Gymnasiereform skiller vandene

GYMNASIUM: Forhandlingerne om gymnasiereformen er startet positivt, siger S og SF. Nej, det går trægt og vil kræve lange møder, siger Venstre og DF, der ikke forventer aftale inden sommer.
Bliver justeringerne af gymnasiereformen færdige inden sommer? Det er der politisk uenighed om.
Bliver justeringerne af gymnasiereformen færdige inden sommer? Det er der politisk uenighed om.Foto: Colourbox.com
Anders Heissel

Traditionen tro bliver kortene holdt tæt inde til kroppen i de politiske forhandlinger om gymnasiereformen.

Men efter det første møde tirsdag er der stor forskel på, hvordan politikerne ser forhandlingerne om justeringerne af gymnasiereformen skudt i gang.

Åben indstilling fra alle
Ifølge Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører, blev det første møde afholdt i god stemning.

"Det var et godt møde med en meget åben indstilling fra alle parter rundt om bordet. Det var ikke nær så ideologisk, som jeg havde regnet med i forhold til at rulle en masse ting i reformen tilbage," siger Christine Antorini, der peger på Almen Studieforberedelse og studieretningsopgaven som de største diskussionsemner.

Det hele bliver gjort vanskeligt af en bred forligskreds, hvor nogle synes, at reformen er Guds gave til gymnasierne.

Martin Henriksen
DF's uddannelsesordfører

"Hvis det forstætter som det første møde, kan vi godt lande en aftale i februar, men for det første kræves der jo enstemmighed - og det giver sine begrænsninger - og for det andet ved man ikke, om der er pludselig farer en djævel i ministeren eller en ordfører, så det trækker ud," siger Christine Antorini.

Også Nanna Westerby, ordfører for SF, betegner stemningen som god og positiv.

Det gik trægt
Derimod kom Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre, ikke ud fra mødet med samme tilfredshed.

"Vi kommer nok til at have en lang møderække, hvis vi skal i hus med noget. Det var helt tydeligt, at der er behov for en lang møderække, for det gik trægt," siger Anne-Mette Winther Christiansen uden at ville uddybe det.

Hun forventer dog - til trods for knasterne - at partierne når i mål inden påske.

Guds gave til gymnasierne?
Martin Henriksen, ordfører for Dansk Folkeparti, synes, at forhandlingerne er kommet helt skævt i gang.

"Der er ikke en forståelse for, at vi helt grundlæggende burde diskutere, at eleverne lærer mindre. Vi diskuterer småjusteringer, som kan være fine, men der bliver ikke taget hånd om hovedproblemet, nemlig at vi som politikere har lavet en reform, som ikke virker. Det hele bliver gjort vanskeligt af en bred forligskreds, hvor nogle synes, at reformen er Guds gave til gymnasierne," siger Martin Henriksen.

Han opfordrer desuden undervisningsminister Bertel Haarder (V) til at sætte handling bag hans kritik.

"Ministeren sagde ved sin tiltrædelse, at han er kritisk over for reformen. Nu kunne man godt ønske sig, at han gik fra at administrere noget, han er kritisk over for, til også at ændre det," siger Martin Henriksen, der ikke ser en aftale i hus i den nærmeste fremtid.

"Jeg tvivler stærkt på, at vi kan lave en aftale, der træder i kraft efter sommerferien," siger DF's ordfører.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Nanna Westerby Jensen

Plandirektør, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
ba.soc. (Roskilde Uni. 2008), cand.soc. (Roskilde Uni. 2015)

Anne-Mette Winther Christiansen

Skoleleder, Waldorfskolen i København, fhv. formand, Helsefonden
leder (Grenaa 2004), lærer (Haslev Seminarium 1992)

0:000:00