Skattereformen – et overblik

OVERBLIK: Hvordan er det nu med den skattereform: Hvad er forslag, og hvad indgår i forliget? Altinget.dk bringer et overblik over regeringens skatteforlig.
Foto: Colourbox
Først var det Skattekommissionen, der kom med sit forslag i starten af februar. Det var noget med lavere skat på arbejde, højere grønne afgifter, færre år med SU og en sænkning af rentefradraget.

Så var det Socialdemokraternes tur. Deres forslag til en vækstpakke vakte en del opmærksomhed, fordi den indeholdte et forslag om, at staten skulle låne penge direkte til virksomhederne, men på skatteområdet ville Socialdemokraterne kun udskrive begrænsede skattelettelser.

Derefter fulgte SF og siden R. Og i tirsdags var det så regeringen, der fremlagde sit forslag til en skattereform, den såkaldte Forårspakke 2.0.

Onsdag gik partierne så til forhandlinger i Finansministeriet. En time senere forlod Villy Søvndal (SF) og Helle Thorning-Schmidt (S) forhandlingerne hånd i hånd, og fredag fulgte Margrethe Vestager (R) i deres fodspor. I løbet af weekenden forlod også Liberal Alliance forhandlingsbordet.

Søndag havde regeringen så forhandlet en aftale på plads med Dansk Folkeparti; statsministerens krav om en hurtig afklaring var opfyldt.

Altinget.dk bringer her nogle af de store linjer i forliget:

Skattelettelser:
- Mellemskatten på 6 pct. afskaffes
- Grænsen for topskat sættes op med 54.400 kr.
- Bundskatten sættes 1,5 procentpoint
- Beskatning af aktieindkomst sænkes
- Der indføres beskatning af arbejdsgiverbetalt computer, internetforbindelse og telefonudgifter

Afgifter:
- Der indføres afgift på mættet fedt
- Højere afgifter på chokolade, sukkerholdig sodavand m.m.
- Højere afgifter på cigaretter og tobak
- Der indføres kørselsafgift (roadpricing)
- Højere afgifter på dieselbiler uden partikelfilter
- Højere energiafgifter på el- og varmeforbrug

Kompensation:
- Pensionstillægget øges med 2.000 kr.
- Der indføres en grøn check på 1.300 kr. til alle danskere. Derudover 300 kr. pr. barn
- Befordringsfradraget for danskere med lave indkomster øges
- Tilskud til friplads i daginstitutionerne til enlige forsørgere

Fradrag:

- Rentefradraget sænkes med 8 pct. over en årrække frem til 2019 for enlige med rentefradrag over 50.000 kr. og for ægtepar med rentefradrag over 100.000 kr. Der indføres parallelt en kompensationsordning
- Ligningsfradrag sættes ligeledes ned med 8 pct. over samme periode
- Der indføres loft over indbetalinger til ratepension på 100.000 kr.

Erhvervsbeskatning:
- Færre momsfritagelser
- Øget erhvervsbeskatning
- Reduktion af erhvervslivets godtgørelse for energiafgifter.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Villy Søvndal

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

0:000:00