Grønland vil ikke på forhånd udelukke kinesiske investeringer

KINA: Det grønlandske landsstyre vil selv tage stilling, hvis et kinesisk firma vil investere i Grønland. Man vil ikke være med til på forhånd at trække fælles røde linjer for udenlandske investeringer i rigsfællesskabet.

Andreas Krog

Hvis kinesiske firmaer ønsker at investere i Grønland, så er det grønlandske landsstyre kun parat til at rådføre sig med Danmark fra sag til sag. En generel fælles politik for, hvilke typer af udenlandske investeringer fra hvilke lande man tillader i rigsfællesskabet, den er det grønlandske landsstyre ikke med på.

”Vi er selvfølgelig klar til dialog. Men vores udgangspunkt er, at når det gælder investeringer inden for hjemtagne områder som eksempelvis handel og råstoffer, så er det et grønlandsk anliggende, som vi suverænt selv træffer beslutninger om,” fastslår udenrigsansvarlig i det grønlandske landsstyre Steen Lynge og fortsætter:

"Grønland er åben for alle handelsaftaler, så længe det overholder den grønlandske lovgivning og internationale standarder."

Militære motiver bag
Forslaget om fælles røde linjer for, hvilke typer udenlandske investeringer man vil åbne dørene op for i rigsfællesskabet, er en af fem anbefalinger i en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Fakta
Kinesere på spring
I de senere år har kinesiske firmaer i flere tilfælde vist interesse for at investere i infrastruktur i Grønland og på Færøerne, uden at det har medført store indvendinger fra grønlandsk eller færøsk side.


Da et kinesisk firma i 2016 ville overtage den nedlagte danske militærbase Grønnedal i Sydgrønland, tog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) affære og sørgede for, at basen blev genåbnet.

Det var også Lars Løkke Rasmussen, der i efteråret 2018 rejste til Nuuk med i alt 1,6 milliarder kroner til Grønlands store lufthavnsudvidelser, hvor kinesiske investorer ellers stod på spring.

På Færøerne har det offentligt ejede teleselskab Føroya Tele i flere år kørt parløb med kinesiske Huawei. I efteråret 2019 var teleselskabet tæt på at vælge Huawei som sin leverandør af udstyr til 5G-telefoni, indtil der gik storpolitik i sagen, og beslutningen blev udskudt på ubestemt tid.

Når firmaer fra et land som Kina tilbyder at investere i infrastruktur i Arktis, så kan det nemlig være svært at skelne mellem, om der ligger kommercielle motiver bag, eller om der i større eller mindre grad også er underliggende strategiske og militære motiver bag, pointerer forskerne bag rapporten. 

Finde fælles fodslag
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener godt, København, Nuuk og Tórshavn kan blive enige om at opstille nogle retningslinjer for, hvad man vil tillade, at eksempelvis kineserne investerer i.

Grønland er åben for alle handelsaftaler, så længe det overholder den grønlandske lovgivning og internationale standarder.

Steen Lynge, Landsstyremedlem for udenrigsanliggender, det grønlandske landsstyre

”Både Danmark, Færøerne og Grønland lever af at handle. Vi er åbne over for omverdenen og for investeringer. Vi lever af de markeder, vi har rundtomkring. Derfor er det vigtigt i forhold til de udfordringer, der er i verden, at vi kigger på, hvordan vi for eksempel i forhold til investeringer i kritisk infrastruktur beskytter vores interesser. Det har jeg en klar tro på, at vi kan finde fælles fodslag om,” sagde Jeppe Kofod i sidste uge til Altinget. 

Læs hele historien på Altinget Arktis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Fhv. udenrigsminister (S)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), ma i public administration (Harvard 2007)

Steen Lynge

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energi, Medlem af Demokraatit
politibetjent, musikproducer, lydtekniker