Seks hurtige til Børnerådets nye formand

Den 16. december offentliggjorde Indenrigs- og Socialministeriet, at Lisbeth Zornig Andersen bliver Børnerådets nye formand. Lisbeth Zornig Andersen er IT-strategisk rådgiver hos firmaet Zangenberg & Company og har i år etableret sit eget firma, Zornig Consult, der kæmper børnehjemsbørnenes sag. Hun tiltræder den 1. januar 2010 som ny formand, og afløser Charlotte Guldberg.

Hvad ser du som de væsentligste udfordringer på børneområdet?

Næste år er det EU's fattigdomsår og det vil være naturligt, at Børnerådet også sætter fokus på det ud fra børnenes perspektiv. Noget af det første, vi skal tage fat på, er at afgøre, hvilket ambitionsniveau vi skal lægge i forhold hertil.

En anden og mere generel udfordring ligger i, hvordan vi får børnene i tale. Når vi skal tale deres sag og sikre deres rettigheder, så skal vi også finde en måde at få dem i tale på. Børnerådet har allerede iværksat initiativer såsom Børnepanelet og Børneinfo, og jeg vil videreføre bestræbelserne på at få børnene endnu mere i tale.

Hvad vil du gøre anderledes end din forgænger?

Med min baggrund, hvor jeg selv har tilbragt dele af min barndom og ungdom på institutioner, så kommer jeg med et perspektiv fra den del af samfundet, som man sjældent får i tale på politisk niveau. Derfor vil mit fokus naturligvis også være på omsorgssvigtede og udsatte børn. Det havde min forgænger naturligvis også fokus på, men jeg kan nok bidrage med nogle nye perspektiver.

Hvad gør dig kvalificeret til jobbet som formand for Børnerådet?

Min rolle som formand for Børnerådet rækker naturligvis videre end de personlige erfaringer, jeg bringer med mig ind i jobbet. Jeg har nogle vigtige erfaringer med mig gennem min baggrund og ved at være mor til fem. Derudover mener jeg, at jeg har en god indsigt i en bred vifte af problemstillinger, der præger børns forhold. Som erhvervsleder og netværksmenneske har jeg også nogle kvaliteter, som jeg glæder mig til at bringe i spil til fordel for børn og unge i Danmark. Men jeg vil helt sikkert komme til at læne mig meget op af de seks medlemmer af Børnerådet og nyde godt af deres ekspertise indenfor deres respektive fagområder.

Hvis du ser på de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor gode er vi så til at tage os af børn i Danmark?

De fleste børn i Danmark har det godt, men vi kan gøre det endnu bedre. Undersøgelse efter undersøgelse viser jo, at der er en relativt stor gruppe børn, som har vanskelige vilkår - i skolen, i hjemmet eller i mødet med jævnaldrende. Men samfundet udvikler sig hele tiden, og børns retsstilling og vilkår ændrer sig også - der må vi hele tiden holde øje med, at de ikke bliver forringet. Jeg vil endnu ikke udtale mig om, hvor vi er bedre og dårligere end vores skandinaviske naboer.

Hvad ser du som de mest positive og negative ting, der er sket på børneområdet de seneste år?

Der er nogle områder, hvor børn måske har nogle dårligere vilkår end tidligere, men jeg har brug for at sætte mig ind i datamaterialet, inden jeg kan svare fuldstændigt.

Vi ser dog nogle udfordringer omkring uddannelsessystemet, som skal geares til den globaliserede verden, vi lever i. Jeg kan frygte, at niveauet for børns uddannelse og læring forringes, hvis ikke vi hele tiden følger med. Uddannelsen er vigtig for, at vi kan sikre børnene den samme levestandard, som vi selv har haft. Og så er der en udfordring i forbindelse med den stigende arbejdsløshed, som er fulgt med finanskrisen. Med arbejdsløshed følger dårlige levevilkår, så der skal vi være meget opmærksomme på udviklingen i børns kår.

Ser vi på den positive side, så er jeg meget glad for, at Barnets Reform er undervejs. Jeg er spændt på, om den har den effekt, som er forventet, og om det er nok. Men jeg tror og håber, at det er en forbedring for udsatte børn. Der vil Børnerådet følge opmærksomt med.

Hvorfra får Børnerådet input og inspiration, når I danner jeres holdninger?

Der er flere kilder. Først og fremmest børnene selv, hvor vi til stadighed forsøger at styrke den direkte dialog. Vi lægger også meget stor vægt på at følge med i vidensudviklingen både fra forskningen og fra praksissiden. Vi er naturligvis også i tæt og løbende kontakt med en meget bred vifte af børne- og ungefaglige organisationer, som repræsenterer forskellige aspekter af børnenes liv og hverdag. De medlemmer, som sidder i Børnerådet, er jo udpeget fra de organisationer. Så håber jeg på en masse god debat, så vi kan få input fra en masse steder. Og personligt håber jeg, at vi kan få inddraget erhvervslivet lidt mere i debat om børnelivet.