professor Bent Greve. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Danmarks rigeste får markant mest i skatterabat fra håndværkerfradraget.

De 10 procent rigeste – dem med over en halv million kroner i årsindkomst – fik udbetalt 25 procent af de 785 millioner kroner, der sidste år blev udbetalt via det omstridte fradrag til renoveringer og hushjælp, viser tal fra Skatteministeriet.

"Tallene viser, at vi har lavet en ordning, der er fordelingsmæssig skæv og ulighedsskabende," siger Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Blandt de 2,1 millioner danskere, der tjener under 200.000 årligt, var der kun 3,9 procent, der brugte ordningen. Blandt borgere, der tjener over 700.000, var tallet 32,7 procent.

Fakta
  • I 2018  blev der i alt indberettet boligjobfradrag for knap tre milliarder kroner, og der blev samlet set udbetalt 785 millioner kroner som følge af ordningen.
  • De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster modtog i alt knap 25 procent af det samlede håndværkerfradrag.
  • Til sammenligning modtager 43 procent af befolkningen, der har en indkomst under 200.000, sammenlagt 16 procent af den skattemæssige gevinst.

Kilde: Skatteministeriet

Når det gælder bopæl, er det i landets rigeste kommuner, at fradraget er mest populært.

De ti rigeste kommuner, hvoraf syv ligger i Nordsjælland, ligger alle i top i forhold til andelen af folk, der sidste år benyttede boligjobordningen, som håndværkerfradraget officielt hedder.

Vil afskaffe "velhaverfradrag"
Men det kan snart være slut med det omdiskuterede fradrag, der er blevet en del af finanslovsforhandlingerne, fordi alle tre støttepartier ønsker fradraget afskaffet. 

Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, kaldte det for et "velhaverfradrag, som i langt overvejende grad benyttes af folk, som ville få udført de samme ydelser, selvom fradraget forsvandt".

"Dødvægtstabet på den her ordning er simpelthen for stort. Vi vil hellere bruge pengene på uddannelse og grøn omstilling," siger Kathrine Olldag. 

S: vil ikke afskaffe fradrag
Socialdemokratiet har tidligere stemt imod ordningen, men nu vil partiet fastholde ordningen.

"Vi ønsker ikke at afskaffe ordningen. Men vi drøfter selvfølgelig de forskellige ønsker, der ligger på bordet. Vi er en mindretalsregering, og derfor er det vores ansvar og opgave nu at få enderne til at mødes," har finansordfører Christian Rabjerg Madsen tidligere sagt til Altinget. 

Finansministeren er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelse om tallene fra Skatteministeriet, der viser fradragets skævvridning.

På Altinget By og bolig kan du læse hele artiklen, se et kort over, hvordan ordningen bliver brugt i forskellige kommuner og læse et interview med Bo Sandemann Rasmussen, der forklarer, at et større fokus på servicedelen ville kunne gøre ordningen mere lige.

Dokumentation

Boligjobordningen, der populært kaldes håndværkerfradraget, opstod i 2011 under VK-regeringen som et nyt svar på den tidligere hjemmeserviceordning.

Siden har den levet et tumult liv, først med en nedlæggelse i 2012 under S-R-SF-regeringen, men blev i 2015 genindført i et forlig mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent, stort set uændret, efter pres fra Dansk Folkeparti.

I foråret ledte daværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), op til fornyede forhandlinger – denne gang med Socialdemokratiet om bord.

For nylig meldte den nuværende regeringens støttepartier – SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – ud, at de ønsker ordningen fjernet.


Omtalte personer

Bent Greve

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1977), ph.d. i offentlig administration (Roskilde Uni. 1992), dr.scient.adm. (Roskilde Uni. 2002)

Bo Sandemann Rasmussen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
MSc (London School of Economics, 1985), ph.d. i økonomi (Aarhus Uni. 1990)

Kathrine Olldag

MF (R)
cand.mag. (kunsthistorie og visuel kultur), diplom i offentlig ledelse

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion