Rapport sår tvivl om sanktion mod sløve unge

Siden 2006 har forældre til elever i folkeskolen kunnet rammes på børnechecken, hvis deres barn pjækker for meget fra skolen.

Men den sanktion er blevet brugt ganske få gange, og sanktionen har desuden en meget begrænset præventiv effekt, konkluderede en evalueringsrapport i 2007, som var bestilt af regeringen.

Det får derfor Margrethe Vestager, politisk leder for De Radikale, til at genrejse kritikken af den lignende sanktion over for 15-17-årige, som regeringen vil gennemføre sammen med Dansk Folkeparti, og som for nylig var skyld i bruddet i globaliseringsforhandlingerne.

90 mandater klarer en fiks ide
"Man bliver desillusioneret, når det er regeringens egen rapport, der sår tvivl om sanktionen. For hvis viden ikke virker, hvis argumenter ikke virker, og hvis virkeligheden ikke kan påvirke en beslutningsproces, så er vi der, hvor enhver fiks ide kan blive vedtaget med 90 mandater. Rapporten viser tydeligt, at der ud fra et fagligt skøn i kommunerne skal noget andet til end pisk for at hjælpe de unge til en uddannelse eller i job," siger Margrethe Vestager.

Rapporten viser tydeligt, at der ud fra et fagligt skøn i kommunerne skal noget andet til end pisk for at hjælpe de unge til en uddannelse eller i job.

Margrethe Vestager
Partileder for De Radikale

I Rambøll-rapporten "Evaluering af forældrepålæg" fra 2007 beskrives erfaringerne med at straffe forældrene økonomisk, hvis deres børn ikke møder op i skolen. Efter lovens første leveår var sanktionen brugt i 16 kommuner og i alt 32 gange, og en af grundene til, at så få kommuner benyttede sanktionen er ifølge rapporten, at den simpelthen ikke virker i forhold til målgruppen.

Kommunerne vurderer altså ikke, at "det økonomiske incitament, som ligger i forældrepålægget, virker i forhold til målgruppen og problemerne," skriver rapporten.

De 32 sager handler primært om elever, der har haft for stort fravær i skolen, og hvor det "ikke har været muligt at etablere et konstruktivt samarbejde med forældrene om børnenes skolegang". Kun i 12 sager er der blevet lukket for børnechecken.

Kommunale ledere dumper sanktionen
Og om, hvorvidt sanktionen skulle have en præventiv effekt over for de unge og forældrene, er de kommunale ledere sikre i deres sag: Således siger 80 procent af lederne i kommunerne ifølge rapporten, at sanktionen slet ikke eller i lav grad er præventiv.

Rapporten er ifølge Margrethe Vestager en ganske god grund til ikke at udvide straffen til de 15-17-årige.

"De mennesker, der har svært ved at få deres børn til at gå i skole, har ikke mange penge, men sociale problemer. Derfor er den faglige tilgang fra kommunerne, at man hellere skal løse de sociale problemer end at straffe dem ved at give dem en endnu dårligere økonomi," siger Margrethe Vestager.

Men rapporten skriver trods alt, at intentionerne bag loven "i et vist omfang er opnået", fordi eleverne i de 32 sager begynder at møde op i skole?

"Ja, men det mest slående ved rapporten er, at så få kommuner har brugt sanktionen. Når medarbejderne, som kender børnene og deres familier, ikke bruger sanktionen, tyder det på, at det faglige skøn siger, at der skal bruges andre metoder end straf for at nå de unge. Og hvorfor overhovedet udvide sanktionen, når man har så begrænsede erfaringer med, hvordan den virker for en anden gruppe. Man kunne jo tro, at der lå ideologi bag, fordi regeringen tror mere på uddannelse gennem straf end uddannelse gennem motivation," siger Margrethe Vestager.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken undervisningsminister Bertel Haarder (V), beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) eller Dansk Folkeparti.