Skepsis ved skatteudspillet blandt økonomer

De fordelingsmæssige konsekvenser har vi rimelig godt styr på. Derfor er skattepolitik fordelingspolitik.

Jesper Jespersen
Professor ved RUC

Regeringens skatteforslag modtages blandet hos landets økonomer. Det Økonomiske Råd ser mange rigtige ting i udspillet, og forklarer underfinansieringen med den nuværende konjunktursituation.

"Den kortsigtede underfinansiering er et redskab til at sætte gang i økonomien. Der sendes på den måde flere penge ud blandt forbrugerne, og det stimulerer efterspørgslen. Dette kan og bør være en del af den finanspolitiske lempelse, der er brug for i 2010 og muligvis senere. Et andet element bør være fremrykning af offentlige investeringer," siger Hans Whitta-Jacobsen, vismand i Det Økonomiske Råd. Han er i øvrigt ærgerlig over, at regeringen ikke har lyttet mere til skattekommissionen og gjort noget mere ved rentefradraget.

"Den meget begrænsede beskæring af rentefradraget og den ekstremt lempelige indfasning betyder, at den samlede pakke bliver mindre end Skattekommissionens forslag og derfor bidrager mindre til at løse det fundamentale problem med finanspolitikkens manglende langsigtede holdbarhed. Regeringsoplægget vil dog stadig yde et betydeligt bidrag."

Skattestoppet skal opdateres 
Derudover mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at det er tid til en revidering af skattestoppet. Det skal gøres mere fleksibelt og dermed sikre, at eksempelvis ejendomsværdibeskatningen ikke låses fast.

"Hvis der skal være et skattestop igen efter reformen, bør det være et konsekvent realstop, hvor alle punktafgifter reguleres løbende op med priserne, og loftet over ejendomsværdiskatten følger med lønudviklingen. Disse elementer vil i øvrigt bidrage til at løse holdbarhedsproblemet i forhold til en situation, hvor f.eks. ejendomsværdiskatten ligger fast i nominelle kroner og øre," forklarer han videre.

Vaklende grundlag for regeringens antagelser
Jesper Jespersen, økonom og professor ved RUC, mener, at de grundlæggende forudsætninger for skatteudspillet er for usikre. Han hæfter sig ved, at skatteomlægningen ikke nødvendigvis er ensbetydende med øget efterspørgsel. Derimod er det givet, at omlægningen vil have fordelingsmæssige konsekvenser.

"De fordelingsmæssige konsekvenser har vi rimelig godt styr på. Derfor er skattepolitik fordelingspolitik. De realøkonomiske konsekvenser er langt mere usikre. Vi kender eksempelvis ikke opsparingskvoten af skattelettelserne. Og at vi befinder os i en situation, hvor hele økonomien er i turbulens, gør det endnu mere usikkert. De erfaringer, som vi måtte have, og det er ikke mange, er ubrugelige, fordi verden har ændret sig," siger han.

Jespersen foreslår i stedet offentlige investeringer som redskab til at stimulere efterspørgslen.

"Hvis man vil være sikker på effekten, så er offentlige investeringer det sikreste valg. Ikke mindst, hvis vi har nogle gode projekter liggende i skuffen, og det siger kommunerne jo, at de har," fortsætter han.

"Det er ikke noget vi tror - det er noget vi ved!"
Slutteligt har Jesper Jespersen en lille kommentar til skatteminister Kristian Jensens (V) ordvalg.

"Skatteministeren var jo fremme med en udtalelse om, at det at sænke topskatten har en effekt på beskæftigelsen - "det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved," sagde han. Hvad var det nu Anders Fogh sagde til de der masseødelæggelsesvåben i Irak?" spørger Jesper Jespersen retorisk.