Køb abonnement
Annonce

Forsoningsmøde aflyst

1. januar 2009 kl. 08.08

Forsoningsmødet mellem sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), blev i går aflyst af Konservative. De to har i skarpe vendinger kritiseret hinanden i pressen.

Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, der skulle have været med til mødet, forklarer Altinget.dk:

"Sundhedsministeren har fået støtte fra alle, der har noget at sige i Venstre, lige fra statsministeren til politisk ordfører Inger Støjberg og flere andre. Så ser vi ikke nogen grund til at holde et møde med snik-snak."

I går på pressemødet gentog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sin støtte til sundhedsministeren og understregede, at Rudiengaard talte på egne vegne.

At undgå presse-cirkus
Henriette Kjær understreger dog, at de to mødes senere for at tale om sundhedspolitik.

"Der kan vi holde et møde senere - stille og roligt. Men at holde et møde nu ville blive et større skuespil for pressen, som ingen har gavn af," siger Henriette Kjær.

Preben Rudiengaard beklager imidlertid, at mødet er blevet aflyst.

"Jeg ved ikke, hvorfor mødet er aflyst, men jeg er faktisk virkelig ked af, at det ikke bliver til noget i dag. For et problem skal løses, når det opstår," sagde Rudiengaard i går til Altinget.dk.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026