Randzoner bliver forsinket et år

Denne gang er det de 50.000 hektar randzoner omkring vandløb, som først bliver en realitet et år senere end planlagt.

På et samråd i foråret lovede fødevareminister Henrik Høegh (V), at dyrkningsforbuddet i randzonerne skulle træde i kraft i efteråret 2011, men den plan holder ikke længere. I lovforslaget om randzoner, som netop er sendt i høring, fremgår det, at loven først skal træde i kraft et år senere - i september 2012.

I Danmarks Naturfredningsforening er landbrugsmedarbejder Thyge Nygaard forarget over forsinkelsen.
"Landbruger har allerede fået alle gaverne. Landbrugsloven er blevet liberaliseret, og jordskatterne er blevet lettet, men de initiativer, der gør ondt på landbruget, bliver udsat igen og igen," siger han og påpeger, at forslaget om en ny pesticid-afgift også er forsinket.

Fødevareminister Henrik Høegh beklager forsinkelsen.
"Det kortgrundlag over vores vandløb, som vi har til rådighed i dag, er ikke fyldestgørende. Derfor er vi i fuld gang med at få udarbejdet nye og mere præcise kort, der skal danne grundlag for randzonerne. Det har desværre medført, at vi kommer til at skubbe dyrkningsforbuddet til 2012. Det er beklageligt. Men for at kunne håndhæve dyrkningsforbuddet og udregne den rigtige kompensation, skal vi kunne udpege arealerne korrekt, inden vi går i gang," siger han i en skriftlig kommentar til Altinget.

Landbrug: Vi mangler analyser
Lovforslaget indebærer, at der skal udlægges op til 50.000 hektar sprøjte- og gødningsfrie randzoner om vandløb og søer for at forbedre vandmiljøet.

I Landbrug & Fødevarer er man bekymret over forslaget - ikke mindst over, at forslaget lægger op til, at op til fem procent af en landmands samlede areal kan blive udlagt til randzone.

"Det kan være meget bekosteligt at tage fem procent af arealerne ud af produktion, især hvis man har store arealer," siger Niels Peter Nørring, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.

Ifølge forslaget skal landmændene kompenseres for de arealer, der tages ud af drift, men Niels Peter Nørring påpeger, at nogle af arealerne er så gode at dyrke, at tabet vil være langt større end kompensationen. Desuden bliver randzonerne også trukket fra i harmoni-arealet, hvilket betyder, at landmænd enten må skære ned i deres husdyrproduktion eller opkøbe nye arealer for at kunne leve op til harmoni-kravene.

"Det er meget problematisk," siger Niels Peter Nørring.

Han understreger, at randzoner de rette steder kan have gavnlige miljøeffekter, men advarer om at vedtage loven, før man har overblik over konsekvenserne.
"Lad os få et kortmateriale, så vi kan se præcis, hvilke arealer det drejer sig om, og hvilke konsekvenser det får. Når man har den præcise analyse, så kan man lave lovforslaget," siger han.

Problemer i marsk-områder
Danmarks Naturfredningsforening er langt mere tilfreds med, at der nu oprettes randzoner om vandløbene.

"Det er et rigtig godt instrument. Det har en klar miljøeffekt, at man tager sårbare arealer ud af drift og får skabt afstand mellem dyrkningen og vandmiljøet. Det vil sænke udledningerne til vandmiljøet," siger Thyge Nygaard.

DN er dog også bekymret for 5 procents-grænsen. Men hvor landbruget mener, at grænsen kan betyde, at for meget jord bliver taget ud af drift, så mener DN, at grænsen kan føre til, at for lidt jord tages ud.

"I områder med mange vandløb vil man hurtigt støde på loftet og så slippe for at udlægge de randzoner, som der miljømæssigt er brug for. Det kan blive et problem i marsk-områder, hvor der bliver udledt rigtig mange næringsstoffer til et sårbart vandmiljø," siger han og efterlyse en analyse af, hvordan 5 procents-grænsen vil virke i praksis.

Dobbelt kontrol
Af randzone-lovforslaget fremgår det, at offentligheden ikke får adgang til de nye randzoner - ligesom der i dag ikke er adgang til de eksisterende 2 meter-bræmmer.

De eksisterende 2 meter-bræmmer kontrolleres af kommunerne. Og den opgave skal kommunerne fortsat varetage, mens de 8 meter, som randzonerne nu udvides med, skal kontrolleres af Plantedirektoratet. I lovforslaget anføres det, at denne dobbelt-kontrol ikke er hensigtsmæssig og derfor åbnes der for, at opgaverne senere kan fordeles på en anden måde.

Randzonerne skal være sprøjte- og gødningsfrie, men efter planen må der gerne plantes energipil i randzonerne. Det bekymrer flere grønne organisationer. Spørgsmålet om energipil behandles imidlertid ikke i dette lovforslag, men i et lovforslag om naturbeskyttelsesloven, som Miljøministeriet har haft i høring, men endnu ikke fremsat.