Tilbagetrækningsreform fremlagt på Marienborg

Fra regeringens forslag til tilbagetrækningsreform:

Sammenfatning
Danmark har som alle andre lande været ramt af den omfattende internationale økonomiske krise. Men dansk økonomi er nu godt på vej ud af krisen.

Danmark har kunnet gennemføre historisk store lempelser af finanspolitikken, fordi vi betalte af på gælden i de gode år. I 2007 var den offentlige nettogæld betalt af.

Derfor har der været bedre råd til at holde en hånd under økonomien under krisen.

Det har begrænset krisens menneskelige omkostninger. Ledigheden i Danmark er mindre end frygtet og lavere end i de fleste andre lande.

Krisen har imidlertid svækket den offentlige økonomi voldsomt. Store offentlige overskud er vendt til underskud. Der er med genopretningsaftalen taget de nødvendige skridt til at indfri henstillingen fra EU om at stramme finanspolitikken.

Samlet er der gennemført væsentlige initiativer for at konsolidere dansk økonomi.

Men ser vi bare ganske få år frem i tiden, står Danmark - ligesom andre lande - med to betydelige udfordringer:

- Den offentlige økonomi hænger ikke sammen.

- Der kommer til at mangle arbejdskraft.

Hvis vi ikke tager ordentligt fat om udfordringerne, vil det føre til lavere vækst i samfundet og svækket velfærd. Det ønsker regeringen ikke. Alternativet er at gennemføre de nødvendige reformer, så vi også i fremtiden opnår vækst, velstand og velfærd.

Det er den vej, regeringen vil gå.

I 2006 indgik et bredt flertal i Folketinget forlig om Velfærdsaftalen (Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre). Efterløns- og folkepensionsalderen skal ifølge aftalen hæves med to år til henholdsvis 62 og 67 år.

Partierne var også enige om, at efterløns- og folkepensionsalderen skal stige yderligere, når sundhedstilstanden forbedres, og levetiden dermed stiger.

De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform

1. Fremrykning af dele af velfærdsaftalen
2. Efterlønnen afvikles gradvist
3. Seniorførtidspension

Regeringens forslag består af tre elementer:

1. Fremrykning af dele af Velfærdsaftalen.

Regeringen foreslår at fremrykke dele af Velfærdsaftalen med fem år, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 2014, og folkepensionsalderen gradvist sættes op fra 2019.

Det er nødvendigt for at sikre mere arbejdskraft og plads til udvikling af velfærden frem mod 2020. Alternativet er en årrække med stærkt begrænsede muligheder for at øge den offentlige service.

Når Velfærdsaftalen fremrykkes, bliver fordelingen af år med folkepension på tværs af generationer mere lige. Fra 2027 vil folkepensionsalderen være den samme som aftalt mellem partierne bag Velfærdsaftalen.

2. Efterlønnen afvikles gradvist.

I år bruger vi 16 mia. kr. på en efterlønsordning, der betaler sunde og raske mennesker for at forlade arbejdsmarkedet. Det sker, selv om der er brug for deres indsats til at skabe vækst i virksomhederne, undervise vores børn og pleje vores syge. Det, mener regeringen, er en forkert prioritering.

Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 er under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget.