Støjberg skyder tilbage på kampklar opposition

Ved at ændre dagpengeperioden vil vi få flere i arbejde hurtigere. Dermed er det med til at løse det problem, som vi kommer til at stå med lige om lidt: Nemlig at vi kommer til at mangle hænder på det danske arbejdsmarked.

Inger Støjberg (V)
Beskæftigelsesminister

Den bedste definition, som jeg henholder mig til, var det løftebrud, som hr. Poul Nyrup Rasmussen begik tilbage i 1998. I valgkampen lovede han vælgerne, at han ikke ville forringe efterlønnen og udstak endda en efterlønsgaranti. Men da man kom et par måneder hen på året, lavede man faktisk væsentlige ændringer.

Ulla Tørnæs (V)
Arbejdsmarkedsordfører

"Det er da børnelærdom", "Hvis du havde hørt efter..." og "Du burde følge med i, hvad der foregår uden for Christiansborg".

Det var en bestemt og til tider spydig beskæftigelsesminister, der mandag tog ordet fra Socialdemokraterne til førstebehandlingen af dagpengereformen i folketingssalen. Reformen er et led i regeringens økonomiske genopretning og har været meget udskældt for at halvere dagpengeperioden fra fire til to år.

Efter den socialdemokratiske arbejdsmarkedsfører Torben Hansen havde afholdt sin ordførertale, brød Inger Støjberg talerækken og gik på talerstolen for at irettesætte den socialdemokratiske ordfører.

"Man kan undre sig over, at det kunne gå så galt så hurtigt for den socialdemokratiske ordfører. Det er helt ude af proportioner, når hr. Torben Hansen siger, at forringelserne dagpengesystemet vil betyde, at tusinder af mennesker vil blive sat på kontanthjælp," sagde Inger Støjberg, som heller ikke mente, at ændringerne vil udstille Danmark som et ringere land at være ledig i, for selv efter ændringerne vil Danmark ligge på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Inger Støjberg udnyttede den bestemmelse i forretningsordnen, som giver ministre ret til at få ordet, når de ønsker det. Det noget overraskende træk fra Inger Støjberg kom bag på det socialdemokratiske kavaleri bestående af 14 folketingsmedlemmer ledet af partiets finansordfører Morten Bødskov. Hurtigt fik han organiseret sine løjtnanter, som skød løs med spørgsmål til ministeren. Så mange, at Folketingets formand måtte henstille til, at man skulle undgå gentagelser.

Støjberg: Under 1.000 mister dagpenge
I lovforslaget er det beregnet, at der vil være en merudgift for staten til kontanthjælpsmodtagere på knap 1,36 milliarder kroner frem til 2014, når dagpengeperioden forkortes.

"Når man regner med de merudgifter, så må man også have regnet på, hvor mange man regner med falder ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp. Ligeledes bør man også have regnet på, hvor mange der falder ud af systemet og ikke kan få kontanthjælp," spurgte Torben Hansen bestemt.
Inger Støjberg forklarede, at man af lovtekniske grunde ikke indregner effekterne i lovforslagene. Men derfor mente Inger Støjberg alligvel, at Torben Hansen nok kendte til forslagets målsætninger.

"Jeg går ud fra, at hr. Torben Hansen ved, at hovedeffekten af forslaget er, at 13.000 flere kommer i arbejde. På sigt vil det styrke de offentlige finanser med fire milliarder. Det skønnes, at folk, der falder ud af dagpengesystemet og går på kontanthjælp, vil være mindre end 1.000 mennesker. Når det ikke er regnet med i det lovtekniske arbejde, så er det fordi, at det gør man ganske enkelt ikke," svarede Inger Støjberg.

De fleste i arbejde inden to år
Inger Støjberg bekræftede, at der var tale om en besparelse, men henviste også til den nuværende dagpengeprofil. Det vil sige, hvor mange der reelt bruger de fire år. Og det er ikke så mange, understregede hun.

"Vi kan se på dagpengeprofilen - hvis man kigger på øjebliksbilledet fra marts måned - at 94 procent af de mennesker, som var i dagpengesystemet, ikke var nået to års-grænsen. Det er et relativt lille område med relativt få mennesker, vi kommer til at arbejde med," sagde Inger Støjberg.

Inger Støjberg henviste dog til, at indgrebet kommer til at hjælpe på den lange bane.

"Ved at ændre dagpengeperioden vil vi få flere i arbejde hurtigere. Dermed er det med til at løse det problem, som vi kommer til at stå med lige om lidt: Nemlig at vi kommer til at mangle hænder på det danske arbejdsmarked," sagde Inger Støjberg.

DF: Langtidsledighedsudspil er sikringen
Inger Støjberg argumenterede flere gange for, at forslaget skal ses i sammenhæng med det langtidsledighedsudspil, som blev forhandlet igennem i sidste uge. Her mener hun, at det vil afhjælpe flere af de mennsker, som vil miste deres dagpenge.

Det argument var også blandt de mest fasttømrede til Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, da han efter ordførertalen blev mødt af flere kritiske spørgsmål fra oppositionen. Så sent som den 6. maj stemte Dansk Folkeparti mod et forslag fra Liberal Alliance om at halvere dagpengeperioden. Men langtidsledighedsudspillet har fået Dansk Folkeparti til at skifte mening.

"Det er ikke ok, at vi bare sender folk ud af systemet. Det er også derfor, der er fastlagt en indsats med det nye langtidsledighedsudspil. Kurven viser også, at det ikke varer længe, inden vi kommer til at mangle arbejdskraft," sagde Bent Bøgsted (DF).

Rasmus Prehn (S) spurgte videre ind til, hvorfor man ikke bare kunne lade dagpengeperioden være, når man netop har gjort den rette indsats, som vil sikre, at flere kommer i arbejde.

"Situationen har ændret sig. Ligesom den gjorde med efterlønsindgrebet i 1998. Udviklingen er her, at vi har fået langtidsledighedsudspil. Men det viser sig jo også, at jo tættere man kommer på dagpengeperiodens udløb, desto flere kommer i arbejde," sagde Bent Bøgsted.

V's definition på et løftebrud
Inden Inger Støjberg gik på talerstolen, gik meget af diskussionen på, hvorvidt regeringen selv mente, den havde begået løftebrud. Ulla Tørnæs (V) måtte stå for skud.

"Hvad er fru Ulla Tørnæs' definition på et løftebrud," spurgte Julie Skovby (S), efter at Ulla Tørnæs flere gange var gledet uden om spørgsmålet fra flere oppostionspolitikere.

"Den bedste definition, som jeg henholder mig til, var det løftebrud, som hr. Poul Nyrup Rasmussen begik tilbage i 1998. I valgkampen lovede han vælgerne, at han ikke ville forringe efterlønnen og udstak endda en efterlønsgaranti. Men da man kom et par måneder hen på året, lavede man faktisk væsentlige ændringer," sagde Ulla Tørnæs.

Det fik blandt andet Kirsten Brosbøl (S) til at påpege, at Venstre inden valget afviste at pille ved dagpengeperioden. Ulla Tørnæs forsvarede sig med, at alle ved, at Venstre hele tiden har ønsket en ændring af dagpengeperioden, men indtil videre ikke har kunnet finde flertal.