Et par friske pust og en sværvægter

For efter et døgns penge, hvor landets nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), havde rystet hovedet, var han tirsdag morgen klar til sin første større handling som landets leder, nemlig udnævnelsen af nye ministre.

Det var forventet, at Løkke ville benytte lejligheden til at tilføre VK-regeringen lidt ungt blod, og sådan blev det da også.

Klokken lidt over 11 kunne de hundredevis af fremmødte på Amalienborg Slotsplads se et par storsmilende kvinder samt en behersket veteran ankomme i bilkaravanen anført af Løkke selv. Statsministeren, der sædvanen tro indtog højre bagsæde i sin ministerbil, hvorfra han smilende vinkede til fotografer og andre nysgerrige sjæle. Løkkes smil blev dog overgået af smilene i de to efterfølgende biler, der ankom til slottet. For hverken den nye indenrigs- og socialminister, Karen Ellemann, eller den nye beskæftigelses- og ligestillingsminister, Inger Støjberg, kunne skjule deres åbenlyse glæde over deres nye job. Den opgave klarede veteranen Claus Hjort Frederiksen noget bedre. Således holdt han igen med vinkeriet, mens hans ministerbil som den sidste trillede ind bag de grønne døre, hvor dronningen ventede.

Ordensmagten på hesteryg
Knap var dørene til Amalienborg lukket i, før kampen om de bedste pladser udspillede sig blandt journalister, kameramænd og fotografer. En kamp, der til sidst endte med, at to betjente på hest rykkede ind for at få skabt lidt luft foran den plads, hvor de nye ministre inden længe skulle præsenteres over for befolkningen.

Og efter en hurtig audiens hos majestæten kunne Løkke så præsentere de nyeste skud på VK-regeringens ministerstamme. Om det var fordi Claus Hjort tænkte, at de to nye skulle have showet for sig selv, skal være usagt, men han holdt sig i hvert fald i baggrunden under hele seancen, mens Løkke forklarede, hvorfor netop Ellemann og Støjberg var kommet med på ministerholdet.

Tiden var dog knap, så derfor blev det kun til en halv snes minutter med spørgsmål fra pressen, før de nye ministre satte kursen mod ministerierne, hvor de traditionelle overdragelser skulle finde sted.

Goddag og farvel i Finansministeriet
Første overdragelse fandt sted i Finansministeriet, hvor Løkke efter blot 16 måneder som finansminister kunne give nøglerne til statskassen videre til Claus Hjort Frederiksen. Men det passede ifølge Finansministeriets departementschef meget godt til stedets traditioner. For som arbejdsplads var det et ministerium, hvor folk var glade for at være, men sjældent blev længe. En pointe, som morede de fremmødte i ministeriet, inklusive Løkke. Hvad der dog ikke så ud til at more landets nye statsminister helt så meget var, da departementschefen i sin tale kom ind på det bilagsrod, som sidste forår gav gevaldige ridser i Løkkes politiske renomme. Løkke formåede dog at bevare statsmandsfacaden, og kunne hurtigt finde smilet frem igen, da han fik overrakt gaven fra de ansatte i ministeriet. Og det var ikke så lille en gave endda. Der var nemlig tale om et maleri af Løkke, som kunstneren Maria Wandel havde malet, og som Løkke så ud til at være glad for. Men om det så kommer til at pryde hans nye kontor i Prins Jørgens Gård, eller om det bliver slået op hjemme i Græsted, ja det sagde Løkke ikke noget om, da han fik ordet.

I stedet funderede han lidt over, at den internationale finanskrise var brudt ud straks efter, han var blevet udnævnt som finansminister. Løkke holdt dog fast i, at han ikke mente, at det havde noget med hans person at gøre, trods alt.

Løkke på hjemmebane
Generelt var det tydeligt at se, at statsministeren var på hjemmebane i Finansministeriet, hvor de ansatte havde gjort deres afgående chef den tjeneste at åbne et par vinduer - modsat søndagens saunapressemøde i Statsministeriet. Løkke udviste et helt andet overskud end i søndags, hvor det var Fogh, der stjal billedet. Han fik blandt andet sagt til medarbejderne i ministeriet, at Claus Hjort Frederiksen ikke umiddelbart var kvalificeret til jobbet som finansminister, fordi han var cand.jur. Men med de dygtige medarbejdere, der var i ministeriet, skulle det nok gå, jokede Løkke, der til sidst nåede frem til den obligatoriske gaveoverrækkelse. Her havde Løkke valgt at investere i et par cowboybukser til Claus Hjort. For ifølge Løkke, så kunne Hjort lige så godt vænne sig til, at når man holdt fri i Finansministeriet, så betød det blot, at man havde cowboybukser på på arbejde.

Så blev det den nye finansministers tur til at træde op på talerstolen. Herfra holdt Hjort en tale, der først og fremmest havde til formål at slå fast over for såvel presse som befolkning, at manden, der nu er landets statsminister, kan sit kram.

Men selv en mand som Løkke kunne ifølge Claus Hjort få brug for at have andet end bare sin finansminister at støtte sig til. Derfor fik statsministeren overrakt et stormglas, som kunne give ham et hint om, hvordan tingene ville arte sig.

<img align="left" src="@nyimg=4738@" />
Claus Hjort Frederiksen overrækker Lars Løkke Rasmussen et stormglas.

Travl dag for Hjort
Så var det ellers tid til at runde af for Claus Hjort Frederiksen. For end ikke en finansminister kan være to steder på en gang, og han var ventet i sit gamle ministerium blot to minutter efter, at han trykkede hånd med Løkke til ære for fotograferne, hvorfor han hastede mod ministerbilen, der vel dårligt nåede op i mere end andet gear, før motoren kunne slukkes igen.

I Beskæftigelsesministeriet kunne Hjort sammen med sin afløser, Inger Støjberg, tage plads i det ene hjørne af det tætpakkede lokale for at høre departementschefen tale. Men selv om Hjort gjorde, hvad han kunne for at virke tilstedeværende, så havde han svært ved at skjule, at han manglede noget. På det tidspunkt havde han fortsat ikke fået gaven til Inger Støjberg i hånde endnu, hvilket så ud til at pine ham en smule.

Stolt Støjberg
Støjberg derimod havde det tydeligvis herligt, mens departementschefen talte. Springet fra rollen som politisk ordfører for Venstre til et ministerium, der hører til i den tunge ende af skalaen, var et skridt i den rigtige retning, hvad angår hendes politiske karriere.

Da Hjort fik ordet, havde han fortsat ikke fået gaven til Støjberg endnu. Men den måtte vel snart dukke op, så Hjort gav sig i kast med sin takketale. Og selv om man siger, at tak kun er et fattigt ord, så blev det brugt flittigt i Hjorts tale. For der var mange, der fortjente en tak, mente Hjort. Styrelser, sekretærer, receptionister og chauffører. Den største tak gik dog til departementet for den fødselsdagsgave, som Hjort havde fået et par år forinden - hunden Frida. Til slut fik Inger Støjberg et par ord med på vejen. Hun fik stor ros af Hjort, der til medarbejderne i Beskæftigelsesministeriet gav som bonusinfo, at deres nye chef på et tidspunkt havde skrevet en bog om Sussi og Leo.

Signalhorn og kvælerhalsbånd
Derefter stod der ikke mere på Hjorts papir, og det var tid til gaveoverrækkelsen. Og til Hjorts held var gaven, et signalhorn, dukket op, og en fornøjet finansminister kunne give sit sidste trut i Beskæftigelsesministeriet og give ordet videre til Støjberg, der holdt en kort tale, hvor hun slog fast, at hovedfokus fra hendes side vil være på den stigende ledighed.

<img align="left" src="@nyimg=4743@" />
Den nye beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, havde købt en hundesnor til den nye finansminister, Claus Hjort Frederiksen.

Også Støjberg havde gaver med til Claus Hjort. Hun havde købt en hundesnor, hvilket fik folk til at trække på smilebåndene. Smilene blev dog forvandlet til en kombination af latter og forbavselse, da Støjberg trak endnu en gave op af posen, hvilket var et kvælerhalsbånd. En gave, som Hjort kunne tage i brug, hvis ikke ministrene ville lystre, fortalte Støjberg afslutningsvis, mens fotograferne knipsede løs.

Således sluttede endnu en påskedag, hvor dronningen måtte tage fra den ene ende af kongeriget til det andet for at modtage nye ministre. Og selv om intet som bekendt er sikkert i politik, så kan majestæten formentlig nyde resten af sin påskeferie i Århus uden flere afbrydelser.