Sara Olsvig
Et af Sara Olsvigs politiske mål er et mere ligeværdigt partnerskab mellem Grønland og Danmark. (Foto: Anne Justesen/Altinget.dk)

2. december: Sara Olsvig

2. december 2012 kl. 0:30
JULEKALENDER: Hver dag frem mod juleaftensdag vil Altinget.dk bringe et interview med en folketingspolitiker. I dag er det Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit.
| Flere

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg følte, at jeg havde noget at bidrage med i forhold til lige præcis folketingspolitik og det at være grønlandsk folketingsmedlem. Jeg har arbejdet en del med menneskerettigheder og internationale processer. Og forholdet mellem Grønland og Danmark har optaget mig meget: Hvordan udvikler vi dette forhold, hvordan håndterer vi den selvstyrelov, vi i Grønland har nu, og hvordan sikrer vi en fornuftig proces med det, der nu er banet vejen for med selvstyreloven?

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Jeg prøver at rejse de forskellige emner, som har stor relevans for Grønland. Med selvstyreloven er der en række sagsområder, som vi kan hjemtage, det vil sige, at der er en række sagsområder, der skal igennem det danske Folketing først, før det kan blive et grønlandsk ansvar. Så i den mellemliggende tid er vi nødt til at arbejde med det politiske her i Folketinget. Jeg har hele tiden arbejdet hen imod, at selvstyreloven skal implementeres, så sagsområderne kommer til at være i en stand, så det for Grønland er muligt at hjemtage. Det gælder blandt andet områder som retsvæsenet og kriminalforsorgen. Derudover er et mere ligeværdigt partnerskab mellem Grønland og Danmark et af mine erklærede mål.

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

Da jeg var studentermedhjælper, gik jeg rundt herinde på borgen med et Villy Søvndal-badge. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, at det var så fedt, at der var det her parti, som gik målrettet efter at komme i regering. Men indtil jeg blev valgt ind i Folketinget, har jeg ikke som sådan fulgt dansk politik på nært hold, som jeg gør nu. Jeg har derfor i højere grad grønlandske politikere som forbilleder end danske. En grønlandsk politiker, som har været stor inspiration for mig, er helt klart Kuupik Kleist. Han har trukket Grønland ind på den internationale scene med en integritet, som jeg synes, er meget beundringsværdig. 

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Jeg synes faktisk, at Dansk Folkepartis folk er velargumenterede, og man kan få nogle gode debatter med dem. Jeg har især stor respekt for Søren Espersen, der har et godt kendskab til Grønland, og som arbejder meget med grønlandske emner. Vi kan være fuldstændig uenige både i forhold til kultursyn og menneskesyn, men han bidrager til debatten, og han har sådan set også lagt mange ressourcer i grønlandske emner. Det savner jeg lidt hos andre partier.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

Jeg rejser meget frem og tilbage mellem Grønland og Danmark, og jeg må være ærlig og indrømme, at jeg slapper meget bedre af, når jeg er i Grønland, end jeg gør i Danmark. I Grønland prøver jeg så vidt muligt at komme ud i naturen, være sammen med venner og få drukket noget kaffe – noget som jeg ikke får så meget tid til, når jeg er i København og på Christiansborg. Det handler selvfølgelig også om, at jeg er der, hvor min datter er, uanset om vi er i København eller Grønland.

Hvad er den bedste bog du har læst i år?

Jeg har endelig fået læst en bog, og den hedder ”Kafka på stranden” af Murakami, en japansk forfatter. Jeg fik slugt den i løbet af sommerferien – det var rigtig godt. Forfatterens måde at skrive den på er helt speciel. Man kommer ind i en helt anden og ukendt verden. For mig er den japanske kultur fuldstændig ukendt, og jeg får meget lyst til at tage til Japan, når jeg læser hans bøger. Det er så ukendt for mig, at jeg føler mig mystificeret hele vejen igennem bogen, hvilket jeg også tror er forfatterens intention. Jeg kan godt lide at læse en bog, hvor jeg overhovedet ikke aner, hvad det ender med.

Er du stadig politiker om fem år?

Ja, det tror jeg, at jeg er. Hvis ikke, ville jeg nok tilbage og arbejde med internationale emner, så som menneskerettigheder og Arktis – de ting, jeg har arbejdet med tidligere. Men jeg kan også forestille mig, at jeg om fem år eller mere er gået over til at lave en anden slags politik. Det kunne for eksempel være Landstinget i Grønland.  

Hvad fortryder du fra 2012?

At jeg ikke har fået trænet noget mere. Men rent politisk, ikke noget.

Hvad ser du frem til  i 2013?

Jeg ser frem til arbejdet generelt. Jeg ser frem til, at vi kan debattere forskellige sagsområder mere nuanceret, nu hvor vi har fået sat nogle ting på dagsordenen. Det gælder blandt andet et øget fokus på retsvæsnet og kriminalforsorgen i Grønland og et særligt fokus på socialt udsatte grønlændere i Danmark, og grønlændere i Danmark generelt. Jeg glæder mig meget til, at vi samler op på de sagsområder, vi har arbejdet med i år 2012, og forhåbentlig at flere danske politikere bliver interesseret i sagerne.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK