Kommission til angreb på kassetænkning

FORSLAG: Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at staten skrotter alle refusionssatser til kommunerne og erstatter det med et fast refusionsprincip. KL er skeptisk.
Foto: colourbox.com
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Med kun ét princip for refusion af de mange forskellige ydelser, så fjerner man med et slag kassetænkningen i kommunerne, fordi kommunen får samme refusion, uanset hvilken ydelse borgeren er tildelt.

Jørgen Søndergaard
Formand for Arbejdsmarkedskommissionen
Fakta

Kommissionen: Eksempler på kassetænkning: 

For landets kommuner gør det en stor økonomisk forskel, om en borger har været på sygedagpenge i lang tid eller er på fleksjob. De langvarigt syge koster knap 200.000 kr. årligt, mens fleksjobydelsen koster knap 50.000 kr. årligt, fordi staten betaler resten af ydelsen.

Samme problemstilling gælder fx de langvarigt syge. Kommunen dækker hele udgiften, så de syge koster kommunen mange penge. Det kan være svært, langvarigt  og - for kommunen - dyrt at hjælpe en syg tilbage på det almindelige arbejdsmarked, mens vedkommende undervejs får sygedagpenge.

Uanset om en sådan indsats er mulig, så tilskynder refusionsprocenterne, isoleret set, kommunerne til at visitere til førtidspension eller fleksjob - begge dele koster på kort sigt kommunen betydeligt mindre end de fulde sygedagpenge. Og såvel førtidspension som fleksjob koster samfundet som helhed rigtig mange penge.

Slut med kassetænkning og farvel til en stor bunke bureaukrati. Det er ifølge Arbejdsmarkedskommissionen effekten af det, de selv betegner som deres mest radikale forslag.

I dag refunderer staten kommunerne med forskellige refusionssatser, for at kommuner kan udbetale alt fra sygedagpenge til førtidspension, kontanthjælp og fleksjob. I stedet vil der været ét refusionsprincip uanset ydelse.

Princippet er, at kommunerne gradvist får mindre og mindre refunderet af udgiften, jo længere borgeren er på ydelsen, uanset hvilken ydelse der er tale om.

Kommission: Slut med kassetænkning
I dag er det et uigennemsigtigt system, som er svært at gennemskue, og det skaber en mærkværdig adfærd, mener Jørgen Søndergaard, der er formand for Arbejdsmarkedskommissionen.

"Med kun ét princip for refusion af de mange forskellige ydelser, så fjerner man med et slag kassetænkningen i kommunerne, fordi kommunen får samme refusion, uanset hvilken ydelse borgeren er tildelt," siger Jørgen Søndergaard.

Det betyder, at kommunerne bliver 100 procent refunderet i første måned, 65 procent fra 2. til 12. måned og 35 procent fra 1. til 3. år. Efter tre år må kommunen selv betale hele udgiften til den ydelse, som borgeren modtager.

Jørgen Søndergaard forklarer videre:

"Metoden støtter den grundlæggende præmis om, at et refusionsprincip kun kan fungere godt, hvis det både er godt for kommunekassen og samfundet."

KL tvivler på korrekt refundering
Formand for KL, Erik Fabrin (V) synes, forslaget lyder spændende. Men han tvivler stærkt på, at alle kommuner bliver korrekt refunderet, hvis man i ét hug erstatter de forskellige refusionssatser med én.

"For det første skal man være sikker på, at kommunerne kompenseres fuldt ud, når man laver sådan en omlægning. For det andet må det sikres, at den enkelte kommune også kompenseres i forhold til den virkelighed, som kommunen er i. Med det mener jeg, at der er meget stor forskel på kommunerne for eksempel i forhold til antal virksomheder og borgernes uddannelsesniveau og lignende," siger Erik Fabrin.

Fabrin: Spændende - hvis det holder vand 
Han mener, at kommunerne er så forskellige, at der er stor risiko for, at nogle kommuner ender med et kæmpe hul i deres økonomi, hvis forslaget blev ført ud i livet.

"Men hvis forslaget holder vand, så er det virkeligt spændende og nyskabende. Men jeg er bange for, at det kun vil fungere i den ideelle verden, og her befinder vi os ikke," siger Erik Fabrin.

Er du enig med kommissionen i, at det vil forhindre kassetænkning?

"Jeg oplever nu ikke, at kassetænkning er den væsentlige driver i kommunernes forvaltning. Men det er klart, hvis man kan finde et system, der neutraliserer kassetænkning, så er det spændende. Men jeg tror ikke, det vil fungere i virkeligheden," siger Erik Fabrin.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Fabrin

Fhv. borgmester (V), Rudersdal, fhv. formand for KL
handelseksamen (Niels Brock)

Jørgen Søndergaard

Emeritius, Vive, bestyrelsesmedlem, Den Danske Forskningsfond, senior fellow, Kraka, medlem af kommissionen, 2. generationsreformer
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00