Af Marie Dissing Sandahl, Bruxelles

Klimaforandring er et globalt problem, men konsekvenserne er lokale. Og fordi de lokale decentrale myndigheder skal bygge kloakkerne, renovere vejene og sikre digerne, er det nødvendigt med øremærkede midler og medbestemmelse i EU-koordineringen af klimatilpasningen. Sådan lyder det fra regionsudvalget, der netop har afsluttet en af de fem årlige plenarforsamlinger i Bruxelles.

Men EU er ikke det eneste sted, hvor decentrale myndigheder skal høres, forklarer Henning Jensen (S), der er regionsudvalgets ordfører på området og borgmester i Næstved Kommune.

"Det er vigtigt, at regioner og kommuner bliver nævnt i den vedtagne tekst fra klimatopmødet i København. Dels fordi det er dem, der sidder med de konkrete problemer, som klimaforandringer fører med, og dels fordi det sikrer, at det er nemmere for decentrale myndigheder at få nationalstaternes opmærksomhed og den nødvendige økonomiske støtte fra dem," siger han.

Kommissionen snart klar med hvidbog
Regionsudvalgets 344 politikere fra EU's 27 medlemslande enedes i går onsdag enstemmigt med undtagelse af én om en udtalelse til EU-Kommissionens forslag til en hvidbog om klimatilpasninger. Dermed får Henning Jensen som ordfører ansvaret for at diskutere hvidbogens indhold færdigt med kommissionen, men også muligheden for at påvirke den videre proces, når forslaget rammer Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Forskellige tiltag til klimatilpasning er i gang mange steder i Danmark og Europa, men der er behov for en koordineret regional indsats, så alle arbejder i den samme retning. For klimaforandringernes konsekvenser stopper ikke ved nationale eller administrative grænser, pointerer Henning Jensen.

"Derfor skal regionale og kommunale myndigheder være med og spille en vigtig rolle, når klimatilpasningen skal koordineres og besluttes," siger han, men erkender dog, at det kan blive svært at få direkte indflydelse, da beslutningerne bliver taget op nationalstatsniveau.

Men det koster
Den fælles EU-handlingsplan falder i to faser, hvor der i den første fra 2009-12 for eksempel lægges vægt på at opbygge konkrete realistiske scenarier for klimaforandringernes konsekvenser og etablere tætte interregionale og internationale tilpasnings-samarbejder. Når dette fundament er klar, kan en egentlig EU-klimatilpasningsstrategi udarbejdes og iværksættes i 2013.

Selvom Henning Jensen understreger, at klimaforandringer ikke kun skal ses som et problem, men også som en mulighed for at investere sig ud af den økonomiske krise, ved han godt, at investeringer koster. Og derfor er det vigtigt, at lokale myndigheder kan modtage økonomisk kompensation, fremhæver han.

"Derfor er Kommissionens forslag om at afsætte halvdelen af indtægterne ved salg af CO2-kvoter til klimatilpasning en rigtig god idé, selvom der på langt sigt er brug for, at andelen hæves. For der er brug for mange millioner euro," siger Henning Jensen.

Finansiering kolliderer med landbrugsstøtte-diskussion
Og netop finansieringen af klimatilpasningsstrategien er den største knast. Hvis det stod til regionsudvalget og Henning Jensen, så skulle der allerede på EU-budgettet for 2013-18 øremærkes midler til klimatilpasning. Men det er ikke en del af kommissionens eget forslag.

Og finansieringsspørgsmålet rammer ned i en stor diskussion af fordelingen af EU's midler, som kører på højeste blus i Bruxelles op til budgetforhandlingerne. Og landbrugsstøtte eller ej, er det et af de helt store spørgsmål. Henning Jensen så gerne, at en del af de midler, der i dag bruges til at subsidiere landbruget, kan gå til klimatilpasning og til at sænke emissionerne.

Henning Jensen sætter sin lid til den nye kommission, som snart udpeges. Og han har især store forventning til den lovede nye klimakommissær, som han håber vil samle op på klimatilpasningsstrategien og føre den ud i livet. Men intet er sikkert endnu, påpeger han.

"Det kommer an på, om medlemslandene kan blive enige om at satse på klimaet alene og dermed skille energi- og miljøpolitik fra kommissariatet, men først og fremmest er det vigtigt, at der sættes betydelige midler bag kommissæren," siger han.