Politikere siger nej til tvungne målsætninger

FOREBYGGELSE: Kun SF og K er klar på at forpligte kommunerne til at sætte sig mål i begrænsningen af social ulighed i danskernes sundhedstilstand.
Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

På Christiansborg er man enige om, at den sociale ulighed i danskernes sundhed skal bekæmpes.

Men hverken S-, R-, -V eller DF-sundhedsordførerne ønsker at tvinge kommunerne til at opstille opstille mål for at mindske uligheden.

Spørgsmålet er kommet op efter en undersøgelse bestilt af Dansk Sygeplejeråd viser, at 86 procent af de små kommuner ikke har konkrete mål for at nedbringe den sociale ulighed på sundhedsområdet. (Læs nyheden i linkboks)

Staten skal sætte nationale mål
SF og Konservative er imidlertid positive overfor at forpligte kommunerne på området. Men staten skal udstikke overordnede mål først er de enige om.

SF har i dette folketingsår fremsat en en række beslutningsforslag, der skal sætte gang i den nationale forebyggelse.

"Vi skal have bindende konkrete mål på nationalt plan. Derefter skal kommunerne forpligtes til at lave konkrete planer for, hvordan de vil nå målene. Kommunerne skal have en stor frihed til hvilke midler de vil tage i mod", siger Karl Bornhøft.

Det er ikke nødvendigt med målsætninger. Men det er vigtigt, at kommunerne evaluerer deres indsatser, så de kan se om de virker.

Birgitte Josefsen
Sundhedsordfører (V)

SF: Undersøgelse dokumenterer behov for tvang
Han mener, at undersøgelsen fra Dansk Sygeplejeråd til fulde viser behovet for forpligte kommunerne til at sætte sig mål. Og så skal kommunerne have flere penge til forebyggelsesindsatsen.


Konservatives sundhedsordfører, Vivi Kier, mener kommunerne kan vente med at sætte sig mål, til Forebyggelseskommissionens medlemmer har afleveret deres anbefalinger i april.

"Og vi kan så sætte nogle nationale mål på en række områder. Kommunerne skal så forpligtes til, at forfølge netop disse mål. Men der skal være en udpræget grad af metode-frihed til, hvordan de når målene ude i kommunerne," siger Vivi Kier.

Men et klart flertal er ikke med på at tvinge kommunerne til målsætninger.

R: Kommuner drukner i "skal-opgaver"
Heriblandt De Radikales sundhedsordfører Lone Dybkjær, der mener, at kommunerne er ved at drukne i detaljerede tvungne opgaver.

"Men det er en god ide, hvis kommunerne undersøger, hvordan sundhedstilstanden er i deres kommune, og så sætter sig nogle måltal. Op til kommunalvalget i efteråret er det jo oplagt, at politikerne går til valg på nogle konkrete mål," siger Lone Dybkjær.

Samme holdning har man hos Socialdemokratene.

"Det er indlysende, at kommunerne bør sætte sig mål på dette område. Men vi skal ikke detailstyre kommunerne," siger Jens Peter Vernersen.

V: Evalueringer vigtigere end målsætninger
Han mener, at det største problem er, at kommunerne ikke har fået penge nok fra regeringen til at overtage forebyggelsesindsatsen. En opgave de fik med kommunalreformen.

Venstres og Dansk Folkepartis sundhedsordfører mener ikke, at målsætninger siger noget specielt om, hvor god en kommune er til at mindske den sociale ulighed.

"En kommune uden konkrete mål kan jo gøre en lige så effektiv indsats som en kommune med store finde målsætninger", siger Liselott Blixt og suppleres af Venstres ordfører Birgittes Josefsen:

"Det er ikke nødvendigt med målsætninger. Men det er vigtigt, at kommunerne evaluerer deres indsatser, så de kan se om de virker".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Josefsen

Fhv. MF (V)
Sygeplejerske (Vendsyssel Sygeplejeskole 1974)

Karl Bornhøft

Fhv. MF, amtsråds- og byrådsmedlem (SF)
kok (Kokkeskolen i Aalborg 1966)

Lone Dybkjær

Fhv. minister (R), fhv. MF, fhv. MEP
cand.polyt. (DTU 1964)

0:000:00