Eksperter: Fortsat dansk brød

I sidste uge kom det ellers frem, at nye miljøkrav vil forhindre produktion af dansk brødhvede.

"Det er noget vrøvl. Det kan godt lade sig gøre at dyrke korn til hvedemel og samtidig tilgodese miljøet," siger Erik Steen Kristensen, institutleder på Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og formand for norm-udvalget, som fastsætter de økonomisk optimale kvælstof-kvoter.

Ifølge Erik Steen Kristensen betyder kvælstof en hel del, men valg af hvedesort, jordens beskaffenhed og klimaet er lige så afgørende for proteinindholdet i kornet som mængden af kvælstof. Han mener, at danske landmænd afholder sig fra at dyrke brødhvede på grund af et ufleksibelt reguleringssystem og ikke på grund af miljøkravene.

Danmark har altid importeret brødhvede
At dansk landbrug er udsat for et stigende pres både økonomisk og miljømæssigt er ikke noget nyt. Men forskningschef for Danmarks Miljøundersøgelser, Henning Høgh Jensen, mener heller ikke, at den faldende interesse hos landmændene for at dyrke brødkorn skyldes skrappe miljøkrav.

Vores klimatiske forhold er ikke særlig favorable for en høj bagekvalitet i hvede. Selv hvis man ikke havde grænser for kvælstof-udledning, ville man stadigvæk have problemer med at få en god bagekvalitet.

Henning Høgh Jensen
Forskningschef for Danmarks Miljøundersøgelser

"At sige, at man ikke kan producere brødkorn på grund af miljøkravene, det er noget sludder," siger Henning Høgh Jensen.

Han påpeger, at landmanden allerede nu har mulighed for at prioritere ekstra tilførsel af kvælstof til en bestemt afgrøde, eksempelvis brødhvede, ligesom det er en mulighed at tænke i sædskifte.

Når proteinindholdet i dansk hvede ikke er så højt som i det tyske, er der mange andre faktorer end lige kvælstoftilførslen, der spiller ind, mener han.

"Vores klimatiske forhold er ikke særlig favorable for en høj bagekvalitet i hvede. Selv hvis man ikke havde grænser for kvælstofudledning, ville man stadigvæk have problemer med at få en god bagekvalitet," siger Henning Høgh Jensen og minder om, at Danmark altid har importeret brødhvede.

"Det er mere kompliceret end bare at give los for kvælstof og så tro, at man får en høj kvalitet af brødhvede," siger Henning Høgh Jensen.

Kvælstofnorm højere for brødhvede
I Plantedirektoratet, som repræsenterer lovgivningen på området, har man netop her i marts holdt møde om fastsættelse af kvælstofnormer på samtlige afgrøder. Normen fastsættes i samarbejde med blandt andre DJF, DMU og Landbrugscenteret i Skejby.

"De endelige normer er ikke indstillede endnu, men der blev ikke fremlagt nogen forsøgs- og forskningsresultater, der begrunder, at kvælstofnormen for brødhvede skal ændres i forhold til sidste år," siger Anni Kær Pedersen, konstitueret kontorchef i Plantedirektoratet.

Færre landmænd søger brødhvedetillæg
Der eksisterer allerede nu en særlig mulighed for at få tilladelse til at bruge ekstra kvælstof, hvis den enkelte landmand vælger at dyrke brødhvede på sin mark. Landmanden kan på nuværende tidspunkt tilføre 50 kg kvælstof pr. hektar, udover hvad der må bruges til almindelig hvede. Men landbruget mener alligevel ikke, at det er nok.

Et faldende antal landmænd søger det såkaldte brødhvedetillæg, som giver dem lov til at tilføre brødhvedemarken ekstra kvælstof.

Ifølge Anni Kær Pedersen har de danske landmænd kun søgt 62 procent af den mængde kvælstof, der er afsat som tillæg til at dyrke brødhvede. En af forklaringerne på den dalende interesse kunne være det administrative besvær med at skulle søge om tilladelse, fortæller Annie Kjær Petersen.

"En anden forklaring kunne være, at vores klima i Danmark bare ikke er superoptimalt til at dyrke brødhvede," siger hun.

Mere gødning, bedre brødkvalitet
Debatten om mulighederne for fortsat at dyrke dansk brødhvede blusser op samtidig med, at regeringen med de nye vandplaner vil pålægge landbruget en yderligere kvælstof-reduktion.

I en pressemeddelelse skriver Landbrug & Fødevarer, at det er nødvendigt at se på kvælstofreguleringen i forbindelse med vand- og naturplanerne, som kommer i høring til sommer.

"Som det er i dag, gøder vi langt under det, der er økonomisk optimalt. Vi kunne få langt mere ud af at gøde noget mere på noget af vores jord og dermed lave nogle kvalitetsafgrøder, som opnår en højere pris," siger Niels Jørgen Pedersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Han afviser, at det er et spørgsmål om, hvilken sort man vælger, som blandt andet Økologisk Landsforening har påpeget.

"Lige meget hvilken sort man vælger, vil man se en meget tydelig sammenhæng mellem mængden af tilført kvælstof og proteinindholdet," siger Niels Jørgen Pedersen i pressemeddelelsen. 

Landbrug & Fødevarer understreger, at de under ingen omstændigheder vil udlede mere kvælstof til vandmiljøet, men at de blot ønsker en omfordeling.