Bankpakke skal betale regeringens læseløfte

NY PLAN: Regeringen vil bruge overskuddet fra bankpakkerne til at skyde penge i en læsefond for at opfylde læseløftet. Underlig knopskydning, siger Socialdemokraterne, mens Anders Bondo kalder den uinteressant.
Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde onsdag regeringens nye grundlag, der blandt andet lægger op til en læsefond.
Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde onsdag regeringens nye grundlag, der blandt andet lægger op til en læsefond.
Anders Heissel

I alt 150 millioner kroner skal årligt postes i tiltag, der fremmer læseniveauet for elever i 2. klasse.

Ifølge regeringens nye arbejdsprogram - med fem initiativer på uddannelsesområdet - stammer pengene til den nye læsefond fra overskuddet fra bankpakken og kreditpakken.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag, hvor han fremlagde regeringens nye grundlag.

Læsefond skal løse problemet
"Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Vi skal blive rigere ved at blive dygtigere. Derfor skal bankpakker afløses af et læseløfte. Uddannelse er nok den vigtigste vækstinvestering overhovedet. De kundskaber, vores elever lærer i folkeskolen får samfundet til vokse på sigt," sagde statsministeren og fortsatte:

Skal vi ikke stoppe med de knopskydnings-puljer, hvor erfaringerne jo er, at regeringen ikke bruger pengene.

Christine Antorini
Socialdemokraternes uddannelsesordfører

"Og det er helt grundlæggende, at man kan læse, og derfor vil regeringen anvende en del af statens ekstraordinære indtægter fra bankpakken og kreditpakken til at etablere en læsefond for folkeskolen. Fonden kan investere 150 millioner kroner om året som opfølgning på det 360 graders eftersyn, som regeringen har sat i gang særligt for at indfri læseløftet, som jeg kom ind på i nytårstalen," sagde Lars Løkke Rasmussen, da han fremlagde arbejdsprogrammet.

Det er endnu uvist, i hvor mange år de 150 millioner kroner skal uddeles, og hvem der skal sidde i fonden, men Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini kalder fonden for en underlig knopskydning.

Knopskydning
"Skal vi ikke stoppe med de knopskydnings-puljer, hvor erfaringerne jo er, at regeringen ikke bruger pengene. En god parallel er regeringens fokus på efteruddannelse, hvor den satte 230 millioner kroner af over tre år, men kun godt 20 millioner kroner er brugt. Det handler i stedet om at give folkeskolen et generelt løft," siger Christine Antorini, der i stedet peger på, at Socialdemokraterne sammen med SF har foreslået to milliarder kroner årligt til folkeskolen i deres fælles finanslovsudspil.

Ifølge Pernille Vigsø Bagge, SF's uddannelsesordfører, er det tåbeligt at sætte 150 millioner kroner af til noget udefinerbart, i stedet for at målrette pengene til de ting, som man ved virker - som eksempelvis læsevejledere.

"Regeringen bryster sig i sit nye grundlag af, at børn i dag læser lige så godt i 3. klasse som før i 4. klasse. Og nu tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) har tidligere sagt - på blandt andet et samråd den 12. januar - at det skyldes læsevejledere. Hvorfor bruger man så ikke pengene på det," spørger Pernille Vigsø Bagge, der minder om beløbets størrelse.

"Det er 1,5 millioner kroner per kommune. Det er jo ingenting," siger hun.

Nej til offentlige testresultater
Christine Antorini kritiserer samtidig regeringen for at reducere midlerne til at nå målet som verdens bedste til et læseløfte og offentliggørelse af testresultater.

"Desværre må vi konstatere, at der er nul visioner om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Det er trist for Tina Nedergaard, at hun har fået den minimale dagsorden med i bagagen. Og hvad angår offentlige testresultater, har vi et kompromis, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte offentliggørelse af resultaterne. Testene skal som et pædagogisk redskab og ikke til konkurrence. Derfor håber jeg, at regeringen lytter til den viden, der er på området, der siger, at det en dårlig ide," siger Antorini.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at fonden er uinteressant.

"Statsministeren har lige sat gang i et stort eftersyn af folkeskolen, og derfor synes jeg, vi skal fokusere på det, og ikke om, hvordan vi skal uddele 150 millioner kroner. Det er ikke interessant i den proces, som regeringen har sat i gang. Vi ved, hvad der skal til, for at løfte niveauet for læsning, og det skal vi have sat i gang. Om det skal være med en fond eller ej, er underordnet," siger Anders Bondo Christensen.

Læseløftet er uambitiøst
Han mener ligesom Socialdemokraterne heller ikke, at offentlige testresultater er vejen frem.

"Flere af tingene i regeringens nye grundlag er ikke vejen til at nå målet om dygtigere elever. De offentlige testresultater er ikke vejen til at nå målet. Det vil give eleverne en dårligere undervisning, og det vil vi selvfølgelig ikke være med til," siger han, men understreger, at han gerne vil være med til at finde et system, der opfylder målet om en større viden om, hvad der sker i skolen.

Han kalder desuden regeringens nye grundlag for uambitiøst.

"Vi vil da også gerne have dygtige læsere i 2. klasse, men det er ikke ambitiøst nok, for vi bliver nødt til at fokusere på elevernes kundskaber, når de forlader skolen. Det at være en god læser i 2. klasse er ikke nødvendigvis det samme som at være en god læser, når man forlader skolen," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Pernille Vigsø Bagge

Formand, Præsteforeningen, sognepræst, Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted Sogne
cand.theol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00