Rigsrevision: Haarder forcerede de nationale test

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) pressede de omdiskuterede nationale test igennem systemet alt for hurtigt og på et økonomisk usikkert grundlag. Men han fejlinformerede ikke Folketinget.

Det konkluderer Rigsrevisionen, der onsdag eftermidddag offentliggør en større rapport om de nationale test, og som Altinget.dk er kommet i besiddelse af.

Det var statsrevisorerne, der for knap et år siden bad Rigsrevisionen om en gennemgang af Undervisningsministeriets håndtering af testene, og efter kort tid besluttede rigsrevisor Henrik Otbo at lave undersøgelsen, fordi "projektet stadig må vurderes som et højrisikoprojekt - særligt hvad angår tid, bevilling og kvaliteten af testene".

Men selv om testene, når de bliver skudt i gang den 15. februar i år, er op til tre år forsinket, er kritikken så afdæmpet, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) kan ånde lettet op. Statsrevisorerne skal behandle rapporten på sit møde i eftermiddag. I følge vores oplysninger havde de på forhånd ventet, at der kom en betydeligt skarpere kritik ud af rapporten, men nu ventes statsrevisorerne at tage rapporten til efterretning eller maksimalt tildele undervisningsministeren en næse fra den allermindste skuffe.

Rapporten konstaterer, at Undervisningsministeriets forberedelse af det ambitiøse projekt ikke har været god nok. Resultatet er, at hele folkeskolen blev kastet ud i et eksperiment, der har skabt unødig mistillid og manglende medejerskab til udvikling og indførelsen af de nationale test.

Christine Antorini
Socialdemokraternes uddannelsesordfører

Usikkert grundlag og stram tidsplan
De nationale test blev vedtaget i Folketinget i december 2005, og ifølge Rigsrevisionen kunne Undervisningsministeriets senere planlægning og forberedelse af testene have været "mere fyldestgørende", de økonomiske rammer "hvilede på et usikkert grundlag", og "tidsplanen var meget stram, og ministeriet tilrettelagde ikke projektet under hensyn til, at markedet af egnede leverandører var begrænset".

Samlet set har Undervisningsministeriets styring af projektet om de nationale test været god, men med en bedre forberedelse kunne ministeriet dog have skabt bedre rammer for projektets gennemførelse, skriver Rigsrevisionen.

Desuden vurderer Rigsrevision, at Bertel Haarders oplysninger til Folketinget om udviklingen i projektet har været korrekte fra februar 2005 til udgangen af 2009.

Oven i købet konkluderer Rigsrevisionen, at udgifterne til de nationale test bliver højere end de 110 millioner kroner, som Undervisningsministeriet selv vurderer at kunne holde sig inden for. For oven i de 110 millioner kroner skal lægges ministeriets interne udgifter på 16 millioner kroner i kontraktperioden, de indirekte omkostninger som følge af projektets forsinkelse, og tabt undervisningstid som følge af ekstra opgaveafprøvning.

Har skabt unødig mistillid
Forelagt rapportens konklusioner betegner Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini alligevel forløbet med de nationale test som for dyrt, for kaotisk og alt for forsinket.

"Rapporten konstaterer, at Undervisningsministeriets forberedelse af det ambitiøse projekt ikke har været god nok. Resultatet er, at hele folkeskolen blev kastet ud i et eksperiment, der har skabt unødig mistillid og manglende medejerskab til udvikling og indførelsen af de nationale test," siger Christine Antorini til Altinget | Uddannelse.

Hun kritiserer tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) kontraktpolitik som grund til den forhastede proces og henviser til et afsnit i Rigsrevisionens rapport:

"Ministeriet følte sig forpligtet af regeringsgrundlaget og af ændringerne til folkeskoleloven fra foråret 2006, hvoraf det fremgik, at der skulle gennemføres oligatoriske test i maj 2007. Derfor tog ministeriet ikke initiativ til at forlænge tidsrammen ved at aflyse den obligatoriske testrunde på trods af usikkerhed vedrørende opgavebanken og den pressede tidsplan," skriver Rigsrevisionen.

Ingen konsekvenser for Haarder
"Jeg forventer nu, at de nationale test inden gennemførelse vil leve op til lovens kvalitetskrav, og at regeringen har lært en dyr lektie om, at udviklingsprojekter for folkeskolen skal være velafprøvede i mindre forsøg, før de rulles ud over hele folkeskolen," siger Christine Antorini, der dog ikke mener, at rapporten skal have konsekvenser for Bertel Haarder.

"Nej, rapporten skal ikke have konsekvenser, for rapporten siger, at Skolestyrelsen tog hånd om problemer og ricisi, og det forventes, at der nu er styr på færdiggørelsen frem til ibrugtagning. Men rapporten siger også, at det var dårligt håndteret af undervisningsministeren, og at der først kom styr på processen i løbet af 2007 med alt det bøvl, der nåede at komme forinden. Så tak til Skolestyrelsen, og forhåbentlig en dyrekøbt lektie for Bertel Haarder om, at hastværk i den grad har været lastværk i denne sag," siger Socialdemokraternes ordfører.

Det blev et prestigeprojekt
Hos SF håber uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge, efter at have hørt konklusionerne, at Bertel Haarder og Undervisningsministeriet lærer grundigt af kritikken.

"Jeg synes, det er vigtigt, at Skolestyrelsen og ministeren ikke igen får lov til at lave et "hals-over-hoved"-projekt, der er tre år forsinket og koster masser af penge, som kunne have været brugt anderledes. Nu er der ikke så meget at komme efter, men projektet har kostet mange menneskers arbejdstid i tre år. Ministeriet skulle gerne lære at planlægge anderledes næste gang," siger Pernille Vigsø Bagge, der mener, at den forhastede sagsgang skyldes regeringens kontraktpolitik.

"Da regeringen besluttede at indføre de nationale test, undervurderede den jo fuldstændigt opgavens størrelse, og så blev det et prestigeprojekt, som man ikke kunne komme ud af, for kontraktpolitikkens logik er jo, at man siger B, når man har sagt A," siger Pernille Vigsø Bagge.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil først udtale sig, når statsrevisorerne har udtalt sig senere i dag.