20 år efter Kosovo: Missionen der tog Flyvevåbnets dyd

JUBILÆUM: For 20 år siden deltog danske kampfly for første gang siden Anden Verdenskrig i en skarp mission, da man deltog i Natos luftkampagne over Kosovo. Missionen fik stor betydning for Flyvevåbnets egen selvforståelse og evner.

To danske F-16-fly på Grazzanise-basen i 1998.
To danske F-16-fly på Grazzanise-basen i 1998.Foto: Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

I disse dage er det 20 år siden, danske F-16-fly gik i luften over Balkan som en del af Natos mission Operation Allied Force, der handlede om fra luften at bekrige serbiske stillinger i Kosovo. De danske fly spillede en meget lille rolle i den 78 dage lange luftkampagne, og danske fly smed under 1/1000-del af alle bomber.

Til gengæld var missionen Flyvevåbnets første skarpe mission siden Anden Verdenskrig, og den fik kolossal betydning for Flyvevåbnets udvikling.

”Det betød meget for Flyvevåbnets professionalisme. For i 1990'erne kunne Flyvevåbnet ikke rigtig finde ud af, hvilken vej de skulle gå. Det fik man så besvaret i 1999,” siger historiker Søren Nørby fra Institut for Militærhistorie og Krigsteori på Forsvarsakademiet. Han har skrevet ph.d-afhandling om det danske flyvevåbens udvikling fra Berlinmurens Fald i 1989 frem til 2011 og er på vej med en bog om netop Kosovo-missionen.

”Men Kosovo-missionen viste også, at Flyvevåbnet ikke helt kunne det, som de gerne ville kunne,” påpeger Søren Nørby.

Fakta
Operation Allied Force
I oktober 1998 besluttede Folketinget efter anmodning fra Nato at stille seks F-16-fly fra Eskadrille 730 med piloter og støttepersonel til rådighed for en international flystyrke på Balkan som en del af Operation Allied Force. De seks fly og medfølgende mandskab deployerede til Grazzanise-basen i Italien. Den 24. marts 1999 indledte Nato sine luftoperationer mod serbiske stillinger i Kosovo og dagen efter var de danske fly på deres første skarpe mission.

I april 1999 vedtog Folketinget efter fornyet anmodning fra Nato at sende yderligere tre F-16-fly til Grazzanise. Danmark bidrog i alt med ni F-16-fly indtil den 10. juni 1999, hvor serberne accepterede Natos fredsbetingelser og luftangrebene ophørte. Siden opretholdte Nato en flystyrke på Grazzanise som sikkerhed, for at fredsaftalen bliver realiseret. I den forbindelse var tre danske F-16-fly med piloter og støttepersonel stationeret på den italienske base, indtil Folketinget i juni 2000 besluttede at kalde de danske fly og dele af styrken tilbage.

Således var de danske F-16-fly blandt andet ikke i stand til at udpege mål med laser. Dermed kunne de ikke selv bruge laserstyrede bomber, men måtte have hjælp fra andre landes fly. Derfor blev den første bombe kastet af et dansk jagerfly efter Anden Verdenskrig da også en konventionel bombe. Der var nemlig tvivl om, hvem der bar ansvaret, hvis eksempelvis et hollandsk fly med laser udpegede et forkert mål, og en laserstyret bombe fra et dansk fly dræbte civile. Så var det mere sikkert at kaste en konventionel bombe, som danskerne alene havde ansvaret for ramte rigtigt.

Skuffede politikere
Danskerne var ellers sendt afsted med et meget bredt politisk mandat, hvor de havde politisk opbakning til at deltage i alle slags missioner over det meste af Vestbalkan. De danske fly var kun underlagt Den kongelige forholdsordre af 6. marts 1952 og kunne bruges ”til såvel offensive som defensive opgaver”.

”Det var et udtryk for, at for politikerne var det vigtigere, at vi var med, end hvad vi lavede. Og at man havde en høj grad af tillid til, at Nato brugte de danske våben optimalt. Men samtidig var politikerne skuffede, da de fandt ud af, at danskerne ikke kunne kaste bomber. For det havde man egentlig forventet,” forklarer Søren Nørby.

Derfor fik Flyvevåbnet da også ret hurtigt efter missionen bevilget penge til at indhente det teknologiske efterslæb. Hvilket man gjorde på få år. De danske F-16-fly var derfor langt bedre udrustede, da de i 2002 blev sendt til Kirgisistan for derfra at flyve missioner over Afghanistan som en del af ”Operation Enduring Freedom”. 

Aktivistisk udenrigspolitik
Kosovo-missionen betød ikke kun noget for Flyvevåbnets teknologiske niveau. Den havde også betydning for selvværdet blandt flyverne i de blå uniformer.

”I forhold til værnsidentitet, der spiller Kosovo-missionen en meget stor rolle for Flyvevåbnet. Det var vigtigt for Flyvevåbnet, at det ikke kun var Hæren og Søværnet, der opererede internationalt,” siger Søren Nørby, med henvisning til at Søværnet i starten af 1990'erne deltog i Den Første Golfkrig med en korvet og en ubåd, mens Hæren op gennem midten af 1990'erne var massivt til stede på Balkan.

I 1999 kom Flyvevåbnet så også med på bølgen og blev en del af den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik, som vandt indpas op gennem 1990'erne.

Under størstedelen af operationen blev de danske fly benyttet til luftforsvar og eskorte. I de sidste dage af operationen deltog den danske eskadrille i et antal offensive operationer, der gik ud på at ødelægge blandt andet radarinstallationer, brændstofdepoter og jugoslaviske kommandocentre i Kosovo. 

Synligt bevis
Den nuværende chef for Flyvevåbnet, generalmajor Anders Rex, anerkender det arbejde, som Flyvevåbnet gjorde i 1990'erne for at kunne levere varen, hvis de en dag blev sendt ud på international mission, sådan som det skete i 1999.

”Der er ingen tvivl om, at det arbejde, som Flyvevåbnets medarbejdere udførte i 1990’erne udgjorde fundamentet for den ændring, som Operation Allied Force blev det synlige bevis på. En ændring, som har været med til at professionalisere Forsvarets luftmilitære indsatser, så deltagelsen i operationer som Operation Enduring Freedom, Operation Odessey Dawn, Operation Unified Protector og Operation Inherent Resolve kunne gennemføres succesfuldt af Flyvevåbnet,” siger Anders Rex.

I alt blev de danske F-16-fly i forbindelse med Operation Allied Force tildelt 228 missioner, hvoraf de 195 blev gennemført. De danske fly gennemførte tre såkaldte ”skarpe missioner”, hvor der blev kastet i alt 24 bomber. Natos fly kastede til sammenligning i alt cirka 28.000 bomber under de 78 dages luftkampagne. Den samlede pris for den danske deltagelse blev opgjort til 35 millioner kroner, hvilket var en meget lille andel af Operation Allied Forces samlede udgift på cirka 3 milliarder dollars.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Rex

Administrerende direktør, Naviair, generalmajor
officersuddannelse (Flyvevåbnets Officersskole 1996)

0:000:00