Sanders konkurrencemodel skudt ned

BASISMIDLER: Ved en konference onsdag skød et politisk flertal ideen om konkurrenceudsatte basismidler i sænk. "Den model kan de godt vinke farvel til," siger DF's forskningsordfører Jesper Langballe.
CBS er et af de danske universiteter, der rammes hårdest af den nuværende metode til fordeling af basismidler.
CBS er et af de danske universiteter, der rammes hårdest af den nuværende metode til fordeling af basismidler.Foto: Julie Charlotte Christensen/Altinget.dk
Uffe Laursen

Videnskabsminister Helge Sanders (V) planer om at fordele en del af universiteternes basismidler i konkurrence mellem landets otte universiteter fik onsdag så godt som dødsstødet, da både Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti ved konferencen arrangeret af AC meldte ud, at de ikke havde lyst til at stemme for en konkurrenceudsætning af basismidler.

Langt ude i hampen
"Det er langt ude i hampen, at forskerne skal løbe fra Herodes til Pilatus for at udfylde ansøgningsskemaer om penge i stedet for at bruge tiden på at forske og undervise. Lad os dog give pengene til universiteterne selv, og lad os gå ud fra, at de selv kan styre, hvordan pengene skal bruges," sagde Jesper Langballe, DF's forskningsordfører, i en paneldebat og tilføjede, at alt for meget forskning i forvejen er finansieret af konkurrenceudsatte midler.

Samme toner hørtes fra paneldeltagerne fra både De Radikale og Socialdemokraterne, som begge tidligere har meldt ud, at de ikke er begejstrede for regeringens konkurrenceinitiativ.   

"Basismidler er i udgangspunkt noget helt andet end konkurrenceudsatte midler. Så jeg synes, det er at vende op og ned på tingene, når man begynder at tale om konkurrenceudsatte basismidler. Basismidler skal være basismidler, og derfor er vi nødt til at standse op og se på hele det her projekt igen," sagde Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for S.

Det er absurd, at otte danske universiteter skal konkurrere hinanden ned i jorden. Det kan ikke passe.

Marianne Jelved
Forskningsordfører, R

"Det er absurd, at otte danske universiteter skal konkurrere hinanden ned i jorden. Det kan ikke passe. Vi skal dyrke samarbejdet i stedet, og fri mig så for alle de adfærdsregulerende tiltag, som man presser ned over universiteterne," sagde Marianne Jelved, radikal forskningsordfører.

En salut som fik Jesper Langballe til at replicere: "Vi er altså besynderligt enige i dag."

Skal vi belønne dårlig forskning? 
Eneste fortaler for en konkurrenceuddeling af basismidler i politikerpanelet var Venstres vikarierende forskningsordfører Torsten Schack Pedersen.

Han understregede behovet for at få en ny fordeling af basismidler, fordi ingen rigtigt ved, hvorfor man i dag fordeler, som man gør. En fordeling, som helst skal være præstationsbaseret, for som han sagde:

"Hvad nu, hvis et universitet bedriver dårlig forskning og dårlig undervisning og de studerende og underviserne flygter fra stedet. Skal de så stadig have den samme mængde penge, som de altid har fået. Skal vi belønne dårlig forskning."

Behov for ny fordeling
Både S, R og DF var på konferencen dog enige med Torsten Schack Pedersen i, at der er behov for en ny fordeling af de mange nye basismidler, der i disse år tilgår universiteterne. Især fordi ingen rigtigt ved, hvorfor den historiske fordeling er, som den er, og fordi den nuværende fordeling rammer de mindre universiteter som CBS, Aalborg Universitet og RUC hårdt.

"Vi stiller også spørgsmålstegn ved den gamle fordeling. Men vi mener ikke, der er brug for at opfinde nye styringsinstrumenter, som universiteterne skal bruge tid på at administrere. I stedet vil vi hellere satse på at gøre udviklingskontrakterne til det primære fordelingsredskab. Så kan universiteterne sætte nogle præstationsmål i udviklingskontrakterne, og så kan vi uddele basismidler efter, hvordan de opfylder de mål. Dermed slipper de for den interne konkurrence med hinanden og kan koncentrere sig om at samarbejde i stedet, det er også det, jeg hører rektorerne sige, at de hellere vil. Så det udgangspunkt vil jeg gå til forhandlingerne med," sagde Kirsten Brosbøl.

Og selv om direktøren for Universitets- og Bygningsstyrelsen, Jens Peter Jacobsen, tidligere på dagen havde skudt tanken om at knytte basismidler i hælene på udviklingskontrakterne ned, fordi det ville kræve et helt andet "set up" og i øvrigt en lovændring, så var udviklingskontrakterne som fordelingsværktøj en mulighed, som blev bakket op af Marianne Jelved og såmænd også af rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen.

De kan godt vinke farvel
Undervejs i paneldiskussionen gjorde også Jesper Langballe det klart, at heller ikke han kan leve med den nuværende fordelingsmetode af basismidler, som har tvunget de mindre danske universiteter ind i en dødsspiral, som han sagde.

Under paneldebatten kom DF's forskningsordfører dog ikke med nogle alternativer til fordelingsmetode, så Altinget fangede Jesper Langballe efter konferencen for at høre, hvordan hans løsningsforslag til en anden fordeling af basismidler lyder:

"Jeg ved det faktisk ikke. Jeg er ikke færdig med at gennemtænke det, så jeg har ikke nogen konstruktiv løsning nu og her. Men jeg må sige, at jeg ligesom S og R har leget lidt med tanken om at bruge udviklingskontrakterne som fordelingsinstrument, som så universiteterne kan stå til regnskab for."  

Men hvad siger du til, at direktøren for Universitets- og Bygningsstyrelsen tidligere i dag sagde, at det ville kræve en lovændring og ville være en besværlig løsning?

"Jamen, det er jo ikke noget, han bestemmer."

Så der kommer ikke nogen stemme fra DF til den model for konkurrenceudsætning af basismidler, som UBST er i færd med at udvikle?

"Nej, den model kan de godt vinke farvel til."

Videnskabsminister Helge Sander ville her til aften ikke give en kommentar til, at en decideret konkurrenceudsætning af basismidler dermed ser ud til at være begravet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Langballe

Tidl. folketingsmedlem (DF)
Præsteuddannet

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00