Auditorium
Det går ud over både forskningen og den forskningsbaserede undervisning, at der er blevet skåret ned på antallet af lektorer, professorer og seniorforskere. (Foto: Colourbox.com)

Universiteterne får flere ansatte men færre erfarne forskere

16. april 2010 kl. 10:00
ÅRSVÆRK: Universiteterne skiller sig lige nu af med de erfarne forskere, mens det samlede personaletal vokser kraftigt. Det skader både forskningen og den forskningsbaserede undervisning, lyder kritikken.
| Flere
Mens universiteternes samlede stab vokser kraftigt, så bliver der skåret ned på antallet af erfarne forskere som lektorer, professorer og seniorforskere.

Den udvikling vækker bekymring hos både oppositionen og universiteterne selv. Begge parter mener, at udviklingen svækker både forskningen og den forskningsbaserede undervisning.

Det er stik imod de politiske intentioner fra begge sider af Folketinget om at styrke forskningen, som også er blevet tilført store milliardbeløb de senere år.

Et nyt notat fra Videnskabsministeriet viser således, at landets otte universiteter i løbet af 2009 skar 113 forskerstilinger væk, mens den samlede personalegruppe voksede med over 500 ansatte.

Mens forskergruppen af professorer, lektorer og seniorforskere er faldet med 2,2 procent, er det samlede antal ansatte steget tilsvarende 2,2 procent.

Dermed vokser antallet af teknisk-administrativt personale og gruppen af unge juniorforskere og forskerelever i tidsbegrænsede stillinger som adjunkter, post.doc.er og ph.d.-studerende.

Men der bliver altså færre af de fastansatte, erfarne, videnskabelige kernemedarbejdere som lektorer, professorer og seniorforskere til at lede forskningen, søge penge til den og formulere nye forskningsprojekter.

Den samme forskergruppe er også kernen i den højt besungne forskningsbaserede undervisning på de danske universiteter. Færre erfarne forskere skal dermed stå for undervisningen af et stadigt voksende antal studerende.

S-SF: Bekymrende udvikling
"Der er tilsyneladende et mismatch mellem virkeligheden og de ønsker, vi har haft politisk om at styrke forskningen," siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S).

Hun er desuden bekymret for den forskningsbaserede undervisning.

"Her skal vi have flere studerende igennem, og af den grund skal vi opretholde et bredt forskningsmiljø, som kan sikre forskningsbaseret undervisning på alle områderne, og ikke kun på de områder, hvor der lige er eksterne midler at hente," siger Kirsten Brosbøl.

Hos SF er bekymringen også udtalt.

"Det er en uholdbar udvikling, når vi taler om at skabe et vidensamfund. Det samlede indtryk er, at både forskningen og undervisningen på universiteterne er under pres, selv om de er blevet tilført flere midler. Noget er rivravruskende galt, og regeringens afbureaukratisering af området er ikke slået igennem," siger Jonas Dahl, universitetsordfører for SF.

Han hæfter sig især ved, at universiteternes administrationsomkostninger har været stærkt stigende de seneste år.

Universiteter: Naturlig konsekvens
Hos Danske Universiteter erkender talsmand og SDU-rektor Jens Oddershede, at det er problematisk, at der bliver skåret ned på de videnskabelige kernemedarbejdere.

Men han afviser, at universiteterne forvalter deres midler dårligt. Eller at de kunne have prioriteret anderledes.

"Det er en fuldstændig forventelig konsekvens af, at vi får en stadig større andel af vores midler gennem konkurrenceudsatte projekter, hvor vi primært skal have tidsbegrænsede forskningsassistenter som ph.d.er. Og post.doc.er. Dermed er der råd til færre af de erfarne forskere," siger Jens Oddershede.

Men basismidlerne til universiteterne er jo ikke faldet i kroner og øre, så hvorfor er der ligefrem blevet skåret ned på de erfarne forskere?

"Vi kan ikke opretholde antallet af seniorforskere, fordi en stadig større del af vores basismidler går til forskeruddannelse," siger Jens Oddershede.

Han henviser her til, at partierne bag globaliseringspuljen V, K, DF, S og R har besluttet, at antallet af ph.d.er skal fordobles fra 2006 til 2010.

"Det er et problem, som vi har forsøgt at råbe politikerne op omkring. Vi har færre penge til faste forskere, fordi flere penge skal gå til juniorforskere. Men nogle af dem skulle jo også gerne blive seniorforskere på et tidspunkt," siger Jens Oddershede.

Svækker forskning og undervisning
Udviklingen har ifølge Jens Oddershede konsekvenser for både forskningen og undervisningen.

"De, der skal undervise og vejlede, bliver der færre af, og det er er klart problem. Det får også betydning for den fremadrettede forskning, fordi det er seniorforskerne, der formulerer og styrer de nye projekter. Færre mennesker skal altså bruge mere tid på at søge penge og undervise, og får mindre tid til forskning. Det giver mindre arbejdsglæde for dem, der skal bære systemet," siger Jens Oddershede.

Både Danske Universiteter og Socialdemokraterne mener, at løsningen er at flytte flere midler fra konkurrence- til basismidler.

En stabil og forudsigelig økonomi bliver således et af hovedkravene fra Socialdemokraterne, når partiet i dag fredag indleder forhandlingerne med regeringen om en revision af universitetsloven. I denne proces er der også lagt op til at se på en reform af finansieringen til universiteterne.

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).

 
Altinget | Forskning

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ: