Besparelse på produktionsskoler er blændværk

I dag kan unge, som dropper ud af en ungdomsuddannelse, starte på en produktionsskole, hvor den særlige pædagogik, det praktiske sigte og den intense vejledning får 60 procent af alle produktionsskoleelevernes vedkommende betyder, at de starter på en uddannelse bagefter. Men efter årsskiftet er det slut, hvis regeringen får vedtaget et nyt lovforslag, som førstebehandles i Folketinget i morgen fredag.

Med lovændringen sparer staten ifølge beregningerne i lovforslaget 382 millioner kroner over fire år, fordi færre elever vil starte på landets knap 80 produktionsskoler. Men den beregning holder ikke, mener formanden for Produktionsskoleforeningen, Lennart Damsbo-Andersen, som også er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Han forstår ikke, hvordan undervisningsministeren er kommet frem til det resultat.

"At de unge ikke går på en produktionsskole betyder jo ikke, at de ikke er en udgift. I stedet for så starter de måske på en anden uddannelse eller stiller sig i køen på jobcenteret. Det vil aldrig blive omkostningsfrit, at den gruppe af unge ikke går på produktionsskole," siger han.

Den kritik bakkes op af formanden for Danmarks Vejlederforening, Bo Svane Møller: