Aktørernes dom: Top og flop i folketingsåret

5. juli 2010 kl. 11:00
ÅRET DER GIK: Centrale aktører ser tilbage på folketingsåret. Regeringens genopretningspakke skuffer massivt, mens de hævede taxametre til samfundsfag og humaniora høster stor ros.
| Flere

Jeg har været utrolig skuffet over, at regeringen ikke prioriterer uddannelse og forskning højere, og i højere grad friholder uddannelse og forskning i genopretningspakken. Danmark kan ikke finde en plads i den globale arbejdsdeling ved at skære ned på uddannelse og forskning.
Stina Vrang Elias
Adm. direktør, DEA
Altinget | Forskning & Innovation har spurgt en række aktører på forskningsområdet, hvad der har præget det politiske landskab i folketingsåret 2009/2010 - hvad har været de politiske højdepunkter, og hvad har været lavpunkterne?

AC hylder nye taxametertakster
Hos akademikernes paraplyorganisation AC fremhæver man først og fremmest de hævede taxametre til samfundsfag og humaniora som værd at kippe med flaget for.

"Det har nærmest i årtier været tabu at diskutere de takster. Det har jo nærmest været nemmere at droppe folkekirken som officiel religion end at diskutere de takster. Det var meget principielt, at politikerne erkendte, at vi bliver nødt til at hæve de takster, selv om 5000 kroner per studerende ikke er så mange penge. Der kan jeg godt love for, at det er noget, som der vil blive fulgt op på, fordi der er kommet en anekendelse af, at vi på nogle punkter på nogle uddannelser har en elendig kvalitet, fordi pengene ikke rækker til noget som helst," siger Niels Lykke Jensen, chef for AC's politiske afdeling.

Med mange kræfters hjælp lykkedes det at få en god og meget nuanceret evaluering af de danske universitetsreformer. I forhold til den oprindelige intention så lykkedes det at få et bredere kommissorium og et meget kompetent panel, som har sat fokus på, hvad forskningsfrihed er, og fangede, hvor de ømme steder findes.

Niels Lykke Jensen
Chef, AC's politiske afdeling
Desuden peger han på det internationale ekspertpanels evalueringsrapport af de danske universitetsreformer som et højdepunkt.

"Med mange kræfters hjælp lykkedes det at få en god og meget nuanceret evaluering af de danske universitetsreformer. I forhold til den oprindelige intention så lykkedes det at få et bredere kommissorium og et meget kompetent panel, som har sat fokus på, hvad forskningsfrihed er, og fangede, hvor de ømme steder findes," siger Niels Lykke Jensen.

På flop-siden hæfter AC sig særligt ved, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti fortsat nægter at tillade brugen af gruppeeksamen, selv om evalueringspanelet specifikt anbefalede det.

"Der er så mange udsagn, også fra DF, V og K, om at give universiteterne større handlefrihed. Og så holder man alligevel fast i at forbyde en eksamensform, som har stor betydning for universiteternes muligheder for selv at tilrettelægge deres arbejde," siger Niels Lykke Jensen.

Men også S og SF får hug for deres forslag om at indføre kandidatpant.

"Det er et flop, når man tilsyneladende ikke har forstået, at kandidatpant åbner for brugerbetaling på alle kandidatuddannelser og sætter barrier for den måde, højtuddannede unge lærer på i dag. Nemlig ved at de i deres første år har en betydelig del af deres oplæring i udlandet," slutter Niels Lykke Jensen.

DEA: Genopretningspakken skuffer voldsomt
Hos tænketanken DEA, ser man tilbage på et folketingsår med et ministerskifte på videnskabsministerposten som den helt store enkeltstående begivenhed. Det er dog regeringens genopretningspakke, der tager prisen som årets politiske lavpunkt for tænketanken.

"Jeg har været utrolig skuffet over, at regeringen ikke prioriterer uddannelse og forskning højere, og i højere grad friholder uddannelse og forskning i genopretningspakken. Danmark kan ikke finde en plads i den globale arbejdsdeling ved at skære ned på uddannelse og forskning," siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA, og forsætter:

"Det er bekymrende lige nu og her, men det er virkelig også bekymrende på lang sigt. Vi har ikke fået formuleret nye målsætninger. Det er ikke gjort klart, hvor vi nu skal hen, og hvor meget vi skal investere i uddannelse og forskning. I DEA mener vi, at investering i uddannelse er vejen til mere produktivitet og vækst, hvilket vi også klart har dokumenteret i vores undersøgelse fra marts måned," siger hun.

Der er dog også blevet plads til enkelte positive historier for DEA i årets løb, hvor direktøren særligt hæfter sig ved én stor succesoplevelse:

"Det har været meget positivt, at det er lykkedes os at få løftet taxameterbevillingen til humaniora og samfundsvidenskab. Det øger muligheden for at få forskningsbaseret uddannelse, som er et meget vigtigt konkurrenceparameter. Derfor synes jeg klart, at det har været topbegivenheden, netop også fordi, det var en sag, hvor en bred kreds af interessenter stod sammen om at pointere behovet for midler til bedre uddannelseskvalitet," siger hun.

DI: Besparelser på Højteknologifonden bekymrer
Hos industriens organisation DI peger man på taxameterløftet til humaniora og samfundsfag som årets glædeligste nyhed.

"Det var et afgørende skridt i retningen af at løfte kvaliteten på universitetsuddannelserne, hvor mange studerende får al for lidt undervisning," siger Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos DI.

Som endnu et stort plus peger hun på, at regeringen ser ud til at ville tage tyren ved hornene med hensyn til en af DI's mærkesager. Nemlig at få de unge til at vælge de mest nyttige og erhvervsrettede uddannelser.

"Det var en vigtig udmelding i regeringen arbejdsprogram, at udbuddet af uddannelser skal hænge bedre sammen med arbejdsmarkedets behov, fordi det betyder så meget for produktiviteten, hvilket flere undersøgelser påviser," siger Charlotte Rønhof.

Når det gælder årets politiske flop, er DI utilfreds med besparelserne på forskning. Især de 121 millioner kroner, som Højteknologifonden skal spare allerede i år.

"Det er problematisk med alle besparelser, der rammer vidensinvesteringer. Men jeg tænker især på de målrettede besparelser på Højteknologifonden. Det er en helt forkert vej at gå, når alle Folketingets partiers ellers er enige i, at det er den slags forskning, der skal til for at skabe vækst. Den beslutning vækker stor undren hos os," siger Charlotte Rønhof.

Selv om hun nævner taxameterløftet på humaniora og samfundsfag som en årets mest positive politiske begivenheder, så er det langtfra nok ifølge DI. Fraværet af et generelt taxameterløft til alle uddannelser skuffer.

"Det er kedeligt, at man ikke er kommet videre med et generel taxameterløft. Vi kom kun et lille stykke af vejen med et lille løft til det laveste taxameter. McKinsey-rapporten viste jo, at alle uddannelserne er underfinansierede. Eksempelvis også ingeniøruddannelserne," siger Charlotte Rønhof.

Danske Universiteter: En positiv folketingssamling
Formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, nævner Charlotte Sahl-Madsens (K) indtrædelse som ny videnskabsminister som en af årets væsentligste begivenheder for universiteterne. Han betegner skiftet som "spændende" og "en positiv nyhed". Folketingsårets mest positive nyhed, ligger dog, ifølge Jens Oddershede, på andre områder:

"De globaliseringsforhandlinger, der blev afsluttet i 2009 med finansloven for 2010, var en rigtig god nyhed for os. Vi fik blandt andet 6 mia. kr. til renoveringen af laboratorier, som vi snart skal til at tage fat på. Det er mange penge i vores sektor, og derfor helt sikkert en af de store nyheder for os," siger han, og forsætter med generel ros til aktiviteterne i det forgangne folketingsår:

"I den folketingssamling, der nu afsluttes, har vi set en forsættelse af indsatsen indenfor forskning og uddannelse. Eksempelvis fik vi forøget taxameterbevillingen på en række områder, og det var vi meget glade for. På det økonomiske område var der mange positive tegn for os i folketingsåret," siger han.

Årets politiske bundskraber skal dog alligevel findes i den offentlige økonomiske situation, mener Jens Oddershede.

"Den mest negative besked for os har helt klart været, at det i særlig grad er universitetssektoren og forskningen, der skal være med til at finde penge til statens besparelser. Det, at vi skal dække ca. halvdelen af de beløb, som staten skulle finde på sine egne budgetter, det synes vi er en stor negativ skuffelse. Vi har haft svært ved at forstå, at det i særlig grad har været os, der har skullet holde for," slutter han.

Ingeniørforeningen IDA: "Åh nej"
Hos Ingeniørforeningen IDA er man decideret skuffede over det forgangne folketingsår, og man har således ikke noteret sig nogle positive politiske begivenheder i løbet af året. Man er i særdeleshed skuffet over, at regeringsrokaden tidligere på året ikke bragte nye ændringer med sig.

"Ingeniørforeningen havde virkeligt håbet, at de videregående uddannelser i forbindelse med regeringsomdannelsen i februar blev samlet i et ministerium... men nej," siger Esben Søltoft, formand for Ingeniørforeningens uddannelses-og forskningsudvalg.

Han er samtidig også skuffet over, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ikke har formået at slå igennem med nye tiltag efter sin indtræden i februar.

"Vi havde håbet, at der med den nye videnskabsminister ville komme nye boller på suppen, så der endeligt ville være mere vilje til at skabe bedre arbejdsvilkår for unge forskere, og at forskningsrådssystemet endeligt ville blive forenklet og effektiviseret. Samtidig havde vi håbet, at universitetsloven ville blive revideret, så fri forskning ville blive fri forskning. Men nej!" siger Esben Søltoft, og forsætter i lighed med flere af de andre aktører med en kritik af regeringens genopretningspakke:

"I stedet har regeringen med genopretningsplanen skåret i forskningen. Det er virkelig et "åh nej". Så Ingeniørforeningen må vende tommelfingeren nedad: Folketingsåret 2009-2010 knuste en masse forventninger."

 
Altinget | Forskning

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ: