Khader tøver med burkaforbud
Det er bare et forsøg på at skyde bolden til hjørnespark og undgå en stillingtagen, og det synes jeg ikke, vi kan vente på.
Peter Skaarup (DF)
Rets- og integrationsordfører
"Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om forbud mod at bære de muslimske heldækkende klædedragter, burka og niqab, overalt i det offentlige rum."
Således står der i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som vil blive fremsat for regeringen og Folketingets øvrige partier umiddelbart efter folketingsåbningen til oktober.
Venter på juristerne
Men integrationsordfører Naser Khader (K), der ellers selv fremlagde idéen på partiets sommergruppemøde, tøver nu med at bakke op om forslaget. Han vil i stedet afvente Justitsministeriets juridiske vurdering af et burkaforbud, før han kan tilslutte sig:
"Det er fint, at de kommer med beslutningsforslaget, men jeg vil vente med at forholde mig til det, til jeg hører, hvad juristerne har at sige. For vi kan ikke komme med beslutningsforslag, hvis der er tale om grundlovsbrud. Så vi er nødt til at vente og se, hvad juristerne har at sige," siger han til jp.dk.
Ingen forståelse hos DF
Dansk Folkepartis rets- og integrationsordfører, Peter Skaarup, stiller sig uforstående over for De Konservatives forsigtighed. Han mener, at det skyldes usikkerhed i partiet.
"Det er bare et forsøg på at skyde bolden til hjørnespark og undgå en stillingtagen, og det synes jeg ikke, vi kan vente på. Nu må vi tage debatten og have en afstemning. Så må vi se, hvor partierne står henne. Mener man noget med snakken, eller er det bare noget, man siger uden at gøre det?" spørger han.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
















































