Landbrug: Lad vores køer prutte i fred

SKATTEUDSPIL: Skattekommissionen overvejer at indføre en metangas-afgift pr. ko. En dårlig ide, mener Dansk Landbrug. Ekspert foreslår afgift på foder.
Foto: colourbox
Anders Jerking

Lad vores køer prutte i fred. Så kontant er landbrugets besked til Skattekommissionen, der ifølge vedholdende rygter vil foreslå en ko-prutte-afgift, når kommissionen på mandag præsenterer sit udspil.

Udspillet skal have en grøn profil, og skatten på arbejde skal sænkes. Det sidste skal erhvervslivet være med til at finansiere. Derfor overvejer kommissionen at indføre en metangas-afgift pr. ko.

Ren gift for landbruget 
Men en ko-skat er det rene gift for landbruget, mener Lone Saaby, vicedirektør i Dansk Landbrug.

"Det er en direkte produktionsafgift, der begrænser produktion, og det er en skidt ide, hvis vi gerne vil have vækst i Danmark. Skulle man bevæge sig i den retning, så skulle man lave en international kødafgift og på den måde skubbe forbruget fra kød til grøntsager," siger hun og understreger, at en dansk afgift blot vil betyde, at produktionen vil flytte til andre lande som Polen eller Tyskland.

"Det vil være absurd, fordi vi i Danmark har nogle af de mest CO2-effektive køer i verden. Så at flytte produktionen vil give et større globalt drivhusgas-udslip," siger hun og foreslår, at man i stedet fokuserer på at udnytte den konkurrencefordel, som Danmark i forvejen har, og styrker forskningen i, hvordan man begrænser dyrenes metangas-udslip.

Forureneren skal betale 
Metangas er 23 gange kraftigere end CO2 og dannes blandt andet under køernes fordøjelse. Når Skattekommissionen overvejer afgiftsforslaget, skyldes det, at metangas-udledningen fra danske køer ifølge Miljøstyrelsen udgør mere end 4 procent af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser.

I Verdensnaturfonden WWF mener John Nordbo, leder af klimaprogrammet, at afgiftsforslaget er interessant.

"Vi går ind for, at forureneren skal betale, og derfor bør kød være dyrere. Forslaget er naturligvis kun en lille brik i klimakampen, men vi kan ikke tillade os at se bort fra nogen løsninger. Vi skal sætte ind alle steder," siger John Nordbo og henviser til, at vores forbrug af kød udgår en væsentlig klimabelastning. Danmark har det næsthøjeste kødforbrug pr. indbygger i Europa, kun overgået af Spanien.

Afgift på foder virker bedre 
Landbruget står i dag for 16 procent af Danmarks samlede drivhusgasudslip å Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet har man undersøgt, hvordan landbruget kan reducere udslippet af drivhusgasser. Anbefalingerne er samlet i rapporten 'Landbrug og Klima'. (læs afsnittet om afgifter nedenfor).

Forskningsleder Alex Dubgaard påpeger, at en afgift på køer vil nedbringe kvægbestanden, men ikke give landmændene incitamenter til at ændre produktionen, så der udledes mindre metan pr. ko og pr. kg mælk, der produceres. Desuden vil et fald i den danske kvægbestand blive udlignet af en stigning andre steder i verden, således at det globale udslip af drivhusgasser ikke bliver mindre.

Det er en direkte produktionsafgift, der begrænser produktion, og det er en skidt ide, hvis vi gerne vil have vækst i Danmark.

Lone Saaby
Vicedirektør i Dansk Landbrug

Derfor mener han, at det er mere interessant at ændre på køernes fodersammensætning.

"Det centrale er, at en ko ikke behøver producere så meget metan, som den gør i dag. Ved at ændre fordringen, så der kommer mere fedt i foderet og mindre kulhydrat, kan man mindske metan-udslippet ganske betydeligt," siger han.

"En afgift på fodersammensætningen kan meget vel tænkes at væres økonomisk smartere end at reducere bestanden," siger Alex Dubgaard.

Han understreger dog, at der er andre virkemidler, der endnu mere omkostningseffektivt kan sænke landbrugets drivhusgasudslip. Det drejer sig især om at udnytte mere husdyrgødning til biogas, at dyrke pileflis til bioenergi på marginaljorde, at udnytte mere halm til kraftvarme og endelig at udtage af lavbundsjorde af dyrkning.

 

 


 

Dokumentation

Uddrag af rapporten 'Landbrug og Klima'

26.4.14 Reduktion af husdyrproduktionen
Forskellige former for regelstyring vil kunne anvendes til at begrænse eller reducere husdyrproduktionen.

Der er i dag indirekte begrænsninger i form af især harmonikravene i miljølovgivningen. Direkte regelstyring af husdyrproduktionens størrelse vil kunne gennemføres i form af en kvoteordning, der begrænser antallet af husdyr inden for de forskellige husdyrarter. Blev en sådan kvote gjort omsættelig, ville der være tale om et økonomisk styringsinstrument på linje med en afgift på husdyr. Som forklaret nedenfor ville et sådant reguleringsinstrument ikke være særlig efficient som klimapolitiske styringsmiddel.

Forskellige forslag til beskatning af hhv. kødforbruget og husdyrproduktionen har været fremme i den offentlige debat. Når relevansen af afgiftsinstrumentet skal vurderes, er det afgørende at skelne mellem afgifter på forbruget af animalske produkter på den ene side og produktionen af disse på den anden. En afgift på oksekød og andre animalske produkter vil reducere forbruget i Danmark, men formentlig ikke have nogen større effekt på produktionen her i landet, da faldende afsætning på hjemmemarkedet vil føre til større eksport. Det forhold, at to tredjedele af landbrugsproduktionen eksporteres, gør det forholdsvis let at flytte afsætning fra hjemmemarkedet til eksportmarkederne. Forbrugsafgifter kan derfor ikke betragtes som et virksomt reguleringsinstrument i relation til Danmarks opfyldelse af landets reduktionsforpligtelser under EU's foreslåede klima- og energipakke - eller Kyoto-aftalen for den sags skyld.

En afgift på animalsk produktion eller husdyrbestanden - fx køer og andre drøvtyggere - vil derimod kunne reducere produktionen og udledningen af drivhusgasser i Danmark. Tilskud til nedlæggelse af husdyrproduktion ville ligeledes være en mulighed. En sådan ordning vil dog kun være effektiv, hvis der samtidig tinglyses bestemmelser på de omfattede bedrifters arealer, som forhindrer, at arealerne overgår til andre husdyrbedrifter som harmoniareal. Hverken en afgift på husdyr eller tilskud til udsættelse kan betragtes som efficiente reguleringsinstrumenter, da de ikke giver incitamenter til produktions- og teknologiændringer, der kan reducere drivhusgasledningerne pr. produceret enhed - som fx ændret fodersammensætning til drøvtyggere og anvendelse af husdyrgødning til biogas.

Kilde:
Alex Dubgaard, Kurt Hjort-Gregersen, Carsten J. Nissen, Hanne L.
Jespersen og Morten Gylling:
Økonomiske konsekvensberegninger for
landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser, Del II af
Landbrug og Klima - Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af
drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser, s. 84-85
Fødevareministeriet, december 2008.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Saaby

Direktør, Education Esbjerg, formand, Sydvestjyske Museer
cand.polit. (Københavns Uni. 1981)

0:000:00