Blå partier afviser at fremrykke mål om klimaneutralitet
KLIMALOV: Selv om ambitionerne for klimamålet i 2030 er skruet markant op, bør der ikke rykkes på det langsigtede mål om at være klimaneutral i 2050, mener Venstre og DF. Konservative holder døren åben, mens regeringen er tavs.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDanmarks langsigtede klimamål om at blive et klimaneutralt samfund i 2050 skal ikke rykkes frem, blot fordi man skruer markant op for klimamålet for 2030.
Det mener både Dansk Folkeparti og Venstre, efter at Enhedslisten, Alternativet og SF i sidste uge åbnede op for at rykke målet frem som en del af de aktuelle forhandlinger om en ny, mere ambitiøs klimalov.
”Vi er mest fokuseret på at nå 70-procentsmålet i 2030. Vi skal først finde ud af, hvordan vi når 2030-målet, og så må vi på baggrund af de erfaringer tage stilling til, hvornår vi kan opnå klimaneutralitet,” siger Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt.
Heller ikke Venstre er klar til at rykke 2050-målet frem på nuværende tidspunkt.
Vi skal først finde ud af, hvordan vi når 2030-målet, og så må vi på baggrund af de erfaringer tage stilling til, hvornår vi kan opnå klimaneutralitet.
Morten Messerschmidt (DF)
Klimaordfører
”Vi forventer, at de sværeste klimareduktioner bliver de sidste procenter, og derfor siger vi senest 2050. Men hvis der kommer nogle nye teknologier, som gør det muligt at opnå klimaneutralitet hurtigere, er vi ikke afvisende over for det,” siger klimaordfører Thomas Danielsen (V).
K vil høre Klimarådet
Enhedslisten, Alternativet og SF vil alle have fremrykket målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2040, og partierne ser gerne, at det bliver skrevet ind i klimaloven.
Argumentet er, at når man hæver ambitionerne for delmålet i 2030, bør det samme gøre sig gældende for det egentlige endemål i 2050.
Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard, anerkender, at det "helt rationelt" giver god mening at fremrykke endemålet set i lyset af det nye ambitiøse delmål.
Men hun mener ikke, at politikerne er de "bedst kvalificerede til at slynge hverken procentsatser eller årstal ud".
"Vi så meget gerne, at Klimarådet var en aktiv rådgiver i forhold til, hvor klimamålene bør være under hensynstagen til Parisaftalen. For os ville det være et meget tungtvejende argument, hvis Klimarådet kommer med en melding om, at klimamålet bør rykkes frem, hvis vi i Danmark skal levere vores del til Parisaftalen," siger hun.
Forhandlinger fortsætter
De økonomiske vismænd har efterfølgende argumenteret for helt at fjerne 70 procentsmålsætningen i 2030. De mener i stedet, at politikerne bør fremrykke neutralitetsmålet i 2050, hvis de vil skrue op for klimaambitionerne. Læs hele den historie her.
Altinget har forsøgt at få opklaret, hvorvidt regeringen ønsker at fremrykke målet om klimaneutralitet. Klimaminister Dan Jørgensen (S) har dog ikke ønsket at svare på grund af de igangværende forhandlinger.
I et aftaleudkast til klimaloven, som ministeren præsenterede for de øvrige partier tirsdag, lagde regeringen ifølge Altingets oplysninger op til at neutralitetsmålet skal være i "senest 2050".
Få mere baggrund og flere citater i den fulde artikel på Altinget Energi & Klima.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Dan Jørgensen
Mette Abildgaard
Arktis
