Flertal kræver ekstra indsats mod skuldersår

SKULDERSÅR: Nye tal afslører stort problem med skuldersår i de danske stalde. Flertal i Folketinget forlanger en ny plan fra regeringen.
Et flertal i Folketinget mener, at det på langt sigt helt bør være slut med at fiksere diegivende søer.
Et flertal i Folketinget mener, at det på langt sigt helt bør være slut med at fiksere diegivende søer.Foto: www.colourbox.com
Niels Th. Dahl

Det står værre til med skuldersår på søerne i de danske stalde end hidtil antaget.

En ny undersøgelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet viser nu, at der er skuldersår i større eller mindre grad på ikke mindre end 17,2 pct. af alle diegivende søer. Heraf er 4,2 pct. af sårene alvorlige.

"Det er meget stort antal, vi har fundet. Det havde jeg ikke regnet med. Det er også overraskende, at der er søer med skuldersår i alle besætninger - der var ingen steder, hvor der ikke var skuldersår," siger seniorforsker Marianne Bonde, der har været med til at udføre undersøgelsen.

Mere retvisende billede
Det er første gang, der er lavet undersøgelser af antallet af skuldersår på levende søer i besætningerne. Alle de hidtidige undersøgelser har baseret sig på kontroller af søer, der er blevet sendt til slagtning. Men det kan give et misvisende billede, siger Marianne Bonde:

Den snak, der har været om, at problemet med skuldersår er ved at blive løst, har ikke noget på sig. Der er behov for at gennemføre radikale forandringer.

Per Clausen
Fødevareordfører (EL)

"Det er jo ikke alle søer, der bliver sendt til slagtning. De, der er for dårlige eller syge, vil aldrig komme afsted, og hvis de har skuldersår, kan landmanden jo oven i købet blive straffet for det, hvis det opdages på slagteriet. En anden sag er, at skuldersårene ses på et bestemt tidspunkt, nemlig når soen ligger med pattegrise. Hvis der går en måned efter det, så heler de ofte op," siger hun.

Skuldersårene har været et hedt dyrevelfærdspolitisk emne gennem flere år. For nylig fremlagde Justitsministeriet efter længere tids politisk pres fra et folketingsflertal uden om regeringen en handlingsplan, der skal bringe antallet af skuldersår ned. Den indebærer bl.a., at der skal være flere sygestier til ramte søer, og at det skal gøres lettere at spore, hvor skuldersårene opstår.

Politikere kræver mere handling
Fødevareordførerne fra både Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti - og dermed et flertal i Folketinget - er imidlertid enige om, at handlingsplanen ikke er nok. De mener, at det bør gøres til et klart mål for det danske landbrug, at diegivende søer slet ikke længere må være fikserede, så de ikke kan flytte eller vende sig.

"Den snak, der har været om, at problemet med skuldersår er ved at blive løst, har ikke noget på sig. Der er behov for at gennemføre radikale forandringer," siger Enhedslistens Per Clausen, der støttes af SF's Kristen Touborg:

"Jeg ved godt, at landbruget i en hel del år har sagt, at det ikke kan lade sig gøre, og at det kræver lang tid. Men videnskaben er gået i gang med at finde løsninger, og i hvert fald nogle landmænd har prøvet ikke at have dem fikseret og siger, at det godt kan lade sig gøre."

Enhedslisten fremlægger allerede i morgen fredag et beslutningsforslag i Folketinget, der pålægger regeringen at lave en handlingsplan for, hvordan fikseringen af diegivende søer helt kan afskaffes.

SF er klar til at stemme for forslaget, og selv om Socialdemokraterne endnu ikke vil give den garanti, ser fødevareordfører Bjarne Laustsen positivt på det:

"Mange landmænd flytter sig kun, når vi skubber til dem, og vi skal skubbe dem i den retning, at dyrene skal have bedre vilkår. Derfor er vi positivt stemte, selv om vi vil se på, om det kan være nødvendigt med ændringer til beslutningsforslaget undervejs i behandlingen," siger Bjarne Laustsen.

Dansk Folkepartis fødevareordfører Jørn Dohrmann er også enig i beslutningsforslagets hensigt, men ønsker en nærmere redegørelse for, hvordan fiksering kan undgås, inden han siger ja til det:

"Vi kan jo ikke bare indføre et forbud nu og her. Vi er nødt til at give noget tid til at få de gamle stalde ud af drift, og her er ministeren nødt til at komme på banen og redegøre for, hvad man kan gøre på området. Men handlingsplanen, der ligger, er i hvert fald ikke god nok. Sygestier løser jo ikke problemet med, at søerne står bundet," siger Jørn Dohrmann.

Per Clausen håber, at partierne uden om regeringen kan blive enige om enten beslutningsforslaget eller en såkaldt beretning i Folketingets Fødevareudvalg, der vil pålægge regeringen at arbejde for at få fikseringen af søer helt væk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristen Touborg Jensen

Spidskandidat til byråd (SF), Lemvig, fhv. MF (SF), fhv. byrådsmedlem, Lemvig Kommune
landbruger (Lægård Landbrugsskole 1965)

Per Clausen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (EL), byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Jørn Dohrmann

fhv. MEP (DF), fhv. MF
automatikmekaniker (1988)

0:000:00