Danskere foretrækker tunnel under Femern

I målingen svarer 50 procent af de adspurgte, at de foretrækker en tunnel, mens kun 26 procent vil have en bro, når der skal bygges en fast forbindelse over Femern Bælt. Dermed lægger de fleste sig på linje med Femern A/S, som for få uger siden anbefalede en tunnel.

Målingen glæder Leo Larsen, direktør i Femern A/S:
"Det er glædeligt, at halvdelen af befolkningen foretrækker en tunnel, fordi det er den tekniske løsning, som vi har indstillet til transportministeren," siger han og fortsætter:

"Femern Bælt-tunnelen vil blive en af verdens længste tunneler for biltrafik under vand, og den vil blive anlagt med stort fokus på sikkerhed og kørekomfort for trafikanterne. Det er vores mål er at skabe Europas mest moderne og sikre tunnel. Derfor er vi glade for, at så mange i den danske befolkning allerede nu ser et tunnelprojekt på Femern Bælt som den helt rigtige løsning."

Angst for tunneller
Til januar skal folketings-politikerne beslutte, hvilken løsning de foretrækker. Dansk Folkeparti er et af de partier, som endnu ikke har valgt mellem broen eller tunnellen. Men partiets trafikordfører, Kim Christiansen, er overrasket over målingen.

"Jeg troede, at et flertal ville foretrække en bro," siger han og forklarer, at han troede, at flere ville foretrække en bro på grund af angst for lange tunneller.

Og ubehaget ved tunneller er en reel bekymring, viser en undersøgelse lavet af Rambøll-Arup-TEC for Femern A/S. Den konkluderer, at op mod hver femte trafikant vil føle ubehag ved at køre i tunneller. For de fleste vedkommende kan ubehaget dog fjernes ved at indrette tunnellen lys og brugervenlig. Imidlertid vil 1-3 procent stadig føle decideret angst, som kræver behandling på linje med flyskræk. Rådgiverne bemærker dog, at der også findes trafikanter, som er bro-skræk.

Usikker økonomi
Kim Christiansen har tidligere talt varmt for en bro, men Dansk Folkeparti vil først tage stilling til januar. Han understreger dog, at partiet ikke har noget imod en tunnel.

"Vi skal blot have sikkerhed for, at økonomien ikke skrider," siger han med henvisning til, at der for nylig blev lavet en kritisk gennemgang af udgifterne ved at bygge en bro. Det regnestykke forhøjede prisen på en bro med seks milliarder og gjorde dermed bro og tunnel næsten lige dyre.

Et af Femern A/S's argumenter for at anbefale en tunnel er, at byggeriet af tunnellen vil betyde flere vil skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det skyldes, at tunnelelementerne skal støbes i nærområdet, mens stål-konstruktionen til broen kan produceres billigere i Asien.

"Danske arbejdspladser er et godt argument for en tunnel, som har meget stor betydning," siger Kim Christiansen.

SF: Tunnel bedst for miljøet
SF har i modsætning til DF allerede taget stilling. Partiet foretrækker en tunnel. Trafikordfører Anne Baastrup er derfor glad for Altingets måling. Hun tror, at hensynet til naturen og miljøet spiller en rolle for mange:

"Folk vil gerne bevare vores natur så uberørt som muligt. Det er skønt at se ud over et stort hav, uden at man kan se en bro. Desuden er en tunnel mere skønsom over miljøet, hvorimod en bro konstant vil påvirke miljøet," siger hun.

Anne Baastrup påpeger desuden, at en bro giver risiko for skibs-kollisioner i det trafikerede bælt.

Hun mener, at tunnellens lyse design, hvor man ikke ser de modkørende, og hvor tunnelrørene er lyse og brede, vil betyde, at tunnel-nervøse trafikanter hurtigt vænner sig til en tunnel.

I januar skal politikerne tage stilling til, hvilket forslag der er den foretrukne løsning. Herefter skal der laves en VVM-undersøgelser og en projektansøgning til Tyskland. Først herefter skal der vedtages en anlægslov, som fastsætter, hvilken forbindelse som skal bygges.