Red Barnet: Børnekonvention som dansk lov

BØRN: FN's Børnekonvention skal skrives ind i den danske lovgivning, lyder opfordringen fra Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen.
Red Barnets generalsekretær opfordrer politikerne til at gøre FN's børnekonvention til en del af den danske lovgivning.
Red Barnets generalsekretær opfordrer politikerne til at gøre FN's børnekonvention til en del af den danske lovgivning.
Anders Agner Pedersen
Alt for mange danske børn lever under forhold, som et velfærdssamfund som Danmark ikke kan være bekendt. Det mener generalsekretær i Red Barnet, Mimi Jakobsen, der torsdag vil benytte FN's Børnerettighedsdag til at gøre opmærksom på netop dette.

"Hvis nogen vil høre efter, så går der jo stort set ikke en dag, uden at man kan konstatere overtrædelse af børnekonventionen, også i Danmark. Og det er børn, der i den grad bliver behandlet dårligt. Og når man tænker på, at Danmark er det syvenderigeste land i verden, og at vi på mange måder har et fortræffeligt samfund, så er det alligevel eklatant, at så mange børn på forskellig vis lever under vilkår, som ikke lever op til kravene i børnekonventionen," siger Mimi Jakobsen, da Altinget.dk møder hende på hovedkontoret på Frederiksberg.

90.000 danske børn lever under EU's fattigdomsgrænse
Ifølge Red Barnets nyeste tal lever 90.000 danske børn under EU's fattigdomsgrænse. Et tal, som organisationen i øjeblikket er ved at få revideret, men som generalsekretæren ikke umiddelbart kan forstille sig er faldet. Selv om hun ville ønske det.

"Jeg har meget svært ved at forstå, at man tillader, at så mange tusinde børn lever under EU's fattigdomsgrænse her i Danmark. Og at man ikke er parat til at definere en fattigdomsgrænse og parat til at sige, at vi vil ikke acceptere, at nogen familier med børn lever under de vilkår. Man ved, at den fattigdom meget tit går i arv, og det vil sige, at vi nu sidder og ser på, at en stor gruppe børn vokser op til stort set de samme usle økonomiske vilkår," forklarer Mimi Jakobsen. Hun opfordrer derfor politikerne til at implementere FN's Børnekonvention i dansk lovgivning. Og det behøver ikke vente, til Barnets Reform skal forhandles.

Hæmmende for integrationen
"Nu har man skændtes om det i ti år. Danmark har skrevet under på konventionen, men vi har ikke skrevet den ind i lovgivningen. Det ville være en strålende begyndelse, og det kunne de jo godt gøre nu. Det behøver de jo ikke en reform til at gøre. Og det er formentlig noget, som kræver, at man løber temmelig mange lovparagraffer igennem. Det skulle de tage at starte på nu," siger Mimi Jakobsen, og uddyber, hvorfor der skal handles med det samme:

Fakta

Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år, uanset hvor i verden, de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
- Børns grundlæggende rettigheder - fx. mad, sundhed og et sted at bo
- Børns ret til udvikling - fx. skolegang, fritid, leg og information
- Børns ret til beskyttelse - fx. mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
- Børns ret til medbestemmelse - som fx. indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed


Kilde: Børnerådet

"Det drejer sig om manglende social og kulturel udvikling, som børnene har ret til. Det betyder, at de ikke kommer de steder, hvor andre børn kommer. Der er ikke penge til en biograftur, der er ikke penge til at komme til fodbold. Hele det sociale og kulturelle netværk, som andre børn har, det mangler de," påpeger Mimi Jakobsen, der også mener, at det ville være med til at styrke integrationen, hvis børnekonventionen blev en del af dansk lovgivning.

"Det er sådan, at en del af de børn, der lever under denne fattigdomsgrænse, er børn med anden etnisk herkomst. Og det er dem, som man jo forlanger skal integrere sig. Men det hjælper jo ikke noget, når de ikke har råd til at komme de steder, hvor danske børn kommer. Eller at de aldrig kommer på ferie, fordi der ikke er råd til det," siger Mimi Jakobsen.

Når man tænker på, at Danmark er det syvenderigeste land i verden, og at vi på mange måder har et fortræffeligt samfund, så er det alligevel eklatant, at så mange børn på forskellig vis lever under vilkår, som ikke lever op til kravene i børnekonventionen.

Mimi Jakobsen
Generalsekretær, Red Barnet

Ikke meget om børn på årets finanslov
Selv om der på dette års finanslov var meget fokus på ikke mindst børnenes toiletforhold på skolerne, så undrer det i den grad generalsekretæren i Red Barnet, at børn ikke fyldte mere på finansloven for 2009.

"Jeg synes i høj grad, at der mangler børn på den dagsorden. Jeg har ikke spor imod, at ældre får noget. Men der bliver jo skåret ned på de områder, hvor omsorgen skulle komme fra. Og så er det bare en forkert prioritering, fordi det er en dårlig investering. Det kommer til at koste det her samfund, at vi ikke hjælper børnene. Det ved vi jo. Så alene ud fra et økonomisk synspunkt er det tåbeligt, at der ikke tages bedre hånd om børnene," understreger Mimi Jakobsen, der ser årets finanslov som en finanslov for de voksne.

"Det man taler om, det er skattereform, arbejdsmarkedsreform og alt det, der vedrører de voksne. Men selvfølgelig kan man da gå ind og lave en behandlingsgaranti over for de børn, der har brug for psykologhjælp. Og så må vi uddanne nogle flere, eller importere dem, eller hvad ved jeg. Det var det samme, da der var lægemangel, hvor man importerede," foreslår Mimi Jakobsen afslutningsvis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mimi Jakobsen

Fhv. minister, MF og partiformand (CD), fhv. generalsekretær, Red Barnet og direktør for Scleroseforeningen
BA.mag. i tysk sprog og fonetik (Københavns Uni. 1979)

0:000:00