DI toner rent flag: Arbejder nu for brugerbetaling

Der er en bevægelse i retning af, at det kan være nødvendigt at se på andre finansieringskilder. Det er afgørende nyt, at nogen officielt går ud og siger, at vi synes, at brugerbetaling er en god ide.

Stina Vrang Elias
Direktør i tænketanken DEA

Dermed er det sket et principielt skred i debatten om brugerbetaling. Hos alle politiske partier er det fortsat tabu at tage et opgør med princippet om gratis uddannelse, og ingen interesseorganisationer har hidtil meldt klart ud, at de går ind for brugerbetaling.

Det gør DI nu, efter en principbeslutning i organisationens forretningsudvalg.

"Vi bør som samfund være mere fordomsfri og se på, at der kan være fordele ved at indføre brugerbetaling på de videregående uddannelser," siger Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos DI.

Brug for kvalitetsløft
Hun peger på, at brugerbetaling vil kunne øge de samlede midler og give et kvalitetsløft til uddannelserne.

På flere universitetsuddannelser får de studerende ikke mere end en håndfuld undervisningstimer om ugen. Og en rapport bestilt af Videnskabsministeriet fra konsulentfirmaet McKinsey viste sidste år, at alle universitetsuddannelserne er meget underfinansierede, så universiteterne må bruge forskningspenge til at fylde hullerne.

Den økonomiske krise og de dystre vækstudsigter for dansk økonomi har slået hovedet på sømmet for DI i forhold til brugerbetaling. Der er simpelthen behov for alternativer til den offentlige finansiering, mener DI.

"Vi har med bekymring kunnet konstatere en vigende kvalitet på universitetsuddannelserne, og en del af forklaringen er underfinansiering. Der er brug for så mange penge, at vi ikke kan finde dem alene i form af offentlige midler. Det er jo ikke for sjov, når regeringen præsenterer en genopretningspakke. Og der er heller ikke i fremtiden udsigt til mange statskroner for politikerne at dele ud af som den glade giver," siger Charlotte Rønhof.

Unge vil ændre adfærd
Ud over den finansielle klemme for de videregående uddannelser, så har det også betydning for DI, at brugerbetaling vil påvirke de studerendes adfærd.

Både i retning af, at de unge i højere grad vil vælge de uddannelser, som er mest nyttige for samfundet. Men også så de bliver bevidste om at kræve kvalitet på uddannelserne.

"Der er en indbygget skønhed i at skulle betale bare en lille del af ens uddannelse selv. De studerende vil stille større krav til undervisningen. Lige så snart man selv skal have pungen op af lommen, så vil det få de unge til at tænke mere over, om det virkelig kan være rigtigt, at man bliver spist af med 4 timers undervisning om ugen," siger Charlotte Rønhof.

Hun understreger, at det er afgørende for DI, at en brugerbetalingsmodel gør det attraktivt for alle unge, uanset social baggrund, at tage en videregående uddannelse.

DI: Rammer ikke socialt skævt
DI arbejder således på en model, hvor der er loft over brugerbetalingens størrelse.

"Der skal etableres gode billige lånemuligheder, så de studerende reelt først kommer til at betale tilbage efter afsluttet uddannelse, og der bør være nedslag i skatten for tilbagebetalingen af brugerbetalingen, så man ikke bliver straffet for at tage en videregående uddannelse," siger Charlotte Rønhof.

Hun mener ikke, at brugerbetaling vil få færre til at tage en videregående uddannelse eller skade den sociale mobilitet, hvis modellen er skruet rigtigt sammen.

Hun henviser til erfaringerne fra Storbritannien, hvor der blev indført brugerbetaling på de offentlige universiteter i 2002.

Det har ikke fået færre til at tage en videregående uddannelse, og andelen af studerende fra de laveste socio-økonomiske grupper er tilmed vokset, har den britiske professor Nicholas Barr fra London School of Economics påvist.

DEA: Glædeligt og afgørende nyt
Tænketanken DEA har i nu flere år forsøgt at sætte en saglig og kvalificeret debat i gang om brugerbetaling som finansieringskilde med flere rapporter og konferencer om emnet.

Og den politisk ukorrekte debat om brugerbetaling ser ud til at have flyttet sig de seneste måneder. Først kom S og SF med deres forslag om pant på kandidater, der tager til udlandet, og nu DI's nye og klare udmelding om brugerbetaling for alle.

"Der er en bevægelse i retning af, at det kan være nødvendigt at se på andre finansieringskilder. Det er afgørende nyt, at nogen officielt går ud og siger, at vi synes, at brugerbetaling er en god ide," siger Stina Vrang Elias, direktør i DEA.

DEA er hverken for eller imod brugerbetaling, da medlemsorganisationerne ikke er enige i spørgsmålet. Men direktøren glæder sig over DI's nye kurs.

"Der er både fordele og ulemper ved brugerbetaling. Men det er glædeligt, at nogen forholder sig til, at der ikke er penge nok i systemet, og at andre lande investerer mere, end vi gør. Når der ikke er politisk vilje til at prioritere det, så må vi have andre metoder i brug, så flere kan få en internationalt konkurrencedygtig uddannelse," siger Stina Vrang Elias.

DSF: DI misbruger krisen
Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er man dog fortsat arge modstandere af enhver form for brugerbetaling. Og formand Mikkel Zeuthen ryster ikke i bukserne.

"Jeg er ikke helt enig i, at der har været så tydelig en bevægelse i debatten. Blandt nogle interesseorganisationer og i dele af universitetsverdenen har brugerbetaling sådan set været et ønske længe. Det centrale er, at politikerne stadig står fast på, at det ikke er en løsning," siger Mikkel Zeuthen.

Han frygter, at brugerbetaling vil få færre til at tage en uddannelse. Især blandt dem, hvis forældre ikke har råd til at betale.

Helt afgørende for DSF er dog argumentet om, at brugerbetaling ikke har givet flere penge til uddannelserne i de lande, hvor det er blevet indført.

"I DEA's rapport kan man jo se, at i de lande, hvor man har indført brugerbetaling, der har det ikke givet flere midler til uddannelserne. Udgiften er bare blevet flyttet over på den enkelte, fordi det offentlige har nedtrappet bevillingerne. Derfor er det ærgerligt, at man forsøger at misbruge en økonomisk krise til at indsluse brugerbetaling på danske uddannelser," siger Mikkel Zeuthen.