EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol

GRÆNSER: Hvis lande i Schengen-området ikke har en god grund til at bevare interne grænsekontroller, vil EU-kommissionen hurtigere gå med sagen til EU-Domstolen. EU-Kommissionen kan sandsynligvis have en god sag overfor Danmark, mener ekspert.

Der har som minimum været stikprøvekontrol ved Danmarks grænser siden januar 2016, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indførte det i flygtningekrisen.
Der har som minimum været stikprøvekontrol ved Danmarks grænser siden januar 2016, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indførte det i flygtningekrisen.Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Simon Holst Jensen

Siden januar 2016 har man kunnet risikere at blive vinket ind til siden af politiet, når man har krydset enten den dansk-tyske grænse i Sønderjylland eller den dansk-svenske grænse på Øresundsbroen.

Det er dog ikke sikkert, at det bliver ved med at være sådan. I hvert fald barsler Europa-Kommissionen med planer om at åbne sager mod medlemslande, der ”opretholder interne grænsekontroller ud over det nødvendige”.

I sit nye udspil til en såkaldt migrationspagt varsler EU-Kommissionen et opgør med de interne grænsekontroller, som særligt seks Schengen-lande har benyttet sig af siden flygtningekrisen, og som endnu flere har indført i kølvandet på covid-19’s indtog i Europa.

EU-Kommissionen vil fremover ”mere systematisk overveje at åbne traktatkrænkelsesprocedurer”, fremgår det. Det er dem, der i sidste ende sender et land for EU-Domstolen, hvis konflikten ikke kan løses inden.

”Midlertidige kontroller må kun bruges under exceptionelle omstændigheder til at levere en respons på situationer, som alvorligt påvirker offentlig politik eller intern sikkerhed,” indskærper EU-Kommissionen i sin såkaldte meddelelse, hvor den også påpeger, at de interne kontroller skal være et ”sidste udvejs-tiltag”, som kun må vare, så længe de ekstraordinære omstændigheder varer ved.

Den skærpede tone bliver en del af en ny strategi for Schengen, som Kommissionen vil fremlægge i starten af 2021.

Kan have en sag mod Danmark
Det var flygtningekrisen, der fik Danmark til at oprette den midlertidige grænsekontrol. I slutningen af 2017 blev begrundelsen ændret til truslen fra terror og organiseret kriminalitet, og senest har det også været coronarestriktioner, der har opretholdt kontrollen.

Ifølge Graham Butler, lektor i EU-ret ved Aarhus Universitet, er Danmark dog et af de lande, som EU-Kommissionen sandsynligvis ville have en god sag overfor.

”Når der ikke er noget stort migrationspres, og der ikke længere er en sundhedskrise, så begynder man at nå et punkt, hvor der ikke er noget objektivt grundlag for at forlænge grænsekontrollen og på den måde bremse den fri bevægelighed af varer, personer, tjenesteydelser og kapital, som går ud over det indre marked,” siger han.

Der må ikke være interne grænser i Schengen-området, men medlemslandene kan søge om midlertidige undtagelser på seks måneder, som i teorien kan forlænges uendeligt. Det er det, Danmark og en række andre lande som Frankrig, Tyskland og Østrig har gjort siden 2015.

”Nogle medlemsstater drager fordel af det for at have en de facto permanent grænsekontrol, og det er ikke tilladt på baggrund af den nuværende måde, som Schengen-grænsekodeks skal fungere i EU-ret,” siger Graham Butler.

Læs hele artiklen på Altinget EU, hvor du også får kommentarer fra Socialdemokratiet og Venstre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Jeppe Bruus

Skatteminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00