Regeringen nedjusterer forventning til populært klimatiltag

Regeringens nye klimaprogram byder på en mavepuster til et af de mest populære tiltag til at sænke landbrugets klimabelastning.

Udtag af klimaskadelig landbrugsjord har nemlig ifølge regeringen slet ikke det potentiale, mange havde troet.

”Det er ikke noget, vi som regering er glade for. Det ville have været et dejligt virkemiddel at have,” siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Det var Altinget, der i en række artikler allerede i december sidste år, kunne afsløre, at regeringens embedsmænd rejste tvivl om klimaeffekten af udtag af lavbundsjord.

Potentialet er desværre ikke helt så stort, som andre havde vurderet.

Dan Jørgensen (S)
Klimaminister

Det er ellers et klimaredskab, som både kan samle landmænd, naturelskere og politikerne.

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening forslog tilbage i 2019, at der skulle udtages 100.000 hektar - hvad de mente kunne reducere hele landbrugets klimabelastning med 10 procent. 

Siden afsatte S-regeringen og støttepartierne også to milliarder kroner til at udtage 15.000 hektar på finansloven. 

Potentiale halveret
Nu har regeringens embedsmænd med hjælp fra forskere på Aarhus Universitet så gået de reelle klimaeffekter igennem ved udtag af landbrugsjord, og det får regeringen til at sænke forventningerne kraftigt.

Ifølge regeringens nye klimaprogram, der blev præsenteret tirsdag, fremgår det, at regeringen nu kun vurderer, at maksimalt 50.000 hektar er værd at udtage. 

De konstaterer også, at de første 15.000 hektar bliver de billigste, og at klimaeffekten for de ekstra 35.000 hektar kun vil løbe op i 0,5 millioner tons om året. 

Det svarer til omkring tre procent af landbrugets udledninger*.

”Potentialet er desværre ikke helt så stort, som andre havde vurderet,” siger Dan Jørgensen.

Aktører står fast
Hos Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer deler man ikke regeringens nye vurdering. Her holder man fast i, at det giver mening at udtage 100.000 hektar.

”Vi synes, regeringen taler lidt med to tunger. For på den ene side siger de, potentialet ikke er så stort, men på den anden side omtales det som et omkostningseffektivt virkemiddel,” siger Morten Pedersen, afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

*Det fremgik tidligere, at 0,5 mio ton svarede til 4,5 procent af landbrugets udledning. Det korrekte talt er omkring 3 procent. Altinget beklager.

Læs hele historien på Altinget: Energi og klima.