Ny lejelov vedtaget med opbakning fra alle partier

Vi havde gerne set, at kommunerne fik mulighed for at begrænse brugen af denne type udlejning. Men regeringens forslag var klart bedre end ikke at gøre noget.

Nanna Westerby (SF)
Boligordfører

Ændringen af lejeloven giver blandt andet fremlejere mulighed for at nøjes med at stille en bankgaranti i stedet for et kontant depositum.

Men den mest centrale og omstridte ændring var omkring såkaldt stråmandsudlejning. Her slår den nye lov fast, at al udlejning til beboelse skal følge lejelovens stramme regler for huslejefastsættelse. Også selv om der er skudt en virksomhed ind mellem lejer og udlejer.

Det skal sikre, at udlejere ikke kan spekulere i at bruge erhvervslejeloven til at opkræve en højere husleje.

Utilfredse organisationer
Men hverken lejernes eller udlejernes organisationer er helt tilfredse med loven.

Lejernes LO havde gerne set et endnu strammere indgreb med større kontrol af, at reglerne bliver overholdt.

Samtidig frygter Ejendomsforeningen Danmark, at loven vil gå ud over den servicerede udlejning af boliger til virksomheders udenlandske specialister. Organisationen vurderer, at det bliver svært at få økonomien til at løbe rundt i serviceret udlejning efter lejelovens huslejeregler.

Minister: Fornuftigt kompromis
Socialminister Benedikte Kiær (K) tolker dog utilfredsheden hos begge parter som et tegn på, at man er nået frem til et fornuftigt kompromis.

"Jeg synes egentlig, at vi har ramt meget godt, når man ser, at der er fuld opbakning til lovforslaget," siger Benedikte Kiær.

S og SF endte i sidste ende også med at stemme for forslaget, selv om de forgæves har stillet ændringsforslag om, at kommunerne skal godkende lejemålene i hver enkelt ejendom, hvor en udlejer ønsker at bruge stråmandsudlejning.

"Vi havde gerne set, at kommunerne fik mulighed for at begrænse brugen af denne type udlejning. Men regeringens forslag var klart bedre end ikke at gøre noget. Hvis der kommer et nyt flertal en dag, så er ændringsforslaget en klar indikation på, at så vil det også blive gennemført," siger boligordfører Nanna Westerby (SF).

Slagsmål i vente
Til efteråret begynder så slagsmålet om de fordelingsmæssigt kontroversielle forslag, som regeringen blev tvunget til at udskyde på grund af indsigelser fra Dansk Folkeparti.

Her er der ikke mindst lagt op til en hård kamp mellem lejernes og udlejernes organisationer i forhold til, hvem der kan få gevinsten ved energirenoveringer.

Desuden vil Ejendomsforeningen Danmark kæmpe hårdt imod regeringens oprindelige forslag om, at en ejendom mindst skal have energimærke D, før ejeren må hæve huslejen ved renovering af køkken og bad efter lejelovens paragraf 5, stk. 2.

Knas med enighedsliste
Hertil kommer, at både lejernes og udlejernes organisationer har været stærkt fortørnede over, at regeringen ikke har forenklet lejeloven ved at indføre de 57 konkrete forslag til forenklinger, som organisationerne internt har forhandlet sig frem til på en såkaldt enighedsliste.

Men det skal altså alt sammen efter planen afklares til efteråret.

"Vi kommer med noget til efteråret, og der skal vi også se på de 57 forslag fra parterne, hvor der er noget knas med nogle af dem. Nogle af dem kan ikke gennemføres, og noget af det behøver man ikke," siger socialminister Benedikte Kiær.