Mens 40 procent af vælgerne er modstandere af at ejendomsværdiskatten igen skal følge boligens pris, så er næsten lige så mange, 38 procent, tilhængere af at droppe skattestoppet på boliger. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

I Folketinget er næsten alle partier derimod enige om at frede boligejerne, selv om både Velfærdskommissionen, de økonomiske vismænd og OECD i årevis har anbefalet, at man hæver boligskatterne. Kun Enhedslisten og de Radikale taler for et opgør med boligskatterne.

Følsomt emne 
Valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet hæfter sig ved det paradoksale i, at politikerne er mere angste for reformer end vælgerne.

"Det vidner om en ufattelig stor angst blandt politikerne. Viljen til at tage et kontroversielt spørgsmål op, fordi man synes, at noget er en god ide af politiske eller økonomiske grunde er begrænset. Derimod har vælgerne en mere åben og pragmatisk tilgang til boligskat, når det handler om at løse landets økonomiske problemer," siger Johannes Andersen

Han understreger dog, at politikerne har gode grunde til at frygte boligejernes reaktion, hvis man piller ved boligskatterne, fordi det ikke kan undgå at påvirke boligpriserne.

"De risikerer at få en hulens ballade og blive beskyldt for løftebrud. Når vi taler boligskat, så er vi inde ved en af den private ejendomsrets fundamentale værdier, og mange indregner jo boligens værdi som en del af pensionsopsparingen," siger Johannes Andersen.

Milliarder at hente
Siden 2001 har ejendomsværdiskatten været frosset fast i kroner og ører og har ikke fulgt boligprisernes stigning. Dermed bliver skatten udhulet år for år. Staten er siden 2001 gået glip af i alt 47 milliarder kroner i ejendomsværdiskat, som boligejerne har fået lov at beholde, viser en opgørelse fra Finansministeriet.

Og udhulingen af ejendomsværdiskatten vokser år for år, viser opgørelsen. Skattestoppet fra 2001 betyder, at staten får 8 milliarder kroner mindre ind i ejendomsværdiskat i 2011, og det tal vil voks til 12 milliarder kroner i 2019.

Men det hører med til historien, at grundskatterne ikke er omfattet af skattestoppet. Derfor er den samlede boligbeskatning faktisk steget siden 2001, selvom ejendomsværdiskatten løbende er blevet udhulet.

Økonom: Skørt at fastholde udhulingen
Alligevel slår næsten alle økonomer på tromme for at øge boligbeskatningen.

"Skattestoppets fastfrysning af ejendomsværdiskatten i kroner og ører var en utrolig skidt ide. Ingen andre skatter er fastfrosset på den måde," siger Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere vismand og medlem af velfærdskommissionen.

Hun påpeger, at de store økonomiske udfordringer og udsigten til mangel på arbejdskraft bør få politikerne til at flytte skat fra arbejde til fast ejendom.

"Det er ret skørt at fastholde en udhuling af boligskatterne, og så sætte andre skatter op, fordi man stadig har brug for pengene," siger Nina Smith.

"Skattestoppet på boliger er decideret skadelig for dansk økonomi. Og jo længere tid skattestoppet virker, jo sværere bliver det at gøre noget ved det. Og lige nu er det meget svært med alle de unge mennesker, som er ramt af, at boligboblen er sprunget. Derfor skal øgede boligskatter indfases langsomt," siger Nina Smith.