Venstrefløjen har sat sig på magten: "Vi er gået fra at tale i principper og paroler til at forsøge at illustrere, hvordan socialisme ser ud i dagligdagen"

Et paradoks går gennem dansk politik. 

Parlamentarisk har centrum-venstre ikke stået stærkere i Folketinget i fem årtier, men samtidig har venstrefløjen aldrig været mindre rød, mindre socialistisk og mindre utopisk. 

Store visioner om et totalt anderledes samfund er afløst af pragmatiske aftaler. Kollektiv ejendomsret er skiftet ud med minimumsnormeringer. Og senest var Enhedslisten for første gang i partiets historie med i en aftale om politiet. 

I Politiken skrev politisk kommentator Kristian Madsen, at politiaftalen markerer et “symbolsk farvel til den principielle systemkritik fra venstre i dansk politik,” mens Altingets ditto Erik Holstein påpegede, “at Enhedslisten er blevet stadig mere pragmatisk de sidste syv-otte år, og at deltagelsen i et politiforlig er det hidtidige højdepunkt.” 

Engang var man i opposition til magten. Nu indgår man store kompromisser og sluger fortidens hellige køer for at få del i den. 

Bovlam eller genfødt i en mere virkelighedsnær og indflydelsesrig skikkelse? Det er spørgsmålet, der nu melder sig rundt omkring i den offentlige debat. 

Hvad er der egentlig sket med den danske venstrefløj? 

Det spørgsmål har Altinget også kastet sig over, og vi har spurgt to venstreorienterede nestorer, SF’s grand old man, Holger K.  Nielsen, og hans jævnaldrende rival Søren Søndergaard fra Enhedslisten. 

Vi har også talt med en valgforsker, en politisk kommentator, med iagttagere af den danske venstrefløj – og selvfølgelig Enhedslistens nu forhenværende politiske ordfører Pernille Skipper og SF’s comming man Jacob Mark.