Uenighed i Venstre om autonomt hærværk

STRID: Pia Allerslev (V) angribes for naivitet af partifællen Karen Jespersen, efter kommunalt støttet festival udviklede sig til hærværk. Allerslev derimod mener, at Jespersen er kynisk.
Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) svarer igen på partifællen Karen Jespersens beskyldninger.
Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) svarer igen på partifællen Karen Jespersens beskyldninger.
Fremtrædende venstrepolitikere er røget i totterne på hinanden. De kan nemlig ikke finde ud af at placere ansvaret for weekendens hærværk i København, hvor en fest afholdt i Hyskenstræde i den indre by udviklede sig til, at autonome unge begik hærværk i form af omfattende grafitti og smadrede ruder. Det skriver Berlingske Tidende.

Jespersen: Allerslev har ansvaret
Venstres medlem af Folketingets Retsudvalg, tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V), mener, at kultur- og fritidsborgmester i København Pia Allerslev (V) bærer en del af ansvaret for weekendens uroligheder. Den tidligere minister forstår ikke, hvorfor Undoing the City, der arrangerede festivalen, har fået 20.000 kroner i støtte fra Københavns Kommunes kultur- og fritidsudvalg. Hun forstår heller ikke, at der overhovedet er blevet givet tilladelse til at afholde festivalen,

"Problemet ligger både hos de embedsmænd, der har givet tilladelsen, men også hos Pia Allerslev, der ikke går meget mere politisk ind i det her. Pia Allerslev og hendes forvaltning har været utrolig naive. Når man direkte inviterer graffitimalere med til en festival, bør alle alarmklokker ringe," siger Karen Jespersen til Berlingske Tidende.

Allerslev: Jespersen er kynisk
Pia Allerslev kritiserer til gengæld Karen Jespersen for at slå politisk plat på sagen.

"Det kan godt være, at Karen Jespersen synes, at jeg er naiv. Jeg er bare glad for, at jeg ikke er lige så kynisk som hende. Karen Jespersen kender hverken til vores behandling af ansøgningen eller retningslinjerne. Den ansøgning er behandlet helt efter reglerne af mig og mine embedsmænd, men vi kan jo ikke gardere os imod, at arrangørerne svigter vores tillid ved at invitere nogle folk, de ikke kan styre," siger kultur- og fritidsborgmesteren.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Jespersen

Redaktør, Den Korte Avis, fhv. minister (S og V), fhv. MF (S og V)
cand.mag. i historie og arkæologi (Københavns Uni. 1977)

Pia Allerslev

Selvstændig rådgiver, formand for CP Danmark og Fonden Cph Stage, i bestyrelsen for DGI
lærer (Frederiksberg Seminarium 1999)