Hundredvis af millioner til flere pædagoger kan gå til administration

Det er ikke alle pengene, der er afsat til minimumsnormeringer, der vil blive brugt til at ansætte mere pædagogisk personale. 

15 procent af de 2,9 milliarder, som regeringen og støttepartierne er enige om afsætte til ansættelsen af mere pædagogisk personale frem mod indfasningen af lovkravet i 2024, kan nemlig ende med at gå til administrative udgifter, såsom kurser og it-udgifter.

Det viser et svar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Folketingets finansudvalg. Her skriver ministeren, at det lige nu er forudsætningen for aftalen, at 15 procent af de afsatte millioner kan gå til såkaldt overhead.

Det møder kritik fra Enhedslisten og SF. 

"Jeg mener, det er helt hen i vejret, at KL insisterer på, at der skal være så stort et overhead. Der er simpelthen ikke afledte omkostninger, der kommer i nærheden af det,” siger Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj.

Forhandlinger venter forude
Regeringen og KL skal i den kommende tid blive enige om fastsættelsen af den såkaldte overheadsats. Indtil videre er der lagt op til, at kompensationen for lovkravet skal lyde på 15 procent. Overheadsatsen dækker over den procentsats, som kommunerne må bruge på afledte udgifter i forbindelse med lovkravet.

Pernille Rosenkrantz-Theil lover i svaret til finansudvalget, at der er afsat tilstrækkelige midler til, at hver eneste kommune kan leve op til målet om minimumsnormeringer.

Er det normalt, at der skal bruges 15 procent til udgifter i forbindelse med denne slags aftaler på velfærdsområdet? Det svarer en ekspert i kommuneøkonomi på i den fulde artikel på Altinget Børn.