Efter to år har politiet aldrig brugt mulighed for at tage passet fra børn efter mistanke om genopdragelsesrejser

Politiet har i to år ikke brugt mulighed for at tage passet fra børn, der er under mistanke for at blive sendt til udlandet på en såkaldt genopdragelsesrejse. Vi involveres for sent, lyder det fra politiet, mens SF og V raser over fraværet af handling. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Siden 1. januar 2019 har politiet haft mulighed for at inddrage børns pas, hvis der er begrundet mistanke om, at børnene ellers vil blive sendt til steder i udlandet, ”der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare”.

Værktøjet blev vedtaget som en del af den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs indsats mod genopdragelsesrejser, men efter to år er det endnu ikke blevet benyttet.

Det skriver regeringen i et brev til FN 11. januar 2021, som Altinget har fået aktindsigt i.

”Efter Rigspolitiets viden er muligheden for at nægte eller fratage et pas med henvisning til § 2, stk. 1, nr. 5, i pasloven endnu ikke blevet brugt,” står der her.

Genopdragelsesrejser hører selvfølgelig ingen steder hjemme i det danske samfund. Det er helt absurd, at der er nogen, der mener, at man kan blive ’for dansk’ i Danmark

Mattias Tesfaye (S)
Udlændinge- og integrationsminister

Politichef: Vi involveres for sent
Rigspolitiet har efter henvendelse fra Altinget forhørt sig i de enkelte politikredse for at finde ud af, hvorfor indgrebet endnu ikke er blevet benyttet.

Årsagen er, skriver Claus Birkelyng, der er politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale
Forebyggelsescenter, blandt andet, at ”politikredsene først bliver involveret i sager om
genopdragelsesrejser på et tidspunkt i sagsforløbet, hvor barnet allerede er
blevet sendt afsted på den pågældende rejse”.

Derudover forklarer han, at det er svært at samle beviserne, der kan berettige at tage passet fra børn.

”En årsag kan endvidere være, at det forud for genopdragelsesrejsen er vanskeligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt mistankegrundlag (grund til at antage) for, at barnet vil
blive sendt til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller
udvikling i alvorlig fare,” skriver han.

I mailen skriver Claus Birkelyng videre, at Rigspolitiet arbejder på en vejledning til politikredsene, der blandt andet vil omhandle genopdragelsesrejser og muligheden for inddragelse af pas.  

Tesfaye: Forældre er galt på den
Altinget har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, om han finder det tilfredsstillende, at muligheden for at fratage pas endnu ikke er blevet benyttet.

Til det svarer han i en mail:

”Genopdragelsesrejser hører selvfølgelig ingen steder hjemme i det danske samfund. Det er helt absurd, at der er nogen, der mener, at man kan blive ’for dansk’ i Danmark. De forældre, der tænker sådan, er helt galt på den,” skriver han. 

Han skriver videre, at regeringen for nylig har strammet lovgivningen, så politiet fremover har bedre mulighed for at skride ind overfor genopdragelsesrejser:

"Hvis der er grund til at antage, at et barn er på vej på genopdragelsesrejse, var det indtil for nylig kun muligt at inddrage et dansk pas. Men efter at regeringens lovforslag om at styrke bekæmpelsen af social kontrol blev vedtaget for et par uger siden, kan myndighederne nu også inddrage dansk udstedt rejselegitimation til et udenlandsk barn," fortsætter han. 

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor politiet ikke har brugt det her redskab, som kunne have reddet flere unge fra at havne i de her ekstreme situationer

Halime Oguz (SF)
Integrationsordfører

Centerchef: Der skal handles hurtigere
I 2019 og 2020 modtog RED Center mod æresrelaterede konflikter, der hjælper unge med at slippe ud af social kontrol, i alt 229 henvendelser fra børn og unge, der relaterede sig til genopdragelsesrejser. Af dem handlede de 86 om en direkte utryghed ved en forestående udlandsrejse.

Derfor er det uholdbart, at politiet endnu ikke er begyndt at anvende værktøjet, mener centerets direktør, Anita Johnson.

“Man skal ude i kommunerne blive meget bedre til at reagere på de her sager og bede politiet om at skride ind og tage passet, når de unge henvender sig og er bekymrede for at blive sendt på genopdragelsesrejser,” siger Anita Johnson.

Du retter kritikken mod kommunerne fremfor politiet. Hvorfor det?

“Det er politiet, der har den formelle ret til at tage passet, men det er kommunerne, der opdager de unge mennesker. Det er alle dem, der arbejder med de unge til daglig, der skal reagere og henvende sig til politiet,” siger Anita Johnson.

Hun mener, at problemerne kalder på, at myndighederne går mere håndfast til værks, når der er mistanke om, at børn vil blive sendt på genopdragelsesrejser.

”Vores lovgivning bygger meget på frivillighed og samarbejde med familierne. Det dur bare ikke i de her sager. Man er nødt til at være meget mere konsekvent og tage passet, hvis man er bange for, at børnene bliver sendt ud af landet,” siger hun.

SF og V: Kæmpe problem
I regeringens støtteparti SF undrer man sig kraftigt over, at politiet endnu ikke har anvendt pasindgrebet.

”Det er under al kritik. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor politiet ikke har brugt det her redskab, som kunne have reddet flere unge fra at havne i de her ekstreme situationer. Det kommer i sidste ende til at koste nogle unge mennesker deres frihed, når politiet og vi som politikere ikke viser dem nok opmærksomhed,” siger integrationsordfører Halime Oguz.

Samme toner lyder fra Venstres integrationsordfører, Mads Fuglede:

”Genopdragelsesrejser er et kæmpe problem, som vi tager meget alvorligt. Hvis politiet ikke bruger det her værktøj, så tænker jeg, at det kan have noget at gøre med, at man har svært ved at vurdere, hvornår man skal bruge det. Det er selvfølgelig problematisk,” siger han.

"Ikke nogen rimelig undskyldning"
I SF mener integrationsordfører Halime Oguz ikke, at der er nogen undskyldninger for, at værktøjet ikke er blevet taget i brug.

I beder myndighederne identificere faren for en genopdragelsesrejse, inden den opstår. Kan du forstå, hvis det er svært for kommuner og politi at håndtere?

”Der har været en del problemer med myndighedernes håndtering af de her sager. Nogle gange handler det om berøringsangst, andre gange handler det om, at sagerne ikke får den nødvendige opmærksomhed. Men det er ikke nogen rimelig undskyldning overfor de unge, der mister deres ungdom og havner under nogle forhold, som vi ikke kan være dem bekendt,” siger hun.

Også Venstres Mads Fuglede mener, at myndighederne har sovet i timen.

”Der er eksempler på flere sager, hvor pigerne er blevet sendt afsted, selvom der har været masser af advarsler til kommunen. Der sker alligevel ikke noget. Jeg tror godt, at man kan få det til at virke, men vi kan jo se, at det ikke virker nu,” siger han.
 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Halime Oguz

cand.mag. i mellemøststudier (SDU 2012)

Mads Fuglede

MF (DD)
cand.mag. i historie og filosofi (Aarhus Uni.)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00