Kommuner vil bygge langs motorvejene

I år skal kommunerne sende deres kommuneplaner i høring, og en stikprøve foretaget af Naturfredningsforeningen i maj viser, at 12 kommuner har forslag i høring, der indeholder planer for nye erhvervsområder langs motorvejene på et areal, der svarer til 1.600 fodboldbaner. Det areal kan vokse betydeligt, for 50 kommuner har ikke haft deres planer i høring endnu.

"Det er meget foruroligende. Vi har kun landskabet én gang, så er det ødelagt. Hvis udviklingen fortsætter, så ender vi med ét stort sammenvokset industriområde, som man har set det i visse steder i Østjylland," siger Nina Larsen Saarnak, plankoordinator i DN.

Virksomheder får reklame 
Forklaringen på udviklingen er, at mange virksomhederne gerne vil ligge i første række ud til motorvejen, hvor de med deres skilte bliver set af mange forbipasserende hver dag. Det giver en unik mulighed for reklame. Samtidig har kommunerne en interesse i at tiltrække nye virksomheder. Det giver arbejdspladser, bosætning og dermed penge i kommunekassen. Tidligere var det amterne, der lavede de overordnede retningslinjer for, hvordan områderne skulle bruges, men den opgave overtog kommunerne med kommunalreformen.

Nu er DN bekymrede for, hvordan kommunerne forvalter det ansvar. For udviklingen har en række negative konsekvenser, mener DN. Først og fremmest ødelægges landskabet af de nye erhvervsområder.

Hvis udviklingen fortsætter, så ender vi med ét stort sammenvokset industriområde, som man har set det i visse steder i Østjylland

Nina Larsen Saarnak
Danmarks Naturfredningsforening

"Motorvejene er jo planlagt, så bilister oplever et smukt og varierende landskab, hvor man kører forbi både natur og kulturmindesmærker. Det giver en helt anden oplevelse, end når man kører gennem fabriks- og butiksområder," siger Nina Larsen Saarnak, der påpeger, at når der først er anlagt en virksomhed i det åbne land, så er det nemt at placere den næste ved siden af. Til sidst har man lukket landskabet helt.

Skidt for klimaet 
DN mener desuden, at de langstrakte erhvervsområder har en skadelig klimaeffekt, fordi de ansatte kun kan komme på arbejde i privat bil. Kommunerne burde i stedet anlægge erhvervsområderne, hvor der er kollektiv trafik - og hvor man kan benytte togbaner og havne til godstransport.

"Vi siger ikke, at kommunerne ikke skal vokse. Men det skal ske på den rigtige måde og på de rigtige steder. Det er et vigtigt planlægningsprincip, at væksten sker i tilknytning til byområder," siger Nina Larsen Saarnak.

Danmarks Naturfredningsforening har netop sendt et brev til miljøministeren og transportministeren, hvor de opfodrer ministrene til at være opmærksomme på udviklingen.

"Statens miljøcentre har mulighed for at gør indsigelser over for kommuneplanerne, så vi håber, at det er en mulighed som miljøministeren har skærpet fokus på," siger Nina Larsen Saarnak.

Et dansk L.A. 
By- og trafikforsker Henrik Harder, Aalborg Universitet, mener ligeledes, at det er de nationale politikere, der skal gribe ind, hvis udviklingen skal vendes.

"Jeg forstår godt, at kommunerne gør det. Det er en af de få måder, de kan skaffe penge i kassen til renovering af skolen og løn til pædagogerne. Jeg forstår også godt virksomhederne. De virksomheder, vi har undersøgt, kan ikke dokumentere, at de sparer penge ved at ligge langs motorvejen, men for de fleste betyder det meget, at de får gratis reklame, og at de er så synlige, at de kan tiltrække medarbejdere fra et stort område. Så hvis der skal gribes ind, er det de nationale politikere, der skal gøre det. Når der sker så massiv en udvikling, må de tage stilling til, om de ønsker den spredte byudvikling ud over landet," siger han.

Han peger på, at det danske landskab langsomt forvandler sig til et, stort, fladt, sammenvokset område, der minder om Los Angeles.

"Udviklingen har stået på i lang tid, og det bliver værre og værre. På et tidspunkt går det galt, og så går virksomhederne fallit, og så står de faldefærdige bygninger langs vejene som et spøgelseslandskab," siger han.